Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for November 1st, 2017

Hvad gør en Trumpist når guden bliver afsløret?

with 31 comments

Hvad skete der med alle de, der havde troet at Hitler var en art frelser? Nogle af de nyeste dokumentarer afslørede noget, som jeg allerede havde fornemmet dengang jeg som musikstuderende hørte en rar lærer sige noget om at Adolf var en udvalgt, en guds-apostel eller en velsignet leder, men at det hele var gået skævt på grund af … jeg kan ikke huske undskyldningen, men jeg kan huske at der også var en sammenligning med Napoleon (I) der som bekendt efterlod en slagen hær i Ægypten og lod soldaterne fryse ihjel i Moskva (1812) osv.osv.

Franskmændene blev vist ved med at dyrke Napoleon som en art helt?

Mange Tyskere blev ved med at forsvare Hitler til det allersidste. Jeg husker et museum for modstandsbevægelse i Tyskland, indrettet i de bygninger, som var “kancelliet” dengang. Museet viste ikke skrækbilleder af tortur og hængninger, det var ligesom underforstået, men fortalte om de modige, som ikke var faldet for løgnene og demagogien.

Men det var – selv med de mest optimistiske tal – en meget lille procentdel.

Der var også de her underlige mennesker, som til allersidst, da Russerne rullede ind i Berlin, gik og skød deres egne Berliner-medborgere, hvis ikke de gjorde et eller andet for at kæmpe imod russerne. Tænk på de sidste 60 minutter i den frygtelige film “Der Ungergang”.

Mit spørgsmål er: Vil der ligesom Maj 1945 og Paris 1820 være en flok Amerikanere, som, efter at Trump er blevet afsløret af FBI, stadig tror at Trump ville det godt for USA?

Hvad gør man, når en gruppe er rethaverisk i en sådan grad at de bliver blinde?

Hvad gør man, når det vil være for stort et nederlag at slå sig sammen med dem, man før bekæmpede?

Advertisements

Written by Donald

Wednesday, November 1, 2017 at 10:48 UTC

Posted in Blogosofi

Tagged with