Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

LIFE International 53-03-09 klip fra Miracle Of The Sea 

with 6 comments

Google Books scanning af LIFE Magazine fra 1953 er bedre end mine (som jo dog også er første forsøg med en scanner, jeg fandt på genbrugspladsen og som pladsmanden gav mig lov til at tage (man må normalt ikke “klunse”). Det minder mig om min barndoms klunsere på Vesterbro med trehjulede ladcykler.)

Der er dog forskel. International Edition kommer 28 dage senere, altså 4 uger senere, og den har andre reklamer. De ser ud som om de er besjælet af en sand tro på, at verden kan blive bedre, som i Ferguson-reklamen, der siger

   The World can live better -
      any time it wishes

Den opdagelse af de forskellige editions og reklamernes målrettethed bevirker (heldigvis) at jeg ikke behøver at scanne 20-30 numre med hver 20-25 siders mindeværdige artikler. De er mindeværdige, fordi det er en optimistisk fredstids første forsøg på at formidle videnskab på en måde, der må tiltale tale til alle. Og det fremgår af de to reklamer, jeg har scannet og delt her, at det handler om at overbevise ledere rundt i verden om at der er et valg. – Verden kan blive bedre, hvis vi ønsker det.

Er der stadig et valg? Kan vi leve med klimaforandringer? Orker vi bare ikke med alt det arbejde og de politiske rævestreger, embedsmænd uden teknisk eller biologisk forståelse, uenighed om de grundlæggende ting indenfor forsyning og økonomisk funktion?

LIFE Magazine artikel om havet – kan læses, hvis man klikker og ser i fuld størrelse

Uddrag af artiklen:

Today in the wider perspectives of man’s awareness of the universe it has become clear that the sea is in many ways a miracle. We know now that we are dependent of the sea not only for certain accessories of existence but for the very character of existence itself. The entity called life emerged from the sea […]

Anden side af artiklen – der er ialt 9 opslag (18 sider), 1 med folde-ud og dertil et par overløbskolonner

Advertisements

Written by Donald

Sunday, November 12, 2017 at 11:07 UTC

Posted in Jordens Historie

Tagged with , ,

6 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Om du orker, eller ej: du har bare at opføre dig ordentligt, og det ved du godt. Uanset, hvad de andre finder på, så husker du Kants kategoriske imperativ, som Georg Brandes reformulerede: Der gives ingen magt, der kan gøre mirakler, undtagen exemplets.
    Sagde din mormor, at det var i orden at smide karamelpapiret på gaden? Min gjorde ikke, og det er det argument, jeg foreholder alverdens trumpister: din mormor godkendte vel heller ikke, at du tissede på naboens trappesten, vel?
    Min moder oplevede til gengæld, da hun tjente som karl på gårdene, mændene var draget i krig og hun skulle absolvere Pflichtjahr, som karl!, at de nærige bønder havde egen toiletspand med, når hun kørte dem til gilde, på hestevogn: ingen lort var så lille at man bare lod den gå til spilde! 🙂

    AagePK

    Tuesday, November 14, 2017 at 14:04 UTC

    • Ja – ja – og nej – ja osv. Jeg slog op, Pflichtjahr – det har været et skrækkeligt år.

      Den sidste bemærkning om bønderne tror jeg dog er en overfortolkning. De ville ikke skide på naboens trappesten, derfor havde de nødtoilet med. Måske 😀 :mrgreen: 😮

      Donald

      Tuesday, November 14, 2017 at 23:27 UTC

      • Altså: dengang var toilettet på landet som oftest et bræt slået hen over et hjørne ude i svinestien. Min mor var meget bange for soen, som kiggede på. Men alt, hvad der kom fra marken, skulle tilbage i marken, og især i krigens tid var det umuligt at få chile- eller Norge-salpeter: det skulle alt sammen bruges til krudt.
        Derfor havde man spand med.
        Pigerne kunne vælge mellem et år på landet eller blive sat til mere uniformeret arbejde via BDM, Bub-drück-mich, eller rettere: Bund deutscher Mädels. Den forening blev min Mor først medlem af omkring den 30. April: hendes madmor ville kun underskrive, hvis min Mor blev medlem.
        Min søsters gudmor Kirstine blev kanoner i Hamborg, dvs hun skulle styre en lyskaster for flak-kanonen. På deres område, ca så stort som en skolegård, faldt der 22 bomber på bare én måned. Læs om det i “Mens Kalle var i krig”.

        AagePK

        Wednesday, November 15, 2017 at 7:19 UTC

        • 30. April 1945; med hendes forældres og farbrors historie ville hun ikke, selv om der faktisk var lovpligt; men da hendes madmor ikke ville skrive under, selv så kort før krigens afslutning, så måtte hun jo. Men hun har døjet med sin samvittighed lige siden.

          AagePK

          Wednesday, November 15, 2017 at 10:19 UTC

          • Ja – hun blev tvangsudskrevet. Det har været frygteligt. Jeg synes ikke hun skulle døje med samvittighed for det, men tænke på at den krig var mere vild, mere rodet, mere blodig end nødvendigt. Hendes indsats har måske betydet at nogle fly blev skudt ned, og piloter og besætning dræbt eller taget til krigsfanger, måske har det ikke betydet noget. Derimod ved vi at fejlbeslutninger fra foråret 1944 betød at der (i EU) fra D-Dag og til april 1945 blev slået flere soldater ihjel end nødvendigt i henholdsvis Normandiet, Ardennerne, Køln eller Rhinen og undervejs til Berlin.

            Men jeg kan sagtens forstå Kirstines samvittighedskvaler; – hun har følt at hun måtte redde sig selv, men at det gjorde hende medskyldig.

            Det er ligesom den store stærke Yuri Ari, der overlevede KZ, og som brugte resten af sit liv til at fortælle om det, men som havde en hemmelighed, der red ham som en mare – enten at han havde været med til at arbejde ved gaskamrene eller at han havde været en slags medløber som tyskerne jo brugte det i KZ.

            Donald

            Wednesday, November 15, 2017 at 11:45 UTC

        • Altså ja! Der har været forskellig toiletstil rundtomkring. Den rare Fru Jensen kunne se at jeg var skamfuld over toilet osv. og fortalte at i hendes ungdom sad man to tre stykker på et længere bræt i “Det Lille Hus”. Der var ikke nogen grisebasser dér, men sådan er der så meget, det har nok været meget forskelligt.

          Sætningen “hvad der kom fra marken skulle tilbage til marken” får mig til at tænke på billedet af en udpint mark, hvor kvinden ligger på knæ ved siden af sin døde mand – hvad skal der nu blive af hende, tænker man.

          Jeg husker at jeg læste “Mens Kalle Var i Krig” og især hæftede mig ved at der var nogle officerer og soldater, som vidste alt om at det gjaldt om at undgå vold. Jeg husker svagt Kirstine, især fordi det for de, der var født syd for grænsen igen blev indkaldt af (u)tyskerne; Københavnere og andre danskere havde det usigeligt meget lettere en Sydslesvigere. Nu vil jeg ikke være nedslående negativ, men jeg husker også at en del passager i bogen “Kalle” var lige lidt for indforståede, hvis man ikke vidste at det handlede om WWI set fra en Slesvigsk og Sønderjydsk vinkel. Jeg overvejede at plukke et par eksempler på det, men det var ligesom at gå forbi pointen og det fine ved bogen.

          Donald

          Wednesday, November 15, 2017 at 11:39 UTC


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s