Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Formidling af historie

Da jeg ved at vi alle her har interesse i hvordan man fortæller ting på en måde, så det er forståeligt, må vi have en afvejning af de to sidste afsnit af “Historien Om Danmark”, selv om jeg ikke har nogle nye fotos, som kan illustrere nutidshistorie. (Måske finder jeg nogle af mine gamle om lidt og indscanner dem.)(Eller også får jeg ét med mail?)

Man burde kalde den TV-serie for “Historier om Danmark” – men lad det ligge lige nu.

Spørgsmålet er: Formidler man historie ved at fortælle om en person, som repræsenterer frihedskamp, kommunismeblindhed, kvindekamp, – og en anden, som repræsenterer den styrende klasse, den uddannede klasse, den ansvarsfulde politiker, den store strateg, den svage mand (hov) og

Jeg har prøvet at formidle musik og engelsk (og tysk, mindsandten!) (ikke faget historie, ikke fag som økonomi og samfundsfag eller madlavning, men alligevel har mine job som lærer 1965-1983 været præget af at historie var det, som vi er nødt til at forstå for at skabe en nutid, som er bedre.) (Det var en lang parentes). Senere i livet har jeg formidlet IT-videnskab til både unge og gamle.

I min formidling mærkede jeg den underligt vigtige ting, som bedst kan beskrives som tændt-hed.

Hvis en student eller kursusdeltager var optaget af emnet *eller* brændende modstander af emnet, så kom der viden ind i diskussionerne. Hvis jeg kunne give et verbalt billede af en situation, hvor en levende (klassisk) komponist havde skrevet noget af datidens rock-musik (klaverkoncerter) så var der ligesom noget, der vågnede. Og kirkeklokken var den højeste lyd, de kendte. Ingen skærende sporvogne, buldrende biler, larmende lufthavne, susende støvsugere, ingen knurrende køleskabe. Måske eleverne så mormors stue for deres indre blik, hvor et væg-ur sagde “tik-tak” og ellers var der ikke en lyd.

Jeg vil tro at TV-Historien prøvede at få den levendegørelse ved at fortælle om en person ad gangen (men de var vist blandet sammen, personerne).

Når jeg nu hører P1 Debatten om TV-Historien, kan jeg høre de dygtige historikere fortælle om tingene på en måde, så der tegner sig et helt andet billede. Det er det overordnede billede, siger han. Og så siger manden: Og det gør det endnu vanskeligere at forstå hvad der skete under besættelsen.

Kan man ikke formidle det overordnede billede uden at det bliver uforståeligt? Er det den overordnede historie, som gør at folk bliver fremmedgjort og tænker: “Det kan jeg ikke bruge til noget!” — eller bare “Det er jo en fjern fortid, sådan er det i hvert fald ikke mere!!!”

Written by Donald

Saturday, October 28, 2017 at 11:10 GMT+0000

10 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Når man har delt Danmarks historie op i 10 afsnit, fra rensdyrjægerne til computerne, så har man en meget begrænset plads. Så er man nødt til at koge hvert afsnit ned til:”Hvad var det væsentligste, der skete, i lige præcist dette tidsvindue?”
    Undervejs var der mange ting, jeg godt ville have haft med, og mange ting, hvor jeg syntes, detaljerne ikke helt repræsenterede min opfattelse.
    Nu hører jeg så, at Søren Espersen ,og andre i blå blog, ikke er helt tilfredse med dækningen af modstandskampen under besættelsen. Ville han da hellere, at Wilfred Petersen og Dansk Folkepartis særdeles u-glorværdige opførsel under besættelsen, med antisemitisme og hele pivetøjet, var rullet ud? Hvad ville hans kone, der mistede meget af sin familie i Holocaust så have fortalt ham? Eller kravet fra andre borgerlige om dødsstraf for sabotage/frihedskamp?
    Man må ganske enkelt spørge sig selv: hvad var den mest skelsættende begivenhed i den periode, der tages under behandling, og der synes det mig, at kvindens frigørelse er uomgængelig. Og uanset om kvinden er borgerlig eller kommunist: at en skoleinspektør gennemfører en graviditet, uden at ville opgive faderens navn, er særdeles vigtig, især sammenholdt med bankdirektør Varnæs’ løsning med abort. I begge tilfælde valgte kvinderne selv. DET er det nye, og særdeles skelsættende. Og det skal med, om så mindre vigtige ting må skubbes til side.
    En ting om besættelsen: man pålagde visse offentlige ledere, som generaldirektør Knutzen fra DSB at deltage i den dansk-tyske forening. Ligesom de arbejdere, der blev tvunget til at tage arbejde i Tyskland, blev han groft svigtet efter krigens ophør: han blev slæbt for retten, og på trods af, at modstandsfolk bevidnede, at han hjalp dem med at finde bombemål, blev han dømt for kolportage med tyskerne. Af den samme dommer, der dømte kommunisterne til Horserød, hvorfra de senere førtes til Frøslev og Tyskland.
    Er det det, Søren Espersen og andre blåmænd gerne vil have mere frem i lyset?

    AagePK

    Saturday, October 28, 2017 at 19:24 GMT+0000

    • Det hed minsandten også Danske Folkeparti dengang! Jo det skulle have været med alt sammen, så man kunne forstå at DK var medløbere af flere forskellige grunde, men også vigtigt at få med at man havde den opfattelse af “nogle soldater måtte dø under den (u)tyske fremrykning”. Man mente åbenbart at 16 var nok sagde Lykketoft idag i 3 timers eftertanker om “Historien”.

      Hvis man plukker ud på den måde, så får man en mere seværdig historie, men så skal det hedder “Historier om Danmark”.

      Maria Helleberg har i nogle indlæg sablet middelalder, renaissance og oplysningstiden ned. Og hvor blev landbruget af – der skete også fremgang i forståelse af landbrug i 1700-tallet. Blichers far prædikede hellere om godt landbrug end om gud og fanden.

      Donald

      Sunday, October 29, 2017 at 1:25 GMT+0000

      • Når man betænker, at Matador gik over flere år, og Krønikken ligeledes, er 10 udsendelser alt for lidt til Danmarks historie. Og der bliver jo mere og mere af historien, jo mere vi nærmer os nutiden. Så ser man med et, hvad det var, der formede Danmark. Og der mangler jeg De 3 Søjler, der udgør vor demokratiske basis: Grundtvig indførte med Kold demokratiet i undervisningen, hvor denne før havde været fastlagt af kirken; Pio indførte det økonomiske demokrati, idet han placerede lønmodtagerne på den ene side af et forhandlingsbord, og Guds knaldepisk, Vilhelm Beck, indførte demokratiet i Folkekirken, og dermed i religionen, idet den enkelte efter Becks opfattelse ved selvstudium af Biblen skulle finde Gud. Her i Reformationsåret synes det mig mærkeligt, at man ideligen roser Luther for at være demokrat: Gu’ var han da ikke-nikke-nej: bønder med selvstændige meninger skulle hugges ned for fode, kvinder skulle sætte sig og spinde, det havde de da deres brede røv til, citat efter hukommelsen, og dem, der i religiøse spørgsmål havde afvigende meninger, kunne man passende brænde som hekse. Efter først at have skåret deres ugudelige tunge ud. Og det gjorde man så, bare spørg Christian den 4.! I weekendavisen skreves der for nylig: Luther var forudsætningen for demokratiet, som vi kender det. Ja, det samme kan vel siges om Stalin, Hitler og Mussolini. Eller måske endda Putin, når de bliver trætte af ham i Rusland.

        AagePK

        Sunday, October 29, 2017 at 7:28 GMT+0000

        • Demokratiets tre søjler har jeg ikke hørt om før, men det er en glimrende fremstilling. Grundtvig og Kold overfor Beck synes jeg er lidt tyndt; højskolerne kan være en art prædikene værdiformidling, men det var vel meningen at folk, der valgte at tage på højskole, selv fandt ud af, hvordan de ville gå videre med deres læsefærdigheder, nye viden om datidens idéhistorie og politiske viden.

          Ja, hekse, Luther og Chr.IV er en lang sørgelig historie.

          Donald

          Sunday, October 29, 2017 at 21:36 GMT+0000

          • De tre søjler er også min opfindelse: man taler jo så meget om demokratiets vugge, Islams søjler, osv: for mig er det helt reelt, at vi i Danmark har fået vor egen tilgang til demokrati, og at den er, på det nærmeste: totalitær. Den gennemsyrer alt. Uanset hvilket aspekt, hvilken facet af livet i Danmark, så er der et personligt valg, der skal træffes; du skal eventuelt forsvare det i forhold til lovene; men der får du jo så også lov (!) til at forhandle: lovene skal jo bare sikre, at din handling ikke tager noget eller skader nogen unødigt. Og det er noget, vi i Danmark tager for givet: lovene er til for at beskytte den enkelte, vor ret til at forme vort liv individuelt. Uden at skulle tage hensyn til nogens guder, eller klanens overhovede. Det har madam Støjberg vist ikke helt fattet endnu.
            Når jeg tager Grundtvig og Kold med er det, fordi de løsrev skolen fra kirken. Præst og provst skulle ikke mere overhøre børnene, indholdet var ikke mere bestemt af kirken. Det var viden på videns egne præmisser. Og eleverne fik ret, endda pligt til selv at stille spørgsmål til den formidlede viden. Det, Galileo havde begyndt på, blev nu gennemført helt ned i folkeskolen.
            Du nævnte Blicher: staten pålagde jo rent faktisk præsterne at udbrede de nye erkendelser, også indenfor landbruget: mergling, nye frugtsorter, selv antallet af æbletræer i forhold til gårdens størrelse. Kirken var jo stort set det eneste sted, hvor folk på landet kom sammen, og præsternes udkomme derude var jo også baseret på den jord, der hørte til præstegården. Min gudfader, pastor Aage Rasmussen i Fakse Ladeplads, havde en vældug stor præstegård, i 2 etager, og med en lige så stor avlsgård, hvor præstegårdsforpagteren boede. Det kaldtes “et fedt kald”! Og forholdene var ikke mindre hos provsten i Karise, Boesen, som var min kones gudfader, og som også viede os.
            Jeg var kun i præstegården en enkelt gang, i ’59, og husker ikke beliggenheden; men jeg har en ide om, at det er præstegården, der er bygget om til Waldemarsbo efterskole. Det ligner utroligt godt på gamle billeder hos Det kgl Bibliotek: Danmark set fra luften, 1950. kb.dk/danmarksetfraluften/images

            AagePK

            Monday, October 30, 2017 at 6:01 GMT+0000

            • Tak for beretningen! Det er spændende læsning! Så mangler vi bare at høre hvor du traf din kone.
              Jeg var ikke klar over, at Blicher-senior havde statens velsignelse, tværtimod troede jeg at han gik imod skik og brug, takt og tone, ved at bruge hele prædikener på at undervise i “moderne” landbrug.

              🙂

              Donald

              Tuesday, October 31, 2017 at 8:25 GMT+0000

            • Præsterne skulle, foruden at oplæse diværste forordninger vedr. landbrug og andre hyrdebreve, også indberette om sognets øvrige beskaffenhed, herunder antallet af oldtidsminder. På den måde fik man et billede af, hvor der var jættestuer o.lign. Det blev så fulgt op af Traps Danmark-beskrivelser. Så det gik begge veje, og præsten var mellemmand for såvel Gud som Kongen.
              Det er jo også en af grundene til, at så mange detaljer om oldtidsfund, herunder moselig o.lign. så hurtigt nåede Staden.

              AagePK

              Tuesday, October 31, 2017 at 9:12 GMT+0000

              • Her i byen er præstens store køkkenhave og frugthave blevet til “Præstens Mark” med plads til sommer-marked, børnerundbold, skulpturer og kunstudstillinger.
                At præsten og/eller kordegnen fandt nyfødte børn og gav dem navne må også have været noget, vi i dag bør kalde en statsopgave, et folkeregister.
                Jeg har set Traps Danmarksbeskrivelser, jeg kan ikke huske om vi havde en stående. Måske min mor solgte den? Eller min bror arvede den? Jeg har også læst i den, og husker at der er meget grundige beskrivelser. Den var dog ikke så letlæst som Palle Laurings egnsbeskrivelser.

                Donald

                Tuesday, October 31, 2017 at 17:51 GMT+0000

            • PS: Hjørring Sygehus, hvor jeg var nattevagt på kuvøsestuen; nogle sygeplejeelever holdt en fest for mig, og min tilkommende var blandt de inviterede. Vi kendte overhovedet ikke hinanden før. Det var i April 1971.

              AagePK

              Tuesday, October 31, 2017 at 9:15 GMT+0000

              • Åh det var da godt at hun var i nærheden – hvis hun havde rødder på Stevns, så er der jo efter danske forhold et stykke vej til Hjørring! 🙂

                Donald

                Tuesday, October 31, 2017 at 17:52 GMT+0000


Comments are closed.