Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Heatherhill – lyngbakkerne, er denne biotop stabil?

with 10 comments

På en lille spadseretur lagde jeg mærke til de store græstotter, der stikker op mellem lyngen. Er det normalt?

Som bekendt har Rosa Rugosa kunnet udkonkurrere lyngen andre steder i landskabet her, men Park, Miljø og Teknik holder Rugosa nede. Hvordan ser det så ud andre steder – nå det finder jeg vel ud af ved en tur til først Melby Overdrev, siden på tur til hedeområder i Vestsjælland.

Efterårsdag på Heatherhill – store græsstrå kommer op gennem lyngen – har lyngen altid set sådan ud?

Heatherhill var sommerhus for Joseph Vincent, ejer af den første supermarkedskæde Maypole Dairy, som forærede det til sin datter i 1933; det blev til sidst – i 1958 – købt af kommunen.

Advertisements

Written by Donald

Saturday, October 21, 2017 at 21:51 UTC

Posted in Liv

Tagged with

10 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Lyng skal holdes i live ved afbidning, der tvinger nye skud frem, og græsser og træer skal ligeledes holdes i ave, ellers springer heden i skov. På Hærens skydeterræn ved Oksbøl lever heden, fordi granatnedslag jævnligt sætter ild i den tørre døde lyng: så gror der frisk lyng frem. Det samme på savannen i Afrika.
    Få fat i nogle vincenter fra Frijsenborg, de skal nok holde heden frisk.

    AagePK

    Sunday, October 22, 2017 at 20:33 UTC

    • Jeg gætter at Vincenter er får? Og det er jo relevant når det var en Vincent, som var den første sommerhusejer her 🙂 !
      Jeg undrede mig over at der igen var får på den anden side af Heatherhill. Da jeg gik tur i sidste uge med min søn, var der ingen får, selv om vi kiggede bag bakketoppe og i hulningen.
      Sådan som jeg forstod en fåreavler, jeg mødte, skal man have fårene under tag når man når frem til midten af Oktober, eller var det begyndelsen? Eller November? Men anyway, de var væk og nu er de her igen.

      Vil det sige at de kilometerlange hedestrækninger i Jylland opstod pga. overgræsning?

      Donald

      Sunday, October 22, 2017 at 22:55 UTC

      • Nej, lynghederne opstod snarere pga for lidt græsning. Og vincenter er trykfejl for visenter, der er europæiske bisoner. Jeg mener at vide, at Frijsenborg fik udsat et par på en af deres øer tæt ved Fyn.
        Men ellers er gutefår et godt bud på dyr, der ikke er så kræsne, og godt kan tage sig af opgaven med at forny og styrke lyngen. Og ellers kan man brænde heden af, så nye skud kan brede sig fra rødderne. Dartmoor-heste kan også gøre jobbet. Eller en blanding?
        Og gute-eller gotlandsfår behøver ikke vinterstalde; det gør hverken vildsvin, rådyr, hjorte eller harer. Ellers har Vorherre ikke læst EUs forordninger, og glemt at bygge læ for de vilde dyr, eller hva’? Selv vore heste foretrækker at gå ude om vinteren, ja, de sov endda i sneen, og de var så godt isolerede i pelsen, at sneen kunne ligge tykt på deres lænd uden at smelte.
        Mange tossede forordninger er opfundet af kontorchefer, hvis datter har haft en pony som lille, men som ikke har set dyr i deres naturlige habitat. Man skal selvfølgeligt holde øje med importerede, domesticerede dyr, men selv i de arabiske ørkener kan der være ufatteligt koldt om natten. Det er straks værre med vort våde kystklima.

        AagePK

        Monday, October 23, 2017 at 6:08 UTC

        • Jeg tror den sidste del om kontorchefen, hvis datter har haft en pony, rammer problematikken lige på. Jeg er enig med Farmer, graderne af uvidenhed kan diskuteres. Allerede i 1800 tallet begyndte man at forstå at viden og overtro ligner hinanden på mange punkter.

          Som sagt jeg har ikke fåre-forstand, eller erfaringer, andet end når jeg har snakket med en fåreholder. Måske er det gute-får, Gotlands-får, som er sluppet ud på Heatherhill nu. Det er tydeligt at se, at de søger ned i hulningen under træerne, når det blæser. De er meget fredelige.

          Donald

          Monday, October 23, 2017 at 9:53 UTC

          • Gute-får er en gammel race fra før vikingetiden, så den er virkeligt selekteret til at leve her nordpå (jeg forundres, hver gang nogen påstår, at dyr tilpasser sig: som om de stimler sammen i fagforeningen af får og siger:”Nu må vi da også se at få svømmehud mellem tæerne, så vi kan komme rundt til øerne med det lækre græs!”
            Gotlænderne er gutefår krydset med de karakul-får, vikingerne fik til overs fra hjemturen til Byzans/Konstantinopel; dengang havde man jo får og andre dyr med i båden som levende madpakker, der blev slagtet efter behov. De overlevende blev lukket ud i folden til de øvrige. Og lige som guterne hører karakul til de oprindelige, såkaldt primitive racer. Det gør islandske og færøske får også: de er kendetegnet ved at have fin underuld og grov underuld, den beskytter fint mod væde.
            Nutidens nordiske fåreracer er ikke på samme måde oprindeligt selekteret til livet i bjergene; derfor døer mange en naturlig død ved at skvatte ned fra klipperne, eller falde på ryggen i hulninger, eller blive syge, og så får ulve, bjørne, jærve eller losser skyld for at have forgrebet sig.

            AagePK

            Monday, October 23, 2017 at 12:12 UTC

            • Mangler lige et spørgsmål, “nutidens nordiske fåreracer” er med andre ord importerede racer? En slags immigranter eller gæstearbejdere?

              Hvad havde man med af foder til dyrene i vikingeskibene? Tænk at de kunne sejle hele vejen gennem Rusland – jeg har for et par år siden prøvet at danne mig indtryk af vandveje og højdeforskelle, og jeg kan godt se at man med en flad-flodbåd kan komme langt, og så har vi disse moderne afprøvninger af hvor hurtigt en deling vikinger kan lægge ruller ud, hive skibet op på land og trille det henover – fx. det smalleste sted på Samsø. Det var hurtigere end at sejle rundtom!

              Donald

              Monday, October 23, 2017 at 16:02 UTC

            • De oprindelige nordiske får har været her siden broncealderen: de er forholdsvis spinkle, langbenede, korthalede og ret agile, dvs at de kunne klare sig selv i de fleste situationer, både mht at komme rundt i bjergrigt terræn, men også mht at finde føden, da de ikke var så kræsne: de æder også kviste og urter, hellere end græs. De kræver endda ret meget træstof i foderet for ikke at få problemer med gæringen i deres maver, de er drøvtyggere.
              Men man ville jo efterhånden gerne have større dyr, og mere uld, og derfor indkrydsedes engelske og hollandske racer, og endda de spanske merinoer. Disse er alle med langhårs-uld; det er ikke bedre, gotlandsk underuld er ofte meget blødere, men man slipper for at skulle skille dækhårene fra. Det er arbejdsbesparene.
              Men de store dyr egner sig ikke lige godt til bjergegne, eller det fugtige vejr, som beskrevet.
              Udover de nævnte racer er også spælsau fra Norge, og dala-fåret fra Sverige, oprindelige nordiske racer. Ryggja er krydset med bl.a merino. Det er det danske klitfår/landfår også. Jeg havde de sidste får af Carsten Friis-Jespersens egen race, Kællinghøl-fåret. Han blandede flere racer, blandt andre finuldsfår, og var lige ved at få den anerkendt som selvstændig race, da hans kone Birthe døde, og han opgav. Han boede på gården Kællinghøl ved Bjerringbro. Ikke langt derfra lå Søndermølle uldspinneri, hvor vi fik spundet ulden.
              Derudover har vi haft gute og gotlændere. 50 moderdyr var vi oppe på. Egentligt en dejlig beskæftigelse; men bunden blev slået ud af markedet, da DDR blev opløst; året før fik vi op til 700 kr pr voksent dyr, derefter kunne vi få et par hundrede. Samtidigt forsvandt EU-moderdyr-støtten. Så skar vi ned til eget forbrug. Og solgte gården fra i 1997.
              Uld, spinning og farvning er et helt kapitel for sig. Jeg har stadig garn liggende i bundter under min seng; men du strikker vel ikk? 🙂 Du væver vel kun, tø-hø! 🙂

              AagePK

              Monday, October 23, 2017 at 18:14 UTC

            • Hæ – væver som i snakker. Ergo: Får uden dækhår er ikke levedygtige i vores klima, det vidste jeg godt, og jeg har tænkt at det nok er derfor, at de er domesticeret så godt at de ikke æder børn. 🙂
              Det er så spændende med disse mange fåreracer, men ligesom man med stor ret kan hævde, at den nordiske spidshund, slædehunde, Islandske fårehunde, er tæt på naturens oprindelige ulvehund, så kan man vel hævde at det er spælsau og dala, som er de mest fornuftige fåreracer, hvis man ser darwinistisk på sagen?

              Så er det 20 år siden at I solgte gården! Jeg skal love for at du har oplevet meget. Og på en helt anden måde end undertegnede.

              Donald

              Monday, October 23, 2017 at 23:17 UTC

  2. Hvis man kan lade dyrene passe sig selv, som på Island, Færøerne, Norge, Sverige, kræver det dyr, der er selekterede af den lokale natur, med alt hvad det indebærer af klima, flora, fauna, geografi, prædatorer, sygdomme, osv. Ellers må man enten selv ud og holde øje med dyrene, eller give dem en barnepige: i Portugal og Spanien har jeg understøttet bl.a Grupo Lobo, der for at kunne hjælpe ulven til overlevelse må hjælpe bønderne med de specielle hunderacer, der kan accepteres af fårene, men samtidigt også holde ulv og bjørn på afstand. I Pola de Somiedo, Asturias, blev vi informeret om, hvordan disse store hunde a la Pyrenéere blev født midt inde i fåreflokken, så både hvalpen og lammene accepterede hinanden som hørende til familien. Oppe i bjergene så vi så, hvordan hver fåreflok, hver gedeflok gik med deres vogterhund, uden mennesker i nærheden, og græssede dagen lang, til de skulle hjem til folden om aftenen for at blive malket. Jeg har lagt besked hos fåreholderne i Jylland om dette koncept, nu de også har fået ulve der, men har ikke fået respons. Det er ellers billigere end at hegne.

    AagePK

    Tuesday, October 24, 2017 at 7:07 UTC

    • Det er så forunderligt at høre hvad Spanske bjergbønder har fundet på for at kunne klare naturens udfordringer. Men med hensyn til “lokale” arter, Nordiske får, som har været her siden istiden, så er det velsagtens ikke sådan at de ligefrem kunne forsvare sig mod ulve og den slags; der må have været tale om et overtal, som formerede sig så meget, at ulven godt kunne tage en en gang imellem. Jeg ved det ikke – og det står ikke lige på programmet for research nu (jeg skal forberede et foredrag).

      Men at finde på at lade hunde og får gå drægtige sammen og hunden føder midt i fåreflokken, det er godt nok en god idé – også dér må der være nogle mennesker, som har fundet ud af at den hundetype/race passer godt til arbejdet.

      Donald

      Tuesday, October 24, 2017 at 10:34 UTC


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s