Forsiden – for tiden …
At skrive overskrifter og lave forsider er et vigtigt job i en virksomhed, der sælger aviser. Hvis dette blad skal sælges, så er det kun til de medlemmer, der hænger på og til en ledelse, som synes at der ikke er grund til at lave et blad. Heldigvis er der nogen, der har udtrykt glæde ved at jeg laver arbejdet (som evt. kan beskues, link.)
Sidste gang jeg mærkede en stor interesse for foreningen var for 10 år siden. Mindst én af de personer, som var aktive, er gået bort. Det er jo en forening, som blev dannet af erhvervsaktive IT-folk for 33 år siden. Så hvis de var 40 dengang, er de 73 nu. Osv.
Under arbejdet har jeg ca. 20 gange ændret min artikel om Open Source, Åbne Standarder, arbejdsmetoder og brug af Open Source i stat og kommune. Det får mig til at tænke på, at vi ofte taler om klassisk musik som “værker, der kan genkendes”. Vi er så heldige at have en del værker, hvor vi kan se, hvordan komponisten har arbejdet og tænkt, bl.a. et præludium i E-moll af JS.Bach. Så får man en anden opfattelse: Et musikstykke er et “work in progress” (oversæt – hjælp!) et værk/arbejde i konstant forandring. Et værk af Bach er en nedskrivning af hvordan han syntes denne her musikalske idé tog sig bedst ud – så godt han kunne på tidspunktet hvor han skreev; et værk af Mozart er stenografi for noget, der var en god idé, et skelet, som man gerne må improvisere på. Den holdning til “værker” er vel, hvad man i dag kalder dekonstruktion.
Se evt. video med Robert Levin: Composing Mozart
Work in progress = værk i udvikling. Med mulighed for fortolkning. Som gruppearbejde, med eller uden en dirigents medvirken, eller som solist.
Er dekonstruktion ikke lidt for nedbrydende? Hvad med rekonstruktion, udvidende?
AagePK
Monday, October 23, 2017 at 7:58 GMT+0000
Meget god oversættelse, tak! Den vil passe i halvdelen af de tilfælde, hvor man har brug for udtrykket.
Da jeg spurgte en oversætter om dansk udtryk for business case, svarede han “business case”. Manden må være gal. Selv om jeg går ind for at vi taler mere English, vil jeg ikke bruge den slags engelske udtryk i en artikel!
Dekonstruktion betyder vel at spørge: Hvad tænkte Bach, da han skrev denneher ned? Eller hvilke tanker fo’r gennem Wolfies hovede, da han skrev denne sonatesats … holdt han op, fordi han ikke havde mere tid? eller fordi han ud fra begyndelsen kunne se, hvordan resten skulle “skæres”?
Når Robert Levin fortæller om den sonatesats, som en anden har fuldendt for Mozart – men uden helt at gøre som Mozart plejer, så er det et avanceret studie i dekonstruktion som en art kommunikation mellem to mennesker. Det kunne man selvfølgelig kalde rekonstruktion.
Jeg synes at Robert Levins vigtigste budskab er, at vi har misforstået klassikken ved at sætte den på en piedestal – selv om det er fuldt forståeligt, så er det ikke godt. Mozart ville måske have haft en karriere som Bernsteins, dirigent og komponist af “West Side Story” og vistnok også andre ting, eller måske endda som en af de gode filmkomponister eller big-band ledere, han nævner Count Basie. (Men dér har jeg et problem: Basie var hypermusikalsk men kunne ikke spille ret meget klaver – det gode ved hans klaverstil var, at han ikke spillede ret mange toner, ikke flere end han kunne placere dem så rytmisk, at man svævede! og rockede!
Donald
Monday, October 23, 2017 at 10:05 GMT+0000
Har du så gemt de 20 udgaver af artiklen, så eftertiden kan se hvorledes arbejdet sked frem, eller har du bare overskrevet teksten med ny tekst? Sikkert det sidste – og det bliver vel siden et problem når processer ikke længere kan følges.
Jørgen
Tuesday, October 24, 2017 at 8:19 GMT+0000
Jeg har faktisk gemt et spor, så jeg kan følge arbejdets forløb. Det er nu ikke så spændende, som man skulle tro, men når man ærgrer sig over at have været så længe om det, så er det sjovt at se de første udkast. 🙂 Første gemte udkast er fra 4. oktober og så er der gemt 5 mere.
Donald
Tuesday, October 24, 2017 at 10:38 GMT+0000