Bladforside med illustration af Platons Hulelignelse

Denne første forside er kasseret – den bruger et billede, som ikke har en Open-Source licens som jeg tør stole på

Ideen er også lidt plat, næsten misbrugsagtig. Platon ville forklare hvorfor den seende, der havde været oppe i dagslyset, blev mødt med modstand, når han nærmede sig sine gamle fængselsfæller for at befri dem.

De havde aldrig kendt til andet, så de blev forskrækkede over at høre at de ikke kendte sandheden. For mig lyder det som om Platon ville have været imod burhøns. Men Platons lignelse er lidt mere sofistikeret; der er nemlig nogle udspekulerede mennesker, som laver skyggespil på væggen, som fangerne kan se. Og da de aldrig har set andet, tror de at det er de virkelige objekter i verden.

Sydpolen udgør en isbarriere mod det ukendte, universets grænse, et sted hvor ingen fornuftige mennesker begiver sig hen

Den lignelse halter på flere dusin ledder og kanter, men har været med til at forklare den almindelige skepsis blandt folk, som ikke kender andet. I dag kan man bruge den til at forklare Trumpisme, og til at forklare grupper, som mener at USA aldrig var på månen (det var Hollywood film) – og at jorden er flad.

Det er klart at hvis man ikke ved at jorden er rund, så stritter man imod hvis der er nogen, der prøver at forklare at den er det. Også selv om man står ved havet og kan se klart, at skibe, som sejler længere væk end 6-7 km. forsvinder “under” horisonten.

Platons Lignelse er brugt til alt muligt skrammel, bl.a. til at forklare, hvorfor almindelige mennesker ikke forstår hvor sandfærdig Mormon’s Book er.

Så at bruge Platons Hulehistorie som parabel for at der har været modstand på ledelsesniveau overfor nye ledelsesformer i computer-udvikling og IT-systeme-arkiktektur (ja, det ord bruger man) det er ikke godt nok, syntes jeg til sidst.

Derfor begyndte jeg at blive lidt skeptisk overfor brug af tegningen. Den var nu ellers meget sjov og ramte også en anden artikel, der handler om kunstigt lys! 🙂

Advertisement