Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for October 23rd, 2017

1700-tals brosten udgravet

Ikke dumt at bosætte sig på de tørre pletter. Hele området var sumpet i jernalderen og frem til 1800-tallet hvor man begyndte at dræne.

Det, som jeg troede var en gårdsplads i lavningen øst for vejen, er snarere en tegl-ovn fra 1700-tallet. Jernalderhuse finder man på de højere beliggende områder vest for landevejen. Husene kan kendes på ildsteder og stolpevægge, og midterstolper til at holde taget oppe. Når en arkæolog siger at de er velbevarede, skal man nok tage det med et gran salt, man kan ikke se andet end hullerne.

Arkæologerne ville helst lade det ligge, men da man udstykker og forbereder byudvikling (700 huse) så må man se, hvad der er inden det endeligt fjernes/graves i stykker.

Sidste efterår gravedes der søgegrøfter, jeg troede det var kloakering!

Set fra syd væk fra Helsinge. Dræningen dræner ikke helt – området har været en mose

Museet skriver:

Byudviklingen i Helsinge Nord dækker et stort område, med mange fund fra fortiden. En del af disse udgraves for tiden af Museum Nordsjællands arkæologer.

Der er fund lige fra smukt bearbejdede flintgenstande fra stenalderen, store klynger af ildsteder på bakketoppene, velbevarede gårde fra jernalderen til bondens teglovne fra 1700-tallet.

Advertisement

Written by Donald

Monday, October 23, 2017 at 23:49 GMT+0000

Posted in Byggeri, Jordens Historie

Tagged with