Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Noget om at opruste

Min bil er ved at ruste op, men ved ordene “ruste op” kom jeg til at tænke på noget … Endnu en gang tillader jeg mig at skrive noget der ikke har ret meget med billederne at gøre.

De, der er bekymrede over Trumpismen og USA’s præsidents svar til Nordkoreas diktator, tænker i disse dage med sorg i sinde på hvad Eisenhower som afgående præsident sagde om oprustning.

Every gun that is made, every warship launched, every rocket fired signifies, in the final sense, a theft from those who hunger and are not fed, those who are cold and are not clothed. This world in arms is not spending money alone.

Det nytter ikke, sagde Eisenhower, det er forkert at bruge så mange penge på våbenindustrien og før eller senere vil de våben blive brugt og være årsag til menneskers død.

Skærmkanterne er noget af det første, der begynder at ruste, også selv om der er plast-agtige skånefoder (for) inde i skærmkasserne, inderskærme kalder man dem

Venstre side, slebet og grundet – for ikke at sprede spray over det hele har jeg sprayet i en lille plasticbøtte, – sikken et griseri! – og brugt en pensel

For at få et helhedsindtryk af hvor slemt det ser ud er her dør og hjul med; denne side var iøvrigt mere rusten end højre

Et andet skønhedsproblem: Den, der har lavet bilen efter en meget stor skade – måske en totalskade – har haft en pilfinger på malerværkstedet, og denne person har sat fingeraftryk i overlakken! Først troede jeg det var noget, der kunne pudses væk, men det nyttede ikke, derimod kan man give et extra lag klar lak, overlak, det hjælper
(Billeder af klar lak en anden dag)

Advertisement

Written by Donald

Friday, October 27, 2017 at 22:16 GMT+0000

Posted in Liv

Tagged with

8 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Det forstod Churchill også: det ville kun være en håndsrækning til kommunismen; derfor støttede han produktionen af fødevarer, bl.a ved at lægge bestilling ind på de første grå Ferguson’er: det gav omstilling til freds-produktion og dermed arbejde, og dernæst modernisering af landbruget, og dermed føde og klæder.

    AagePK

    Saturday, October 28, 2017 at 10:01 GMT+0000

    • Jeg er tilbøjelig til at forgude Churchill af to grunde: 1. Han advarede mod nazisterne allerede i 1933 selv om han var i Tyskland af helt andre grunde. 2. Han har beskrevet sin barndom – kørt på kostskole – i et ikke sentimentalt tonefald, og dog så man får en kniv i hjertet.

      Men man må ikke tro, at Churchill kunne alt. Det er rigtigt, at han som ung kunne gå igennem en kugleregn i Sydafrika, i forbindelse med en Boeropstand. Det er også rigtigt, at han kunne opmuntre til modstand og kunne forhandle løsninger med USA og Stalin (og kunne se at Chamberlain var naiv). Men 1. Dardanellerne, 2. Han var ikke nogen strateg og forstod ikke hvordan og hvorfor RAF kunne vinde Battle of Britain. 3. Der gik 100 tusinder af liv tabt fordi de allierede ikke havde styr på logistik og nazistiske kyst-bunkere i Juni 1944. De tabstal blev hemmeligholdt i mange, mange år. Det var lige ved at gå galt i Belgien (Ardennerne, Arnheim, Bulge)
      89,500 casualties.

      I går så jeg en dokumentar ved navn “Australiens Historie”, hvor Galippoli blev beskrevet. Dér havde flådeminister Churchill også et ansvar.

      Donald

      Saturday, October 28, 2017 at 10:17 GMT+0000

      • Churchill tog fejl RIGTIGT mange gange; jeg kommer faktisk til at tænke på en af rytteriofficererne i den engelske hær i filmen Waterloo, der ender sit liv på samme måde som farfaderen og faderen, fordi engelske officerer har så svært ved at tage ved lære. Lidt lige som Morten Olsen:”Jeg har en plan: hvis alle følger den, vinder vi verdensmesterskabet!” At modstanderne så er så usportslige, at de ikke overholder planen, kan Morten, og de andre Olsener, jo ikke gøre for.
        Men fejlen ved Gallipoli indbragte danske Percy Hansen et Victoria Cross.
        Jeg vil dog mene, at the Battle of the Bulge er amerikanernes fejltagelse; de allierede burde have lært af franskmændene: man kan godt smutte igennem Ardennerne med et pansret korps. Det var så 2. gang.

        AagePK

        Saturday, October 28, 2017 at 11:48 GMT+0000

        • Ja, er det fordi Eisenhower gjorde det klart for Monty at det var amerikanerne, der havde overkommandoen? – at du mener, at det var amerikanernes fejltagelse? og jaja, de skulle have lyttet til franskmændene. Jeg forstår simpelthen ikke at der var så mange fejltagelser. De indledende kapitler i Antony Beevors bog om Ardennerne ridser et helhedsbillede, som er rystende, og som viser en isnende foragt for egne soldaters liv. Dog ikke helt: “Lad være med at sende os reserver, som er over 30 år gamle! De dør den første nat fordi det er frost!” (Citeret efter hukommelsen).

          Olsens Plan, var ellers så god – at man skulle sørge for at være i form. Jeg har set tyskerne vinde en finale, det må have været omkring slutningen af 80’erne, hvor venstr wing 5-10 gange driblede og fintede sig vej op langs sidelinien og lavede et perfekt indlæg – før eller senere måtte det udløse det nødvendige mål! Og det gjorde det. Jeg kan desværre ikke huske hvem det var, i erindringen lyder det “Breitenbach” men det er vist en barock musiker.

          Men den slags strategi kan man jo kun udføre hvis alle – og især wing! – har uanede kræfter og super kondition.

          Donald

          Saturday, October 28, 2017 at 19:03 GMT+0000

          • Nu var det jo stort set amerikanske tropper, der dækkede hele området, indtil Eisenhower overlod kommandoen over den 1. og 9.amerikanske arme til Monty; indtil da havde de stået under Omar Bradley, men han var afskåret fra dem i Luxembourg. Derudover deltog på engelsk side kun 29. Armored Brigade under 11. Armored Division. Og ser du på tabstallene, er det endnu tydeligere: hvor amerikanerne har et tabstal på 89.500 dræbte og sårede, så har englænderne 1.408; tyskerne 63.459, somme tæller op mod 125.000.
            Montys fejltagelse bestod i at give en pressekonference, hvor hans og de øvrige engelske soldaters rolle blev overspillet, så Churchill måtte undskylde i parlamentet.
            Når jeg inddrager Morten Olsen skyldes det, at jeg mener at han for længe holdt fast i en strategi, der ikke levnede individualister nogen chancer, i modsætning til Piontec, Møller-Nielsen og Åge Hareide. Preben Elkjær ville være sat af holdet, er min påstand.

            AagePK

            Saturday, October 28, 2017 at 21:10 GMT+0000

            • Paul Breitner var med på det tyske europa-mester-hold i 1972, og verdensmesterholdet i 1974.

              AagePK

              Saturday, October 28, 2017 at 21:21 GMT+0000

            • Kan det have været Breitner? Men jeg så ikke fodbold i 1972, da var min søn ikke født endnu. Det må have været i 1980 eller senere. Men det, der var fantastisk må der være nogen der har set og bevaret i en omtale af den dygtige spiller, som den ene gang efter den anden “psykede” sine modstander og driblede forbi, uden at blive forpustet. Jeg har aldrig set noget lignende.

              Sikke en masse detailler du har om Ardennerne eller rettere 1944. Tabene, de døde, var hovedsageligt amerikanere (det vidste jeg godt, skrev jeg ikke det? nej det glemte jeg).

              Den journalistiske analysebog jeg lånte i DR, “A Higher Form of Killing” understreger at alle tabstal altid nedjusteres, så hvis du siger at “nogen” tæller 125000 dræbte og sårede, så kan du godt gange med 2.

              I et radioforedrag i 70’erne fortalte Mogens Boisen, berømt oversætter af bl.a. Ulysses af den svagtseende irer, at hærledelser har et effektivitetssyn på soldater, en frontsoldag kan holde i 220 dage, og russerne var ligeglade, så lod de dem dø, mens de allierede trak dem ud efter 220 dage, over i forsyningstropperne.

              Kanonfoder – det er så uhyggeligt.

              Donald

              Sunday, October 29, 2017 at 1:35 GMT+0000

            • Paul Breitner spillede skam med på holdet i 1982, da Tyskland tabte i finalen mod Italien i Madrid, han scorede trøstmålet til 3-1. Og han var ret kendt for sin rolle som Flanckenspieler, fremskudt forsvarsspiller Han stoppede i ’83, mens han spillede i Bayern München.
              Han var ret kontroversiel, der findes billeder, hvor han posserer med Maos lille røde, og hans helt var Che Guevarra. Sagde han.
              Du kender en civil-økonom, og en civil-ingeniør. Ingeniører er militære af oprindelse, og det er økonomer vel så også. De regner ud, hvad der kan betale sig at investere og ofre, for at opnå noget. Og regner bagefter på, hvad det har kostet. Så kan man budgettere næste krig:”Vi mistede 5.000 mand, 350 heste og 25 kanoner, og fik byen. Hvad skal vi så regne med, at halvøen vil koste? Og hvor mange mistede fjenden? Hvad har de tilbage, de kan sende imod os?” Derfor blev Ole Rømer sendt ud for at opmåle landet, og andre for at tælle befolkningen: hvor mange fødedygtige kvinder, hvor mange våbenføre mænd?
              Civil-økonomerne er sat til, stort set, det samme:” Vælgerne, altså vore, kræver højere hastigheder på landevejene: hvad koster det i nye skilte? Hvad koster det i dræbte, sårede, maste biler, der skal erstattes med nye importerede? Hvad giver det i udgifter til sygehuse og begravelseshjælp? Hvad giver det i revenue på afgifts-og skattesiden? Går det op? OK, så sætter vi farten op til 90, der har vi break-even!”
              Således forklaret af en gammel ven, der var aktuar i Indenrigsministeriet, eller sådan noget. Det er mange år siden. Han syntes, det var et ret kynisk arbejde.

              AagePK

              Sunday, October 29, 2017 at 7:49 GMT+0000


Comments are closed.

%d bloggers like this: