Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for November 2017

Heldig er den, som søger heldet

Nej jeg taler ikke om at blive millionær på Euro-jack(pot) men blot om at søge nye oplevelser i gamle flasker omgivelser.

Solnedgang i skoven

Jeg kan tilføje at der ikke skulle mere end 10 cm til at solen mellem træerne forsvandt om bag træerne, og at jeg egentlig havde opgivet at få det med, det lysende punkt – og så kom det alligevel.

Advertisement

Written by Donald

Thursday, November 30, 2017 at 23:00 GMT+0000

Posted in Foto

Tagged with ,

Trods regn og blæst var der mange turgængere den søndag

Mange af de billeder, der involverer sollys, bliver underlige i formindskede størrelser. Men selvfølgelig kan man da se noget. Det første billede handler om luften og et hul i skyerne, som giver lys på bølgerne – jeg var heldig at jeg fik en chance mere for at fange det lys:

I stort format er det som om nuancerne giver indtryk af luften mellem betragteren og hav og Stængehage, der hvor kysten springer lidt frem – der er sollys på bølgerne og det bliver også først tydeligt ved stor størrelse – man ser turgengere som skygger på stranden

Lyset på bølgerne

En storm har igen tæret på kysten, udsigtsbænken er skyllet ned

Written by Donald

Sunday, November 26, 2017 at 11:00 GMT+0000

Posted in Foto

Tagged with

Mergelgraven – eller Det Grønne Areal

Det skulle have været en mergelgrav engang. De historiske kort over egnen er svære at afkode. Der er både tilløb og afløb, og de ser ud til at virke nu. Prisen for etablering af nyt afløb ville være dræbende for grundejerforeningens økonomi.

Der var også lige et billede fra Saxenkol-Mosen, den gamle mergelgrav, hvor aftenstemningen dannes af de lyserøde skyer
Jeg håber dunhammerne kan være i fred for juledekoration-magere

Written by Donald

Wednesday, November 22, 2017 at 10:41 GMT+0000

Posted in Byggeri, Foto

Tagged with

På jagt efter en MP3 Walkman

For nogle år siden kunne man få MP3 afspillere i mange størrelser, former og farver, nu bruger de fleste en smartphone; alligevel begav jeg mig ud i verden for at se, om jeg kunne finde en bærbar løsning, som kun var til afspilning af lydfiler; jeg tror ønsket kom af at modtageren havde købt en på nettet, som ikke fungerede, og det ville være rart at batteri på smartphonen ikke blev belastet af lyd-afspilning.

Så jeg var rundt i Hillerød, og pludselig studsere jeg over dette syn. Det lignede lidt for meget et forbrugstempel. Stedet er iøvrigt ikke værre end “Arkaderne”. Der skulle være et andet anlæg, “Gallerierne” hvorfra butikkerne er flygtet i hobetal.

Templet (Føtex) er endnu ikke juledekoreret (20.Nov)

Written by Donald

Tuesday, November 21, 2017 at 10:52 GMT+0000

Posted in Byggeri

Tagged with

Den daglige oplevelse af noget andet

Aftentur på den gamle landevej, nu cykelsti

Det har været svært at komme afsted de sidste 3 uger; der er alt for meget skrivebordsarbejde for 2 foreninger og et blad. Det vidste jeg jo godt, da jeg sagde “OK Jeg tager slæbet fordi ingen andre vil.” Men alligevel.

Og ambitionen om at holde klaver-teknikken vedlige, hus og have skal også lige passes.

Så er det følelsen af frihed dukker op, når man trods alt kommer afsted og mærker at fødderne fungerer trods ømhed og det højre ben kun giver efter i korte ryk. Og man får det bedre. Et billede som dette kan være med til at huske oplevelsen! Én om dagen, det er sagen.

D.4.December – indlægget tilbagedateret. Dog ikke tilbage før sidste indlæg.

Written by Donald

Monday, November 20, 2017 at 10:30 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Med 7 farver

Billederne fra sidste Søndag var ikke alle vellykkede, men nogle af dem havde interessante eller ligefrem smukke tegninger (former) så derfor experimenterede jeg med at trække konturerne op. Det gør man bl.a. ved at bruge en algoritme, som reducerer antallet af farver; nogle gange kaldes det posterization. Ofte er det første bud (algoritme-resultat) forbløffende godt.

Her er en reduktion, som jeg tænker er interessant, fordi de sorte streger på de lyse farver ville tage sig godt ud på stroftryk eller lignende. Det er faktisk algoritmens første resultat – jeg har ikke yderligere pillet.

Udsigten fra Brantebjerg er en overraskelse, når man kommer indefra land og hen til kystskrænten; strandskoven bliver holdt nede med års mellemrum, så man stadig har et kig fra udsigtspunktet

Samme udsigt, mere neutrale farver

Written by Donald

Saturday, November 18, 2017 at 23:45 GMT+0000

Posted in Foto

Tagged with ,

Du behøver ikke at læse dette

Jeg troede at jeg for længst var ude over at blive “star-struck”, d.v.s. blive benovet over et svar fra en kendt person. Men denne dialog (fra FBook) fortsatte længere end jeg skulle. Ordvexlingen ligger til offentlig skue, så der er ikke grund til at jeg udvisker eller fjerner personens navn; det er film-anmelder og forfatter Christian Braad Thomsen, som farer i blækhuset over at jeg bruger ordet uhyrlig og knytter “kulturen” på Zentropa sammen med den kritik, som der har været af Lars Triers film. Slå det bare op, “von” er en joke fra filmskolen, hvor han blev anset for at være meget selvhøjtidelig, som er blevet hængende.

I et interview sagde Aalbæk Jensen om Zentropas første film, Forbrydelsens Element og Europa, at det egentlig ikke var – jeg vil ikke citere efter hukommelsen, men han roste dem ikke. Han kunne se et forretnings-potentiale og satsede alt. Det viste sig at være en god satsning.

I forbindelse med #MeToo bølgen er det kommet frem, at det ikke kun var i filmene, at der var løse ender. Søren E. Jensen, præst, forfatter og radio-journalist, skrev et indlæg på Facebook med overskriften synes mere og mere at stemningen mod Peter Aalbæk ligner hetzen mod Jørgen Leth. og det førte så til protest, at det som Søren E. Jensen sagde her er kritik af offeret, “victim shaming”. (Du kunne bare have passet bedre på! siger man til offeret, og man ignorerer at der er et skævt magtforhold og at der er vold eller trusler involveret.) Også bullying, mobning, voldelige drillerier, hører under sex-chikane hvis der er et kønsaspekt – og det var der ofte i Zentropa.

Donald Axel
Donald Axel Jeg kan ikke lade være med at gøre opmærksom på at Zentropa også
har lavet nogle film, som skildrer sexual uhyrligheder på en måde, som er uden mening, som noget, man bare må gøre, som drifter, der ikke kan styres.
Like · Reply · 1 · November 15 at 12:10pm

Hide 15 Replies

Christian Braad Thomsen Donald Axel – du synes ikke opmærksom på, at en films fortælling ikke er identisk med dens konklusion. Konklusionen er noget,
du foretager i dit eget hoved på grundlag af det materiale, filmen lægger
frem. Jeg finder din konklusion netop – uhyrlig!
Like · Reply · 2 · November 15 at 3:37pm · Edited

Donald Axel Jeg ved jo godt, at der er mange som anser Triers film, produceret
med stor organisatorisk hjælp af Aalbæk Jensen, som stor film og at jeg er på
et yderspor med min holdning. Har jeg konkluderet noget? Jeg har udtalt min
mening Trier film i bred generalitet, ikke som overdommer.

Hvis du finder min mening uhyrlig, så kan jeg komme med de første to forklaringer på
hvorfor den ikke er det. Studser du over at jeg nævner filmenes “uhyrligheder”
– kort for sjælsmæssige uhensigtsmæssigheder, der fører til ulykke – og at jeg
mener, at filmene fremstiller disse ting som resultat af drifter, som de implicerede
ikke kan styre?
Like · Reply · November 15 at 9:29pm · Edited

Christian Braad Thomsen Donald Axel, – det er da klart at mange af von Triers
film handler om “drifter som de implicerede ikke kan styre”, men er dette
ikke en stor kvalitet at beskæftige sig med? Jeg har analyseret von Triers
film temmelig udførligt i bogen “Film med Håndskift”, som jeg henviser til
for yderligere argumentation.
Like · Reply · 2 · November 15 at 10:47pm

Donald Axel Ikke enig, det er ikke en stor kvalitet at beskæftige sig med
det, hvis det bliver set som en mirakuløs, smuk genspejling, – så er det en
forherligelse, som bekymrer mig.
Like · Reply · Yesterday at 11:14am

Christian Braad Thomsen Donald Axel Det er fuldstændig meningsløst at påstå,
at von Trier forherliger, hvad han skildrer. Du forveksler stadig en films
handling med dens konklusion,. Forherligelsen findes kun i dit eget hoved,
og det er da for alvor bekymrende!
Like · Reply · 2 · Yesterday at 2:14pm

Donald Axel Du læser måske noget ind i min påpegning af at Trier/Aalbæk film som
fx. Nymphomaniac ikke ligefrem er opskriften på god behandling af sexhungrende
kvinder. Jeg fordømmer ikke, men finder ikke at filmen “konkluderer” noget —
hvis du mener at filmen konkluderer noget, må du sige ti ord om det i stedet for at
sige at min påpegning er meningsløs.

Dine kommentarer, Christian Braad Thomsen, virker som om du går efter manden og ikke
bolden. Jeg vil ikke forsøge med en opsummering af en Trier film, det er dit
arbejde, og det er du sikkert bedre til, men du overbeviser mig ikke om at det er
værd at se Trier film ved at kritisere min mening.
Like · Reply · 17 hrs

Donald Axel Mange anmeldere er glade for Nymphomaniac – men selv om Trier
omtales pænt, så synes jeg der er noget i sætningen “customary abandon” som
åbner for fortolkning (men det kender du vel alt til).

// On Rotten Tomatoes, Volume I achieved a 75% “Fresh” rating with an average rating of 6.8/10, based on 178 reviews; the consensus states: “Darkly funny, fearlessly bold, and thoroughly indulgent, Nymphomaniac finds Lars von Trier provoking viewers with customary abandon.”

Volume II received a 60% rating with an average rating of 6.2/10\u2014based on 119
reviews; the consensus states: “It doesn’t quite live up to the promise of the first
installment, but Nymphomaniac: Volume II still benefits from Lars von
Trier’s singular craft and vision, as well as a bravura performance from
Charlotte Gainsbourg.”
Like · Reply · 16 hrs

Christian Braad Thomsen Donald Axel Det er ikke filmenes opgave at konkludere
noget som helst, det er din opgave. Og der finder jeg, at dine konklusioner
vidner om en tankegang, som ligger mig – og Lars von Trier – fjernt. Dine
meninger er temmelige uinteressante, fordi de ikke er baseret på argumenter, men på
personlige idiosynkrasier. Alle kan mene noget, og det er uinteressant i en
offentlig debat. Interessant er alene argumenterne. .For nærmere argumentation
henviser jeg til min bog “Film med håndskrift”. Min argumentation er lovlig lang for
Facebook.
Like · Reply · 1 · 17 hrs

Donald Axel Selv i den sidste, mere venlige kommentar mærker man opbragthed
over at jeg skrev “at Zentropa også har lavet nogle film, som skildrer sexual
uhyrligheder på en måde, som er uden mening, som noget, man bare må gøre,
som drifter, der ikke kan styres.”
Like · Reply · 16 hrs

Christian Braad Thomsen Donald Axel Du forstår virkelig mindre end intet. Die
konklusioner er udelukkende baseret på dine egne betændte og perverse holdninger
– og ikke på filmene, som ikke drager de konklusioner, du selv drager. Endnu
engang: lad os tales ved, når du har læst min bog – men ikke før! Du har meget
at lære, hvad angår kunst – faktisk så meget, at du ikke selv magter at se
det i øjnene.
Like · Reply · 1 · 16 hrs

Donald Axel Jeg drager jo ikke nogen konklusioner; det ville klæde dig at
holde en ordentlig tone.
Like · Reply · 16 hrs

Christian Braad Thomsen Donald Axel Hvis du ikke mener, du drager konklusioner,
har du virkelig et problem med at læse, hvad du selv skriver. Du drager
f. eks. en konklusion, når du skriver “at Zentropa også har lavet nogle film,
som skildrer sexual uhyrligheder på en måde, som er uden mening, som noget, man bare
må gøre, som drifter, der ikke kan styres.” Jeg diskuterer gerne videre med dig, når
du har sat dig ind i min argumentation – men ikke før!
Like · Reply · 16 hrs

Donald Axel Du siger iøvrigt at det er op til filmpublikum at drage deres egne
konklusioner – pas nu på det ikke ender i en strid om ord.

Men altså – publikum må selv danne sig en mening. Det gør jeg så – uden at
sige at andre skal mene det samme, men men dog med baggrund i at have set en del
film; nogle anmeldere bruger lignende udtryk, har jeg checket nu, så jeg står ikke
alene. Jeg fordømmer ikke folk, der kun kan få orgasme ved SM eller andre ting
(osv).

The Guardian:
With its wildly absurdist obscenities, fearlessly bold performances and wilfully
indulgent lack of structure, Nymphomaniac provokes the now familiar symphony of
sighs, gasps and laughs. Amid the chaos, only LaBeouf really comes unstuck, fatally
miscast as the object of Joe’s true affections. In a film not short on alarming
protuberances, it’s Shia who sticks out like a sore thumb, a bum note in the
cacophony of discordant excess.

Jeg beskriver hvad jeg opfatter er filmens indhold, og jeg kan regne ud at det er
udtrykket “uhyrlig” som i den grad udløser derogativer imod mig. Jeg burde have
skrevet smertefulde praxis’er som man burde tage hånd om.

Sammenholder man det med hvad Aalbæk Jensen ellers har sagt, når man til at der kan
være en afsmitning fra skabelsen af film om sex til Aalbæk Jensens “kultur” overfor
medarbejderne, – endda blot ud fra hans sprog i TV-interviewet for nylig.
Like · Reply · 16 hrs · Edited

Christian Braad Thomsen Donald Axel Det er endnu ikke lykkedes dig at forstå,
hvad denne diskussion handler om. Alle har naturligvis en mening om en film,
det er en banal og uinteressant selvfølge. Men ikke alle er i stand til at
udtale sig om en films konklusioner. Det kræver en faglig indsigt, som ikke
alle besidder.
Like · Reply · 1 · 4 hrs

Donald Axel Nu er du igen personlig. Jeg vil ikke synke til det plan. Du kan
læse hele Guardian’s review i stedet for at skælde mig ud og bruge derogativer,
som kun inkompetente debattører bruger.
Like · Reply · Just now

Donald Axel
Write a reply…

Written by Donald

Friday, November 17, 2017 at 16:17 GMT+0000

Posted in Blogosofi, Brok

Tagged with

Man må lære at udnytte dagen fra 8:30 til 15:20

Det er blevet sværere og sværere at omstille mig fra lang dag til kort dag; men da jeg gerne vil ud at gå – eller på arbejde – og se noget mens det er lyst, så har jeg omstillet mig gennem alle årene. Jeg kan huske en vinter, hvor jeg sagde til familien, at hvis man skal have noget ud af en vintersøndag, så skal man tidligt op.

Nu havde jeg skiftende arbejdstider, så et par søndage efter lå jeg og sov mens de stod på ski gennem Ermelunden; men det var ikke hver søndag. Jeg fatter ikke at jeg kunne nå så meget dengang – morgenradio, eftermiddagshold i engelsk eller musik, aftenskole guitarelever …

Der var en skoleinspektør, som fik ondt af at “sådan en tjener så meget”, og det havde min umiddelbare chef hørt og fortalte videre til mig. Det må man kunne forstå er stressfremkaldende eller måske rettere angstfremkaldende, når man lige har købt hus og det hele skal gå glat.

På tur om søndagen i passende længde, så man ikke ender med at få ondt i ryg og fødder; et passende 2-3 km. mål er Brantebjerg i Tisvilde Hegn, her er en god udsigt, ofte fotograferet, med en karakteristisk egegren i venstre side af billedet.

Brantebjerg – modlys med stor kontrast, men ikke desto mindre en gengivelse af en stemning med storslået lys

Kameraets afstandsindstilling driller – også når det står på manuel, – men jeg synes det skulle med alligevel og tog så mange billeder at nogle af dem måtte blive gode nok …

Tilbage på parkeringspladsen kan man se at dagen er gået på hæld – og klokken er kun 15:15

Trappen op til (eller ned fra) Brantebjerg, Vagtmesterstien, er meget godt lavet af uimprægneret træ – og man må ikke cykle på den! 🙂

Written by Donald

Tuesday, November 14, 2017 at 22:28 GMT+0000

Posted in Skyer

Tagged with ,

LIFE International 53-03-09 klip fra Miracle Of The Sea 

Google Books scanning af LIFE Magazine fra 1953 er bedre end mine (som jo dog også er første forsøg med en scanner, jeg fandt på genbrugspladsen og som pladsmanden gav mig lov til at tage (man må normalt ikke “klunse”). Det minder mig om min barndoms klunsere på Vesterbro med trehjulede ladcykler.)

Der er dog forskel. International Edition kommer 28 dage senere, altså 4 uger senere, og den har andre reklamer. De ser ud som om de er besjælet af en sand tro på, at verden kan blive bedre, som i Ferguson-reklamen, der siger

   The World can live better -
      any time it wishes

Den opdagelse af de forskellige editions og reklamernes målrettethed bevirker (heldigvis) at jeg ikke behøver at scanne 20-30 numre med hver 20-25 siders mindeværdige artikler. De er mindeværdige, fordi det er en optimistisk fredstids første forsøg på at formidle videnskab på en måde, der må tiltale tale til alle. Og det fremgår af de to reklamer, jeg har scannet og delt her, at det handler om at overbevise ledere rundt i verden om at der er et valg. – Verden kan blive bedre, hvis vi ønsker det.

Er der stadig et valg? Kan vi leve med klimaforandringer? Orker vi bare ikke med alt det arbejde og de politiske rævestreger, embedsmænd uden teknisk eller biologisk forståelse, uenighed om de grundlæggende ting indenfor forsyning og økonomisk funktion?

LIFE Magazine artikel om havet – kan læses, hvis man klikker og ser i fuld størrelse

Uddrag af artiklen:

Today in the wider perspectives of man’s awareness of the universe it has become clear that the sea is in many ways a miracle. We know now that we are dependent of the sea not only for certain accessories of existence but for the very character of existence itself. The entity called life emerged from the sea […]

Anden side af artiklen – der er ialt 9 opslag (18 sider), 1 med folde-ud og dertil et par overløbskolonner

Written by Donald

Sunday, November 12, 2017 at 11:07 GMT+0000

Posted in Jordens Historie

Tagged with , ,

LIFE reklame for General Electric

Reklame for General Electric, som fremstillede både el, kraftværker og elektriske artikler

Denne reklame (fra samme nr. LIFE International Edition March 9, 1953, side 3) får mig til at tro, at denne version af LIFE var henvendt til turban-bærende lande, dvs. arabiske oliemagnater-stater.

Reklamen anpriser General Electric for teknologisk kvalitet og forskning.

Written by Donald

Saturday, November 11, 2017 at 11:14 GMT+0000

Ferguson reklame LIFE 1953 March 9, side 2

Ferguson reklamen er i skrivende stund 64 år gammel og må virke forældet – men det var det nyeste nye, da jeg var barn

Billedet er scannet i så høj opløsning, at man kan læse texten, men selvfølgelig ikke på en lille skærm eller håndholdt – så må man zoome ind

Skulle jeg tage og klippe resten af texten og læse den i parat-læselig størrelse her? Er det for besværligt at se øverste billede fuld-størrelse og zoome ind?

Written by Donald

Friday, November 10, 2017 at 12:02 GMT+0000

Posted in Mark

Tagged with , , ,

Lille tur til Braunschweig

Min grand kusine har været gæstfri i de mange år, hun boede i Berlin, i en forstad, Frohnau, anlagt som en grøn by af en idealist eller ejendoms-udvikler, med blandt andet den tinglyste regel at man ikke må fælde træer uden at plante et nyt – og man skal have tilladelse først …

Den regel blev overholdt. Frohnau ligger så langt fra Centrum, at den ikke var meget medtaget i 1945. Frem til 1989 var det sidste stop med S-Bahn før Øst-sektoren, DDR.

Men min grand-kusine blev syg og er på Casa Reha, et plejehjem i Braunschweig, og jeg har lige besøgt hende der sammen med min søn, som er verdens bedste co-driver (hold da op hvor ville jeg ellers være kørt forkert mange gange. Nu var det kun 2 gange.)

Jeg har slet ikke taget billeder på turen. Hvis jeg er heldig, kan jeg få nogle stykker fra min søn, som tog mange gode billeder.

For at se mere af Braunschweig undersøgte jeg kirkernes historie. Jeg havde på vores første besøg sidste år set de store kirker, der er mange i den gamle bydel, som for deres tid må have været byens stolthed – og religiøse undertrykkelse eller frigørelse, hvordan man nu har brugt religionen.

Braunschweig er trafik-knudepunkt og ligger mellem Berlin og Ruhrdistriktet. Det var på grund af at det var et trafikknudepunkt, at den blev bombet. Den betød mao meget for nazisterne – de havde så brugt domkirken som et forsøg på en Hitler-religion, det indre var malet og hagekors erstattede kristne symboler.

Jeg har på fornemmelsen, at det er forklaringen på at man efter krigen brugte en del penge på at restaurere kirkens kalkmalerier – ikke lige med det samme, men de kristne og bygningshistorikere ønskede det gjort, og i 1955 fik man bevillinger. Min kusine argumenterer at man burde have brugt pengene til en ny kunst – nye tiltag – men jeg tror (eller ved) at det var vigtigere at bearbejde fortidens erindringer.

De eksisterer stadig, sårene; for nylig ville Deutsche Bahn kalde et nyt tog for Anne Frank, men det lød forkert: man ville komme til at tænke på at det var tog, som transporterede Anne Frank til Auschwitz, hvor hun blev myrdet, ligesom en million eller flere andre mennesker blev myrdet og brændt dér i nazisternes drabs-lejre.

Braunschweig fra luften 15. Oktober 1944 – US Airforce?

US Airforce billede af Braunschweig centrum med en af godsbanegårdene i baggrunden til højre

Er det ikke underligt, at der på dette billede ovenfor er ryddet op, der er så vidt jeg kan se ikke bunker af murbrokker. Jeg kan til nød genkende en af kirkerne, den nederste i billedet, men det var ikke den, som vi så nærmere på.

Braunschweig i 1945

Written by Donald

Thursday, November 9, 2017 at 12:04 GMT+0000

Posted in Jordens Historie

Tagged with ,