Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Er jorden overbefolket?

with 30 comments

Kystfiskenet

Advertisements

Written by Donald

Sunday, October 1, 2017 at 23:05 UTC

Posted in Blogosofi

Tagged with

30 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Nej.
    Der er plads til mange flere.
    Men der er rod i måden vi bruger Jorden på, hvordan vi bebygger den, og hvordan vi dyrker forkerte afgrøder de forkerte steder på forkert grundlag og den forkerte måde.
    Jeg så en række udsendelser, hvor en engelsk agronom rejste kloden rundt for at se, hvad man dyrkede hvor og på hvilken måde. Han var bl.a i USA hos en kødkvægsavler. Denne brugte reguleret storfold, hvor kvæget hver dag fik et nyt, begrænset stykke, alt efter flokkens satørrelse og jordens bonitet. Og så blev der spist op. Der var ikke tid til at være kræsen, for ellers havde ko-llegaen spist. Dernæst satte han høns på det afgræssede stykke: de ryddede kokasserne for indvoldsorm.
    Jeg brugte samme metode, og havde hest, kvæg, får, kaniner og fjerkræ til at udnutte græsningen på samme måde, som Serengetti Nationalpark udnyttes af en mangfoldig hærskare af forskellige dyr: de orm, der kommer fra hovdyr, ødelægges i maven på drøvtyggere, og omvendt. Og svin er gode til at ruske op i grønsværen, inden der skal pløjes og såes.
    Jeg blev mindet om det i forgårs, da jeg så på gamle billeder af familiens sommerhus, møllen i Marstal: for på græsningen ved siden af gik der en række køer, der havde pudset stykket godt af: de gik nemlig i tøjr, og blev flyttet i takt med, at de havde spist op. Bagefter gik hønsene.
    Ham kvægbonden i USA regnede med, at hans dækningsbidrag var ca 10 gange større end naboernes. På rismarkerne i Kina holder man fisk, der spiser myggelarver, og løbeænder, der spiser sneglene. Her på øen har min gamle lærerkollega en flok løbeænder, der renser hans plantage og skov for dræbersnegle. De smager godt.
    Altså løbeænderne. 🙂

    AagePK

    Thursday, October 19, 2017 at 6:36 UTC

    • Ja, jeg er enig, der er plads nok. Den gamle historie med at hele jordens befolkning kan være på Bornholm støtter jeg imidlertid ikke, der ville ikke være toiletter nok.

      Og de kunne jo heller ikke lægge sig ned og sove.

      Det, som jeg tror man i fremtiden kan gøre, ligner lidt det, som NASA kalder “Earthification”; de forestillede sig at man kunne finde en planet (fx Mars) og sørge for at den fik atmosfære, liv, planter, ilt. Men det burde være nemmere at gøre noget ved jorden. “Rette lidt på klimaet”. Men det ved vi jo at man ikke kan blive enige om.

      Men for nu bare at se på vores 44000 km² så vil de kunne bære mange flere mennesker. Problemet er ikke mad og toiletter, men kultur, religion, uddannelse.

      Den enlige flagmarkør i vandet fik mig til at tænke på den udsendelse om storfiskeri og kystfiskeri. Om kvoter. Andelsfiskeriet i ThorupStrand.

      Donald

      Thursday, October 19, 2017 at 8:55 UTC

      • Historien om befolkningstæthed har 3 kapitler. Her kommer nr 2:
        Siden 1968 er befolkningstilvæksten aftaget. Der er stadig tilvækst, men den er aftagende. IIASA, Østrigs internationalt anerkendte institut for analyse er kommet frem til, at den globale befolkning vil toppe i 2070 med 9,4 mia, og i 2100 vil falde til 9 mia. Hans Oluf Hansen, der er prof.emeritus i demografi ved KU mener, at vi ved at diskutere bremselængden efter årtusinder med stigende befolkning. Og allerede, mens jeg gik i gymnasiet, diskuterede vi udfra artikler i Tidens Stemme, et fabelagtigt godt politisk analyserende blad, hvordan samfund ændrede sig, efterhånden som befolkningen fik bedre muligheder: man behøvede ikke at reproducere, altså føde mange børn, for at have nogen til at brødføde de gamle. Man ser de i Indien oma steder: 2-3 børn er standarden, flere vil de ikke have, for børnene skal i skole og have en uddannelse, og det koster penge. Desuden kan der ikke være flere end far og mor og 3 børn på en motorcykle! 😉
        I Japan er fødselsraten 1,5 , og det er ikke nok til at holde befolkningstallet: det falder. Det samme er sket i Sydkorea, Spanien, Italien, Skandinavien: vi skal til Færøerne for at finde de magiske 2,1 barn, der er den rate, der lige balancerer med dødeligheden. På verdensplan ligger raten på 2,5.
        Warren Sanderson, Sergei Scherbov og Wolfgang Lutz fra IIASA har i Nature i 2001 i artiklen “The End of World Population Growth” beskrevet alt dette indgående, og endda fremhævet Danmark som et af de lande, hvor vi har en lav, men stabil fødselsrate, der balancerer med aldringen: vi skal altså absolut IKKE være nervøse for en ældrebyrde i fremtiden.
        Næste kapitel: hvordan skaffer vi mad til 9,4 mia mennesker?

        AagePK

        Thursday, October 19, 2017 at 11:13 UTC

        • Det er en forståelig sammenligning: Bremselængden efter årtusinder med stigende befolkningstal.

          Men egentlig tænkte jeg at jo, vi kan godt være 9 mia. eller 18 mia. mennesker på jorden uden at overanstrenge jorden – hvis vi gør tingene på en anden måde. Specielt dette billede: Det fik mig til at tænke på hvad jeg havde hørt om fiskekvoter i forbindelse med Thorup Strand Fiskerlaug – eller hvad det nu hedder i dag. Man pøser “skidtfisk” i store beholdere og laver svinefoder af det eller minkfoder eller hvad man nu gør, men de små fisk, som man fanger, må vel være lige så meget menneskemad som minkfoder? Hvis man nu laver dem på en anden måde?

          Kan man tømme Kattegat for fisk hvis man “kun” har kystfiskeri? Kystfiskere siger, nogle af dem, at de får så gode priser for spisefisk, så det godt kan betale sig.

          Levemåden i Indien og Japan kan have deres fordele og smukke sider, ligesom Danmarks, men jeg tror nu alligevel at Inderne har problemer af en slags, mest relateret til uddannelse og modernisering. Japanerne har tydeligvis problemer med lyst og leg. Jeg mener, lave menneskelignende dukker med lidt computer i og så kalde det robotter … hvad gi’r de mig, hr?

          Tilsvarende er jeg rystet over at Danske politikere har taget uddannelsesreformen til sig uden at kritisere den for at være fascistisk overfor børnene. Jeg tror at lærere klarer sig på trods af systemet. Jeg har selv undervist og har nogle forfærdelige + gode historier, som har overbevist mig om at jeg ikke var helt i skoven.

          Donald

          Thursday, October 19, 2017 at 14:00 UTC

        • Hvis man brugte USA’s samlede kornproduktion til menneskeføde, hvor mange munde ville man så mætte?

          Donald

          Thursday, October 19, 2017 at 14:01 UTC

          • Inderne bruger ufattelige summer på uddannelse, og den er relevant: rigtigt mange banker og mange andre lader inderne om at styre deres it: det kan godt være, at Californien har Silicon Valley, men inderne har call-centre, de har læger der bearbejder PET- og CT-scanninger for rigtigt mange sygehuse world-wide, og så uddannes mange lærere: i Trankebar alene er der nu 2 seminarer kun for kvinder: med en lærereksamen er der ingen svigermor, der kræver ekstra medgift, som jo i Indien udredes af pigens familie. Og bagefter vil de ikke have mere end 2 børn. Hvis de overhovedet gifter sig!
            Husk på: den bedste gave, kolonimagten England gav Indien, var det fælles sprog engelsk: de har hundrede lokale sprog, med engelsk kommunikerer de mellem de enkelte stater plus resten af Verden, der er mange, selv i Europa, langt bagud.
            Mht mad: der dyrkes allerede nu rigeligt! Problemet er madspild: i den industrialiserede Verden har folk køleskabe, som bare blive fyldt, og maden går over sidste salgsdato, og så smides der ud. Brugsen smider også meget ud, bl.a fordi der ikke må være den mindste plet på varen. Har du set, hvor meget brød, man kører på lossepladsen, hvis der da ikke er en bonde, der hente daggammelt brød til dyrene på gården?
            I u-landene dyrkes og avles der også rigeligt, og i gode kvaliteter: ellers ville vi vel ikke være så forhippede på at købe kolonial-varer, vel? Men her er det infrastrukturen, der er problemet. Og korruptionen. Bl.a pøser EU masser af € ud for at købe kystlandenes fiskekvoter, og så bliver der ikke noget til de lokale: det er altså proteiner, deres børn godt kunne bruge. desværre køber lederne så store Mercedesser eller våben for pengene, så de kan holde sig ved magten. Så er der ikke de veje, ad hvilke bønderne kunne få deres varer til torvs, og så går avlen til spilde. Jeg så engang en reportage om slagteområdet i byen Port Harcourt: det var lige til at tabe appetitten: kvæg af alle slags blev drevet gennem byen som i middelalderens okseveje ned gennem Jylland. På et enormt areal, lige så mudret som majsmarkerne her i Oktobers høst, blev dyrene kastet, og den lokale præst skar pulsåren over, køer, tyre, geder, får mellem hinanden. I kar af cement havde man brændende bildæk, hvor man så sved hårene af dyret, hvorefter man skrabede det, som vi skraber svin. Dyret blev parteret, og enhver købte så dele eller hele dyr, efter smag og pengepung. En dreng bandt snor i et tyrehoveds horn og slæbte hovedet gennem pløre. Blod, vand, mudder, sort røg, rød-orange ild, det lignede noget fra Appocalypse Now.
            Jeg spiser ikke amerikansk hvede, i det hele taget spiser jeg sjældent hvede: andelen af frøhvide, altså hvidt mel uden næring, kun kulhydrater, og med højt glykæmisk indeks, passer ikke til mig: en skive rugbrød til frokost er nok for mig. Til morgenmad er det 2 spiseskefulde havregryn kogt til grød i 2 dl vand, med lidt rosiner, tranebær, stødte hørfrø, lidt chia og hampefrø, mandler, hasselnødder, valnødder, solsikke- og græskarkerner. 3 kopper te, Darjeeling, Assam, Nilgiri, helst TGFOP (det betyder Too Good for Ordinary People!) med mælk, og et glas æblemost af egen avl. mobilmost.dk/turplan har lige været her på øen, vi fik 29 poser most a 3 liter, så er der til et par dage, de kommer til Sjælland i næste uge, hvis du ellers har samlet æbler, som jo heller ikke bør gå til spilde, vel? Til aften bliver det så en 120-grams bøf, med løg og kartofler af egen avl. Med 365 m2/år kan man faktisk dyrke og avle alt, hvad et menneske skal bruge af mad. Inklusive kanin-eller hønsekød.
            Nå, men ved at spise lidt, men godt, kan jeg holde vægten, og sætter et rimeligt lille fodaftryk. Og alligevel have energi nok til at være rimeligt aktiv.

            AagePK

            Thursday, October 19, 2017 at 21:24 UTC

            • Ja, selv om engelsk ikke er det bedste sprog rent lingvistisk, så er det jo det bedste sprog til at gøre sig forståelig.
              Og du får illustreret bedre end jeg kunne at der allerede er mad nok – det har jeg selvfølgelig hørt før; det er fordelingspolitikken og korruptionen, der skal bekæmpes. Tak for det gode indlæg, klokken er mange og jeg må se at komme til køjs, skal rette noget artikel i morgen.

              Donald

              Friday, October 20, 2017 at 0:16 UTC

  2. Det er godt at læse at befolkningstallet tilsyneladende nærmer sig en balance og producerer man fødevarer som beskrevet i Aages første kommentar, synes mulighederne at være gode. Her kom jeg i øvrigt en tur tilbagetil min morfar og hans to køer. De blev flyttet og pælen banket i lidt væk, hvorefter der også blev spist op her.
    Lidt i modsætning til at fisk sendes til Vietnam og bruges til foder til Pangasius, der – efter at være blevet vasket i vaskemaskiner og evt. tilsatsmag – eksporteres til Danmark mv. Jeg nægter at spise de fisk.
    Det er i øvrigt godt med lidt optimisme.

    Jørgen

    Thursday, October 19, 2017 at 19:08 UTC

    • Jamen – jo, tænk at du har haft en morfar, som havde to køer! Det nærmeste jeg har været den tid var en gartnerfamilie, som min mor var gode venner med, og forskellige tilfældige møder.

      Donald

      Saturday, October 21, 2017 at 16:47 UTC

  3. Jeg har absolut set fundamentalt landbrug. Effektivt var det nok ikke, men det fungerede. Min morfar kørte mælk til mejeriet med hest-og-vogn til han var 75 år.

    Jørgen

    Saturday, October 21, 2017 at 17:20 UTC

  4. Metoden med ikke at give køerne mere tøjr, eller reguleret storfold, end der bliver spist op, duer nok ikke så meget til malkekvæg, medmindre man giver kraftfoder ved siden af. Men for kødkvæg, eller kaniner og andre dyr, der skal spises, er metoden god nok, så slæber de da ikke på for meget fedt. Selv om mange jo sværger til fedtmarmoreret Kobe-kød. Altså håndfodrede japanske køer, der for mæsk og øl og bliver maseret dagligt med sake hen over ryggen. 🙂

    AagePK

    Saturday, October 21, 2017 at 20:58 UTC

    • Ah ja, jeg ved snart ikke, hvad jeg sværger til, lægen og statistikkerne siger at jeg skal spise mindre kød pga. hyperurikæmi/podagra, men der er ikke evidens for at det hjælper. Reguleret storfold og magert kød lyder godt. Og mælkeforbruget kan måske også justeres lidt?
      Kan japanerne håndfodre køer nok til at bespise millioner af mennesker? Det er jo det, der er spørgsmålet, kan vi gøre tingene rationelt og så koncentrere os om at løse problemer i de lande, der lider under korruption og sult.

      Donald

      Saturday, October 21, 2017 at 21:04 UTC

      • Nej.nej, Kobe-kød er en luxusproduktion, forebeholdt de allerrigeste.
        Det er konstateret, at purinholdige fødevarer kan give forhøjede urat-værdier, og dermed udfældning at krystaller i leddene, der giver smerten, men: nedbrydning af kroppens celler, især ved slankekure, leverer mange gange mere. Derudover kan svage nyrer også forsinke udskillelse af uraterne. Jeg har lige haft et par anfald, dels i tæerne og fingerleddene, jeg drikker lidt mere, for at skylle ud, og masserer leddene med en smart trædims, jeg købte i Kodaikanal i butikken Danish Display. “Hvad dansk har denne butik?” “Danish er et gammelt sanskrit-ord!”, var der et kvikt hovede, der fyrede af. Men jeg er overbevist om, at det er danskeren Torkil Dantzer, der bor i Auroville lidt syd for Chennai, der har en større møbelvirksomhed, og sikkert sætter folk til at lave sjove og smukke og nyttige ting af stumperne, der bliver til overs. Der var nemlig andre ting, som kom fra Auroville, i den butik. De er meget gode til at finde på ting, der kan hjælpe de lokale med at finde et udkomme ved produktion og salg.

        AagePK

        Saturday, October 21, 2017 at 21:20 UTC

        • Jeg tænkte det nok, rigmandsfoder.
          Sundhedsstyrelsen siger at der ikke er evidens for at purinholdige fødevarer giver højere urat-værdier.
          Men derfor anbefaler de alligevel mådehold. Man skal blot ikke gå amok.
          Jeg synes at medicin Allopurinol allerede har hjulpet en del – og som du siger, vædske.
          Den er morsom, iagttagelsen af Kodaikanal.

          Ja og atter ja, jeg tror også at det vigtigste er at hjælpe menneskene i Indien og andre steder igang ved at handle med dem.

          Donald

          Saturday, October 21, 2017 at 21:57 UTC

          • Kodaikanal er en engelsk by, skabt, for at englænderne fra lavlandets byer kunne trække op i bjergene under sommerens hede: her i højderne er der ret køligt, om natten endda koldt! Jeg måtte købe en sweater, en flot og vamset en, der klæder mig utroligt godt. Håndstrikket. Og til 180 kr. Men selv om byen i dag udelukkende beboes af indere, er det engelske europæiske præg umiskendeligt. Og folk er, som overalt i Indien, utroligt flinke og meget åbne for en snak. Så hvis man bare viser den mindste interesse, bruger de meget tid på at vise dig til rette.
            Jeg tog derned, fordi jeg havde hørt, at de også havde teplantager. De var dog lukkede. Istedet fandt vi en kaffebonde, og hans pebermø: de dyrkede også peber, og jeg fik både grønne kaffebønner og syltede grønne peberkorn og sorte pebere med hjem. De har altså en uovertruffen aroma. Malabar-peber, og så syltede: det giver gode peber-bøffer!
            Sundhedsstyrelsen kan ikke rigtigt bestemme sig, det har vi set før: de har faktisk en side om podagra, hvor de lister nogle fødevarer, som man skal skære lidt ned på. Men ellers er det jo ret individuelt: har du lige været på slankekur (jeg tabte mig 27 kg efter strålebehandlingen), virker dine nyrer optimalt, ellers er det din egen krop, der afgør ophobningen af urat, og ikke dit indtag af især proteinholdige fødevarer, og alkohol.

            AagePK

            Sunday, October 22, 2017 at 6:59 UTC

            • Den by, Kodaikanal er den smukkeste bjergby man kan tænke sig; det er så langt fra hvad man ser af billeder fra Bombay, Mumbay og hvad man iøvrigt kan spotte af billeder (vhja Google og Googlemaps) fra byerne langs med kysten. Den har ganske rigtigt et umiskendeligt Britisk-Imperialistisk udseende.
              Indien er større end jeg kan fatte, og der er meget tyndt befolket i den smukke bjergegn omkring Kodaikanal og de andre, Kooka er vist ikke med i den gruppe turiststeder, men Kodai, a Sterling Holidays Resort, The Carlton, og på et af billederne af hoteller stod der “Cheapest Luxury” som en del af navnet. Det hotel kunne jeg ikke finde igen. Jeg morer mig med at se kort, luftfoto og billeder fra alle mulige steder.

              Kodaikanal was established in 1845 as a refuge from the high temperatures and tropical diseases of the plains.[4] Much of the local economy is based on the hospitality industry serving tourism. As of 2011, the city had a population of 36,501.

              Tak for kommentaren til podagra/urikæmi. Tænk 27 kg. pga strålebehandling, det er meget. Jeg skal “blot” smide 5-10 kg, og det er næsten umuligt. (Jeg er dog gået 5 kg.ned fra dengang det var 15 for meget.)

              Sådan som jeg opfatter situationen er det ikke kun Sundhedsstyrelsen, der ikke kan beslutte sig. Jeg fandt en del artikler om emnet, især på Engelsk, og skimmede så godt jeg kunne det meste. En artikel, som virkede forskningsbaseret (men det skal man passe på med) fortalte, at man godt kan have urikæmi uden at have podagra, men at behandling med Allopurinol har en gunstig effekt. Jeg er begyndt at tro, at den ømhed jeg følte for nu 5 år siden kan have været forårsaget af hyperurikæmi. Jeg blev mere og mere øm alle steder. Somme tider hjalp det at lave stræk og gå igennem bevægelser som at dreje kroppen for at se bagud fra bilens førersæde. Fysio-terapeuten kunne ikke finde de muskler, som gjorde ondt, og kunne ikke “forstå” mine bevægelser, når jeg drejede skulderen hele vejen rundt og sagde at det gjorde ondt!

              Men det var først da jeg kom med en hævet fod, at man begyndte at tænke på podagra/hyperurikæmi.

              Når jeg har læst korrektur og forbedre de sidste ting på det blad, som jeg er bange for ikke rigtig bliver læst, så vil jeg lave mere research i hyperurikæmi. Jeg ved godt at det kan være forbundet med nedsat nyrefunktion – det er jo dødeligt. Men min mor havde på et tidspunkt en hævelse, som jeg nu kan se var podagra, og hun levede i mange år.

              Donald

              Sunday, October 22, 2017 at 10:30 UTC

            • For at komme tilbage til det med overbefolkning: man kan selvfølgeligt også tage udgangspunktet i regional demografi, og så ser sagen jo lidt anderledes ud: nogle områder virker mere tiltrækkende på folk, og andre områder mindre, dels pga krige, despoter eller tidligere tids forkerte beslutninger. Såsom omledning af floder i Sovjetrusland som Kina, og som får ørkener til at brede sig. Ligesom i Libyen, og Sahara i det hele taget. Eller Tyrkiet, hvor omledning af Eufrat og Tigris ikke alene er en trussel mod nabostaternes agerbrug, men også Tyrkiets egen, da fordampning fremkalder udfældning af salte på de marker, der vandes fra de inddæmmede floder. Eller forsumpningen af Great Nasser Lake ved Nilens inddæmning. OSV, osv, og så videre og fremdeles.
              Og det får jo Europa og USA til at se ret tiltrækkende ud. og skaber dermed folkevandringer.
              Aber wir schaffen das! 🙂

              AagePK

              Monday, October 23, 2017 at 5:44 UTC

            • Tilbage til overbefolkning: Ja man må se på tingene fra en geofysisk og geopolitisk vinkel (eller bare geografisk vinkel).
              Jeg vil tro at vi, som er vokset op med dansk klima og grå Ferguson’er kan forstå, at beboelige zoner er blevet større, og at der er nogle steder, som ikke er udsat for volkdsomme følger af klimaforandringer – sådan som vi kan få en fornemmelse af at det er tilfældet i Karibien, (hvorfor skriver vi ikke Carribean).

              Men hvis man tog fat ud fra checklister, investeringsplaner og helst også uddannelse og konkurrence eller kommunikation om hvor godt man kan gøre det, i stedet for konkurrence om hvem der kan narre vælgerne mest muligt, – ja utopi – så vil man kunne bebo store dele af Sydamerika, mere af Canada, hele Scandinavia, – (Sverige kan faktisk godt rumme ikke 8 men 40 mio. mennesker, pas lige på naturen, men det kan vi også fint gøre). Hvis man hellere vil bo i Spanien, er der nogle niveauforskelle, som man skal klare – i gamle dage ved terrassedyrkning, men det kan man ikke gøre økonomisk i dag, mærkeligt, ikke?

              Så ville Spanien og Frankrig kunne give mad og husly til ikke bare 48 og 76 mio, men dobbelt så mange.

              Du har nævnt det så fint – og mit billede illustrerer det også lidt, vi smider om os med fisk, som kunne bruges bedre. Der er mad nok, men livsstilen er forkert ud fra en langsigtet vinkel

              Donald

              Monday, October 23, 2017 at 9:49 UTC

            • Det er jo den grå Ferguson, og dens efterkommere, der har udkonkurreret terrassebønderne, og så bliver det jo svært med at dyrke noget i bjergene. Selv om både bolivianere, kinesere, balinesere og indere får fantastisk meget ud af det: men det er så til andre lønninger. Og her er USAs og Europas tilskuds-og overbudspolitik uansvarlig ved at levere industrielt produceret og næringsfattigt korn eller ris til en væsentlig lavere pris end de så højt besungne markedskræfter ellers tilsiger, omkostningerne i USA og Europa taget i betragtning. Det er sgu’ da en underlig form for liberalisme: statsstøttet, hva’ba’?

              AagePK

              Monday, October 23, 2017 at 12:23 UTC

            • Men jeg tror der er ved at ske noget med traktor-teknik og dyrkning af terrasser. Med moderne teknik kan man lave traktorer på størrelse med en havetraktor, som vil kunne klare at køre op og ned ad en ikke for stejl trappe. Hvor grænsen går, kan jeg ikke sige. Min grand-onkel havde arbejdet med en “olivenplukker” gennem mange år, og traktor-delen af den var ikke problemet (det var den omvendte paraply, som skal gribe fat i oliventræet forneden og ryste det, så oliven falder af, der var problemet).

              Måske skal det slet ikke være hjul, men en slags ben, denneher terrasseplov skal gå med.

              Donald

              Monday, October 23, 2017 at 16:16 UTC

            • De tørmure, der skal holde på jorden, kræver megen indsigt og vedligehold: bl.a derfor får vinbønderne enorme tilskud i Tyskland, så de med en gang Flurbereinigung kan skabe jævne marker, hvor plukkemaskinerne kan klare druehøsten. Min mor kom en del på et vingods i Traben-Trabach ved Moselfloden: 10 vinstokke her, og 25 der, og så de 12, man havde arvet fra tante Rosa helt ude på kanten: det var ikke nemt at høste, og de gamle var bange for, at de nok blev sidste generation af den gamle skole. Nu gjaldt det Masse vor Klasse: mængde i stedet for kvalitet.

              AagePK

              Monday, October 23, 2017 at 18:21 UTC

            • Tør-mure? Tør man spørge hvad det er?
              Mosel-vindyrkningen går langt tilbage, så meget ved jeg og det er også skråninger ned i en floddal, man bruger. Så man kan vel ikke “planere” det?
              Et vingods kunne vel ikke klare sig med 47 vinstokke selv om de var nok så forskellige?
              Jeg vil tro at “Masse vor Klasse” var en nødvendighed gennem 60’erne til nu faktisk, hvor nye produktionsmetoder kom ind med større effektivitet.

              I gamle dage sagde vinbønderne ved … en eller anden Fransk flod, kan det have været ved Bordeaux? at vinfremstilling var en kunst. Hvis der kom tåge en dag i August, rådnede druerne (eller noget i den retning). I dag laver “ønologer” eller videnskabsmænd forarbejdet så man kan lave bedre vine og bedre druer, som ikke rådner på stokkene.
              Eller hvad?

              Donald

              Monday, October 23, 2017 at 23:23 UTC

            • Tørmure er sten stablet oven på hinanden uden mørtel imellem: derved drænes der bedre, og et evt vandpres skubber ikke muren ned i dalen. Men det kræver, at mureren finder de helt rigtige sten, der kan låse hinanden, og den rigtige vinkel på muren. Jeg så for et par år siden en tysk reportage fra Norge, hvor en ung bonde fik hjælp af nogle tibetanere, der virkeligt forstod at kløve og stable: den kunst var stort set forsvundet i Norge. I Tyskland har man også problemer med at finde tørre murere, døde murere er der nok af! 🙂
              Både langs Rhinen og langs Moselen er der, især på sydsiden, områder, der er flade nok til at man har kunnet begradige og flurbereinige og fået vinmarker, hvor man kan indsætte maskiner.
              Du kender vel til tyske arvelove fra historietimerne, hvor vi fik fortalt om marker, der blev smallere og mere spredte for hver generation, fordi ens ejendom skulle fordeles på alle børn ved arv. Det samme skete jo med fyrstendømmerne, så Slesvig, Holsten og de tyske lande efterhånden lignede kludetæpper. Indtil man i Danmark havde jordreformen i 1700-tallet, og Preußen fik rettet Tyskland ind på geled, efter først at have lavet den lille test med Danmark i 1864. Men jordlodderne langs Mosefloden blev mindre og mindre, og ejerne af Gräffsmühle havde deres stokke stående ret spredt, og meget stejlt: hver Lage, vinmark, skulle desuden presses for sig, så de havde vine fra både Hühnerberg, Schloßberg og de andre vinmarker, som lå ved Tra-Tra, altså Traben-Trarbach. Det ligger nord fot Trier, den gamle romerske by, og tæt på ligger vinbyerne Bernkastel-Kues, Uerzig med deres brømte vinmark Schwarzlay, Kröv, hvor den kendteste vin hedder Kröver Nacktarsch, og så Zell med den Schwarze Katz. Det hævdes at influere voldsomt på vinens kvalitet og særegne aroma og smag, om den nu ligger nord eller syd for floden, på stejle skråninger, hvor druen må kæmpe lidt mere for vand og næring, og så genspejlet af solen i floden, der forlænger vækstsæsonen, så den i gode år kan levere Edelfäule, pouriture noble, altså ædel råddenskab, der trækker vand ud af druen og koncentrerer mosten. Det kan endda give Eißwein, der høstes efter frostens indtræden, og giver 1 dråbe most pr drue, højt koncentreret. Så bliver vinen dyr, kan jeg love. Men den er også lækker, på linje med Chateau d’Yquem.
              Find Gräffs-Mühle, Traben-Trarbach på Google maps, slå over på sattelit og flyv stille og roligt over bjergene; de er skræmmende stejle. Det giver vinmarker med op til 65 graders stigning, og derfor mest mulig sol, og det er vigtigt så langt nordpå.

              AagePK

              Tuesday, October 24, 2017 at 6:53 UTC

            • Tørmur eller noget der ligner, så det var det, han lavede, mureren som jeg husker at have mødt gennem alle 31 år jeg har boet her, en tørmur, som skulle stabilisere grunden, han havde bygget hus på – Han sagde at alle havde grinet ad ham fordi han ikke havde gravet sig ned i nordskråningen, da han byggede, men i stedet havde lagt huset på toppen af bakken, men det skulle nok holde sagde han! og denneher bygning holder skam også og den stejle nordskråning med tørmur eller glacis holder også. Og så var huset endda kun til udlejning! Men man elsker vel sit arbejde alligevel.
              De forklaringer om vinen og de små marker forstår jeg godt. På et tidspunkt henviste du også til at kort over Schleswig med alle de små klude (jeg skal nok finde det igen, jeg har det nok liggende i mit “web-arkiv”)

              I Nordsjælland havde man samme tradition, man delte jorden mellem sønnerne med det resultat at ingen kunne leve af det efter nogle generationer. Men man blev ved? Måske på den måde udvikledes industri og uddannelse?

              Men med Moselvine og lignende må der dog være nogen som efter nogen generationer indså, at ingen vinkender kan huske alle de marker (jeg tror jeg har set flasker med sådanne etiketter) og selv om nogle enkelte gør, så er det ikke nok til at sikre en overpris, der skal dække den besværlige produktion?

              Det var det jeg mente, da jeg fremhævede at de mærkelige produktionsmetoder de havde omkring Bordeaux ikke gav bedre vin selv om de kendte alt til det som man åbenbart også benyttede sig af i Mosel, tåge, frost, og hvis det slår fejl, så stiger prisen på forrige års høst.

              Det svarer til at man i dag laver violiner, som har samme akustiske egenskaber som Stradivariusser (Stradivarie må det hedde i flertal på Latin/Italiensk) – men de nye har selvfølgelig ikke museumsværdi, affektionsværdi eller noget andet.

              Man må huske at klaver-produktion heller ikke var bedre dengang man ikke havde elektriske fræsemaskiner.

              Donald

              Tuesday, October 24, 2017 at 10:29 UTC

            • Og så må man i Tyskland visse steder også tilsætte sukker, hvis ikke man ad naturlig vej har opnået en passende høj Oechsle-grad; andre steder må man tilsætte koncentreret most, Restsüße, så gærcellerne har lidt at arbejde med. På Gräffs-Mühle var de nu glade for, at jeg helst ville have deres durchgegohrene vin: det var meget nemmere end hele tiden at skulle holde øje med, om nu også gærcellerne havde produceret nok alkohol til at vinen kunne holde uden at eftergære i flasken og blive til noget, der lignede champagne, det har jeg oplevet hos en ven af huset, han blev sur; samtidigt skal der også være sødme nok i vinen for at fremme druens karakteristiske smag og aroma: nemt er det ikke at være vinbonde.
              De fleste har så få flasker, at det ikke kan lønne sig at levere til grossister, der også skal tjene på salget; derfor sælges den meste vin ved kælderdøren, eller leveres til faste kunder; min mor fik leveret helt til Flensborg, når vinbonden havde lagt sin rute.
              En ekstra indtægt var Mosel-Trester: snaps brændt på kvaset. Så god som nogen grappa. Og igen: smagen afhænger af druen, så de holdes hver for sig.

              AagePK

              Wednesday, October 25, 2017 at 5:59 UTC

  5. Tak for den festlige tur til Mosel.
    Som jeg i øvrigt husker det er det tilladt at tilsætte sukker, i regulerede mængder, ved produktionen af Tafelwein, Landwein og Qualitetswein bestimmter Anbaugebiet, men ikke når det drejer sig om Qualitetswein mit Prädikat.
    Restsüsse er sukkerindholdet i den færdige vin og ikke noget der tilsættes. Den mulighed man har for at smagsjustere lidt gøres med hvad der kaldes Süssreserve.

    Jørgen

    Saturday, October 28, 2017 at 8:12 UTC

    • Du har helt ret, Jørgen, jeg kom vist til at blande begreberne.
      På Madeira bruger man også at tilsætte koncentreret most, Mosto concentrado, for at holde den tilstræbte sødmegrad.

      AagePK

      Saturday, October 28, 2017 at 9:51 UTC

  6. […] begyndelsen af oktober 2017 stillede Donald spørgsmålet: “Er jorden overbefolket?” Spørgsmålet var ledsaget af et […]

    Morfars to køer - Kort og godt

    Sunday, October 29, 2017 at 17:13 UTC

  7. Jeg har fundet et par billeder af min morfars køer. De blev omtalt i en kommentar. Læs evt. her: https://nyhedsblog.com/morfars-to-ker/

    Jørgen

    Sunday, October 29, 2017 at 17:16 UTC


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s