1700-tals brosten udgravet
Ikke dumt at bosætte sig på de tørre pletter. Hele området var sumpet i jernalderen og frem til 1800-tallet hvor man begyndte at dræne.
Det, som jeg troede var en gårdsplads i lavningen øst for vejen, er snarere en tegl-ovn fra 1700-tallet. Jernalderhuse finder man på de højere beliggende områder vest for landevejen. Husene kan kendes på ildsteder og stolpevægge, og midterstolper til at holde taget oppe. Når en arkæolog siger at de er velbevarede, skal man nok tage det med et gran salt, man kan ikke se andet end hullerne.
Arkæologerne ville helst lade det ligge, men da man udstykker og forbereder byudvikling (700 huse) så må man se, hvad der er inden det endeligt fjernes/graves i stykker.
Sidste efterår gravedes der søgegrøfter, jeg troede det var kloakering!
Set fra syd væk fra Helsinge. Dræningen dræner ikke helt – området har været en mose
Byudviklingen i Helsinge Nord dækker et stort område, med mange fund fra fortiden. En del af disse udgraves for tiden af Museum Nordsjællands arkæologer.
Der er fund lige fra smukt bearbejdede flintgenstande fra stenalderen, store klynger af ildsteder på bakketoppene, velbevarede gårde fra jernalderen til bondens teglovne fra 1700-tallet.
Skriv løs 
Jeg hæfter mig særligt ved bemærkningen om “bondens teglovne”. Jeg har et indtryk af at der før i tiden var et meget stort antal teglværker, de lå vel nærmest i nærområdet. Måske har de afløst bondens egen teglovn. Nogle af min forfædre arbejdede på et teglværk.
Jørgen
Tuesday, October 24, 2017 at 8:12 GMT+0000
Ja, det må have været sådan at man lavede en mile, når man havde brug for de dyre teglsten til enten skorsten eller stuehus. Og med det forbrug der skal til af brænde og tålmodighed så har det virkelig været dyrt.
En genbo har fortalt om dengang for 50 år siden han arbejdede med tilsyn af ovnene på det store teglværk (der er stadig teglværker i Nordsjælland, men nu kører de på el eller gas.)
Donald
Tuesday, October 24, 2017 at 10:36 GMT+0000
Lige udenfor Trankebar var vi på et teglværk, hvor man fyrede med træ, og hvor man stablede de soltørrede sten på samme indviklede måde, som da danskerne fik brændt tegl til Dansborg. Stenene der ligner dem, jeg kender fra Valdemarsmuren i min barndoms Slesvig. Så mon ikke det er noget lignende her?
Her på øen ligger jernalderlandsbyerne i strandkanten, eller på 1 meter vand; Ertebøllelandsbyerne ligger på flere meters dybde: vi har jo haft landsænkning, hvor Nordsjælland og Vendsyssel har hævning. Ved Kiel er landet sunket 8-9 meter!
AagePK
Tuesday, October 24, 2017 at 20:16 GMT+0000
Man fyrede jo også med træ i Danmark indtil man fik mulighed for at importere først kul – for at lave gas til komfurer og gadebelysning, og måske indendørsbelysning nogle steder, og koks og cinders til opvarmning, – så olie og benzin for el-fremstilling og transport og minsandten, teglværker, smeltedigler osv.
Det, som man kan frygte eller glæde sig over, når man ser et nutidsland, hvor man ikke har rigelig adgang til olie, er dels at de ikke vil kunne skabe en moderne økonomi, fordi der er så meget arbejde forbundet med at brændstof, dels at man risikerer at skovhugst forårsager skovdød. På plussiden kan man glæde sig over at der på den måde ikke bliver flere røgpartikler og mere svovl i luften – men træ-fyring frigør også partikler.
Min onkel Kaj Axel havde det med at ville udgrave bopladser, og var meget interessert især i Lolland – og nord for Lolland er havet sunket ligesom ovre hos jer på Ærø, så der lå stenalderbopladser på halvanden til to meters vand.
Jeg har stadig nogle genstande, som det lokale museum ikke ville have, og som han forærede min far. Når børn ser dem, undrer de sig over de små “museumsnumre”. – Men de er ikke meget værd, når man ikke har findested og proveniens i øvrigt. Har tænkt på at forære dem til skolen her, men for at nærme mig skolen må jeg hellere først skaffe mig et børnecertifikat, siger min gode ven Dennis.
Donald
Friday, October 27, 2017 at 15:51 GMT+0000
Danmark ville -uden menneskelig aktivitet i form af afvanding- være tæt på én sammenhængende sump.
Vandet bandt og landet skilte. Det var langt lettere for en nordfynbo at sejle Østjylland, Samsø og Endelave end at tage en tur til Midtfyn.
Man boede ganske rigtig på de høje punkter og de få veje lå på vandskel, og der ligger mange af vore landeveje stadig.
Afvanding er startet tidligt. Allerede i vikingetid var man så dygtige til gravearbejde, at man kunne grave en kanal på tværs af Samsø.
Vore vandmøllers opstemningsarbejder er gennemført i 1100-1200tallet.
Ubrændte lersten var på vores skovfattige egn meget anvendt, og vi har stadig et par indervægge i stuehuset, hvor vi har bevaret de ubrændte sten.
natural2222
Wednesday, October 25, 2017 at 3:42 GMT+0000
Det er det, der undrer mig mere og mere. Man har gennem de 31 år jeg har boet her haft mange skybrud, jordskred, oversvømmede marker, men det er som om folk tror at nu er det slut, nu skinner solen og alting bliver ved med at være som det skal være, 20°C om sommeren og 2 mm. regn om dagen.
Jeg vidste ikke at vandmøller allerede blev bygget i 11-1200 tallet. Men jeg har hørt, at det, man somme tider kalder “den mørke middelalder” var meget lys og meget velfungerende i 12-1300 tallet.
Jeg kommer i tanke om, at man i København begyndte at regulere åerne allerede i 1300-tallet. Jeg har nogle bøger om Kbh., men det skrives også på websider for Københavns Vandforsynings Historie og lign.
Jeg tænkte egentlig kun på drænrør af ler, så markerne var bedre egnet til planteavl. Det skulle nok være skrevet på en anden måde. Man gravede grøfter i Gribskov i første halvdel af 1700 tallet, og det var tyske fagfolk fra marsken, der vidste, hvordan man skulle forbedre jorden.
Donald
Friday, October 27, 2017 at 15:53 GMT+0000
Også her på øen findes huse med adobe-sten, soltørrede og ubrændte. Og en del er så lagt i ler, altså ikke med kalkmørtel, som i vor stald.
Vikingernes, og jernalderbondens, gravearbejde kan også beundres ved Dannevirke: voldgraven foran skaffede jo materiale til volden, og har en profil, der egner sig til at slæbe vikingernes skibe fra Slesvig til Hollingsted, med enkelte slæbesteder undervejs. Oppe ved Aabenraa har vi så Olmerdiget, en forløber for Dannevirke: det værn er dog nordvendt, for at beskytte mod danerne.
Derudover må man ikke glemme grav-højene: tørven måtte jo graves, før de kunne blive til høje, ikk’? 😉
AagePK
Wednesday, October 25, 2017 at 6:08 GMT+0000
Olmerdiget er spændende og et billede på omvendt magtbalance.
Gravning var der nok af dengang også. Gravhøjene var et kæmpe gravearbejde.
I følge min egen lille gravhøjsteori var det et nødvendigt arbejde for at undgå at flytte markerne grundet udpining.
http://farmer.smartlog.dk/min-egen-lille-gravh-jsteori–post1511412?fb_comment_id=1189754341041301_1189957217687680#f2b5a77e006764c
natural2222
Friday, October 27, 2017 at 4:34 GMT+0000
Undskyld, Farmer, jeg fik vist lokket dig på glatis: det hedder jo retteligen Olgerdiget, med g.
Nå, men det interessante er, at det er vendt mod nord, skriver de kloge. Lige som Æ Vold, der ligger nord for Aabenraa. Det er blevet udlagt som beskyttelse mod enten varinerne eller jyderne, begge folk omtalt først hos Tacitus, siden hos Jordanes. Der er en længere artikel om anglerne i Skalks Juni-nummer, det skulle være dem, der har bygget voldene. Og så, kort tid efter, forsvinder mange af de ting, der var specielle for anglerne, og de genfindes i England. Jeg kan anbefale bladet, jeg har holdt det, siden jeg fik det første abonnement i fødselsdagsgave af min far i 1957: det var min 8-års fødselsdag. Jeg må jo have virket interesseret, jeg var tit med ud og se Jankuhn, Bantelmanns og andre navnkundige tyske arkæologer gra i Sydslesvig. Også danske kom forbi, nogle boede hos os. Engang jeg var feriedreng på Haderslev kasserne, hvor vi prøvede lidt af det samme, som de københavnske drenge viser på Almegårds Kasserne på tv i disse uger, var vi i Ejsbøl Mose. Da jeg var ret spørgelysten, skulle arkæologerne da lige vide, hvad jeg hed; så måtte jeg jo præsentere mig: nå, jamen din far kender vi da ret godt.
Det kaserneophold, fra jeg var 12 til 14, var en super-oplevelse, den kunne jeg godt unde de fleste unge. Også pigerne!
Mht jordens udpining: jeg kan godt se argumentet, enhver har jo nok oplevet, at korn gror bedre lige der, hvor man fornylig har gravet en ledning ned tværs over en mark; jeg vil nu alligevel mene, at et muldlag, med lettere tilgængelige mineraler såsom mangan fra dyregødning, foruden makronæringsstofferne, alt andet lige vil give mere. Fra heden ved vi jo også, at al-laget, altså udfældning af diverse mineraler, kan hindre rødderne i at trænge længere ned til andre vigtige sporstoffer og mineraler. Jeg ser i hvert fald afskrælning af græstørv til højene lige så meget en form for magt-demonstration: se, hvad vi har råd til, se, hvad vi kan, kun for at behage vor fyrste!.
Fornylig blev Hella Joof taget med i Lars Løkkes disruptionsråd, hvor hun, fejlagtigt, plæderede for et fænomen fra nordvestlige indianerstammer: potlach. Hun beskrev det som:”.. de brænder hele lortet af, for at begynde forfra!” Nej, de brændte dyre tæpper og andet, for at demonstrere overskud. Lige som man giver andre gaver, for at vise overskud, og derved påføre modtagerne taknemmelighedgæld. Og broncealderhøvdingen viste overskud ved demonstrativt at bruge grundlaget for rigdommen, græsgange og pløjejord, til en gravhøj.
Sammenlign lige med Venstres og Liberal Ungdom, der på vej hjem fra landsrådsgildet vækker en hjemløs, og brænder et par hundredkronesedler af foran staklen. 🙂
AagePK
Friday, October 27, 2017 at 11:47 GMT+0000
Den Hella Joof bemærkning må have været en sarkastisk-ironisk bemærkning. Jeg kan slet ikke forstå at nogen tog det alvorligt!
Mener du dyre tæpper eller dyreskind, tæpper af dyreskind, som kan være bærer af sygdomme eller lus eller hvad?
VU og Liberal Ungdom brænder penge af? Nej, hvor er det ondt.
Donald
Friday, October 27, 2017 at 16:46 GMT+0000
Ork jo, det blev taget ret seriøst, og Illeborg følte sig kaldet til at skrive et længere forsvar for hende, jeg mener det var i weekendavisen; men noget vrøvl er det nu, du kan læse mere om det i wikis engelske artikel om potlatch, og også om de flotte chilkat-slag og Hudson’s Bay point tæpper, der også i dag er ret kostbare.
Mht VU og LU: nej, jeg jokede bare ud fra nogle beretninger fra tilsvarende kredse i England; Boris Johnson, Toni Blair og andre har fået omtale på baggrund af en film, der blev lavet om deres ungdomsmeritter i nogle universitetsklubbers smiden-om-sig med penge. Jeg skal se, om jeg kan finde mere. Det var bl.a noget med at leje en restaurant til de årlige fester, hvor de smadrede inventaret og bagefter smed pengene på bordet: Far har flere, ok? Typiske rådne rige børn.
AagePK
Friday, October 27, 2017 at 19:17 GMT+0000
Sorry, ikke Toni Blair, men David Cameron var, sammen med Boris Johnson, medlemmer af Bullingdon Club, berygtet for vandalisering af mødelokaler, restauranter og andet. Bullingdon har deres egen side i Wikipedia.
AagePK
Friday, October 27, 2017 at 19:29 GMT+0000
Cameron, OK!
Donald
Friday, October 27, 2017 at 22:11 GMT+0000
Jajaja jeg ved godt at “folk” tog det seriøst, men så gør man sig selv til grin, tænkte jeg bare. Jeg ville ikke tro at nogen udsatte sig selv for spot, hån og latterliggørelse ved at forsvare en joke, som måske var ufrivillig 🙂
VULU
BlairCameron mfl. var jo heller ikke rigtig kloge, da de foreslog at man stemte om hvorvidt Britain skulle forlade EU. Men så gik han jo også af (omend ikke helt så frivilligt og med røde kinder). Uha!!! det er jo forfærdeligt at sådan en mangel på samfundssind findes.I de Amerikanske politiske debatter finder man lige nu samme mangel på forståelse af både økonomi, samfund og menneskelig udvikling (uddannelse).
Donald
Friday, October 27, 2017 at 22:10 GMT+0000
Og nu gentager catalonerne tragedien: Catalexit, Cata-strofe! Inden EU kan tage stilling til, om de må/kan optage Catalonien som en selvstændig stat, vil der gå år: Frankrig vil gøre alt for at spænde ben, de har problemer nok med uregerlige korsikanere, bretonere oma. Og hvis bayrerne i Tyskland vejrer morgenluft? Uhadada!
AagePK
Saturday, October 28, 2017 at 9:55 GMT+0000
Den teori om udpining af markerne tror jeg på. Det er oplagt, at man har noteret sig bedre afgrøde i de situationer.
I skolen hørte vi at svedjebruget (så er vi tilbage i bonde-stenalderen) var karakteristisk ved at man brændte nye stykker af, når de gamle ikke gav nok. Man kunne jo godt få den tanke, at bonden har opdaget, at asken var god for planterne.
Donald
Friday, October 27, 2017 at 16:08 GMT+0000
Ja, Jeg tog Aages stavemåde for gode varer. Kopier aldrig ukritisk.
Men uanset diges navn, er det nu spændende med disse bygningsarbejder.
Jeg er helt med på Aages “Vi-skal-vise-dem-vi-har-råd til-det” side af gravhøjene; men man fik med tørvene, uden at vide det, den sidegevinst, at et nyt dyrkningslag blev frilagt. Datiden anede intet om kemi.
Det havde været energimæssigt meget smartere hente materialet lige omkring gravhøjen i stedet for at knørkle med at afskære tørv og transportere dem.
Men en græstørvssat gravhøj skulle der til for at den afdøde skænkede landsbyen god avl med tilhørende lave børnedødelighed og sunde krigere, som kunne lammetæve naboerne, der ikke tørvehøjssatte deres overklasses døde og derfor gik rundt med løse tænder og tændstikarme.
Ang. udpinte jorde.
Der har altid været en tendens til at samle næringsstofferne omkring beboelserne. Fosforindholdet i jorden kan vise tidligere bosættelser.
Jeg håber engang at få mulighed for at tage en jordprøve fra en af de indre græstørv i en gravhøj. Er dette tal relativt lavt, kunne det underbygge min lille teori.
Udpining har forøvrigt altid haft noget tabu-agtigt over sig.
Vore dages økologer vil heller ikke rigtig snakke om problemet.
-Og egentlig er det enkelt: Læs f.eks. på mælkekartonen.
Der er 0,1 gram fosfor i 1 liter mælk. Der forsvinder således 10 kg. fosfor fra et økologisk brug, hver gang en ko giver 10.000 liter mælk. (Ca. årsydelsen for en økologisk fodret ko i vore dage).
En god østdansk mineraljord frigiver 3 kg. fosfor pr. år ved lerpartiklernes henfald i nutidens pløjelag. (Vi er heldige, at vi dyrker et ungt dyrkningslag.)
Der er således plads til ca. 1 ko på 3 hektar, hvis KUN mælk bortføres fra arealet, men der er typisk 4 køer pr. 3 hektar eller mere (1,4 dyreenheder/ha.).
Husdyrgødning giver, og gav også i bondestenalderen, kun det tilbage som ikke bliver brugt til dannelse af kød og mælk.
Samtidig var dyrene hjemme ved bygningerne om natten, og afgav gødningen dér. Det gav yderligere koncentration af næringsstoffer.
natural2222
Saturday, October 28, 2017 at 3:46 GMT+0000
Da jeg mødte min gamle chef for et par uger siden, og han kritiserede Monsanto og sagde at økologi var svaret, prøvede jeg forsigtigt at sige at økologi ikke er det eneste modsvar til gensplejsning og oversprøjtning. Jeg kunne forstå, at han – måske med rette – mente at økologi som “branding” var mere vigtigt fordi de sprøjtningsmetoder, som bruges i USA, på sigt vil ødelægge deres miljø.
Måske hænger det sammen med den problematik, som man har set med glyphosat i u-lande som Nicaragua, bønder sprøjtede mere for det måtte jo være bedre – og de brugte ikke beskyttelse.
Tilbage står, at vi ikke “tør” snakke om udpining af jorden og at enten-eller holdningen ikke fører nogen vegne.
Da du fortalte om Vietnam-bønderne (vistnok i de nordligste bjergegne) fik vi også historien om hygiejne eller mangel på samme og en større modstandskraft. Det emne må vi have fat i igen.
Donald
Saturday, October 28, 2017 at 10:05 GMT+0000