Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for October 28th, 2017

Formidling af historie

Da jeg ved at vi alle her har interesse i hvordan man fortæller ting på en måde, så det er forståeligt, må vi have en afvejning af de to sidste afsnit af “Historien Om Danmark”, selv om jeg ikke har nogle nye fotos, som kan illustrere nutidshistorie. (Måske finder jeg nogle af mine gamle om lidt og indscanner dem.)(Eller også får jeg ét med mail?)

Man burde kalde den TV-serie for “Historier om Danmark” – men lad det ligge lige nu.

Spørgsmålet er: Formidler man historie ved at fortælle om en person, som repræsenterer frihedskamp, kommunismeblindhed, kvindekamp, – og en anden, som repræsenterer den styrende klasse, den uddannede klasse, den ansvarsfulde politiker, den store strateg, den svage mand (hov) og

Jeg har prøvet at formidle musik og engelsk (og tysk, mindsandten!) (ikke faget historie, ikke fag som økonomi og samfundsfag eller madlavning, men alligevel har mine job som lærer 1965-1983 været præget af at historie var det, som vi er nødt til at forstå for at skabe en nutid, som er bedre.) (Det var en lang parentes). Senere i livet har jeg formidlet IT-videnskab til både unge og gamle.

I min formidling mærkede jeg den underligt vigtige ting, som bedst kan beskrives som tændt-hed.

Hvis en student eller kursusdeltager var optaget af emnet *eller* brændende modstander af emnet, så kom der viden ind i diskussionerne. Hvis jeg kunne give et verbalt billede af en situation, hvor en levende (klassisk) komponist havde skrevet noget af datidens rock-musik (klaverkoncerter) så var der ligesom noget, der vågnede. Og kirkeklokken var den højeste lyd, de kendte. Ingen skærende sporvogne, buldrende biler, larmende lufthavne, susende støvsugere, ingen knurrende køleskabe. Måske eleverne så mormors stue for deres indre blik, hvor et væg-ur sagde “tik-tak” og ellers var der ikke en lyd.

Jeg vil tro at TV-Historien prøvede at få den levendegørelse ved at fortælle om en person ad gangen (men de var vist blandet sammen, personerne).

Når jeg nu hører P1 Debatten om TV-Historien, kan jeg høre de dygtige historikere fortælle om tingene på en måde, så der tegner sig et helt andet billede. Det er det overordnede billede, siger han. Og så siger manden: Og det gør det endnu vanskeligere at forstå hvad der skete under besættelsen.

Kan man ikke formidle det overordnede billede uden at det bliver uforståeligt? Er det den overordnede historie, som gør at folk bliver fremmedgjort og tænker: “Det kan jeg ikke bruge til noget!” — eller bare “Det er jo en fjern fortid, sådan er det i hvert fald ikke mere!!!”

Advertisement

Written by Donald

Saturday, October 28, 2017 at 11:10 GMT+0000