Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for October 2017

Er du fra en anden planet?

leave a comment »

I Paris 1964 var der skiltning om at give plads til invalider og ældre mennesker – man havde vel håbet at det ikke blev nødvendigt igen

Advertisements

Written by Donald

Tuesday, October 31, 2017 at 20:34 UTC

Posted in Blogosofi

Tagged with

Gamle jernbanevogne

with 4 comments

Det rører mig dybt, hver gang jeg ser noget, der har været en jernbanevogn, eller rettere jernbane-vognkasse, blive brugt som skur eller kolonihavehus.

Togvogn på afveje, tænker jeg. Kender du Steinbecks roman “Rutebil På Afveje”?

Mon den kan fortælle en historie, som den HC Andersen fortalte om Grantræet? Hvordan er historien Det gamle Huus? (nudansk: Det gamle hus)
Det Gamle Huus er nummer 88 i H.C. Andersen-centrets værkregister, dvs. nr. 88 i kategorien eventyr (nummerrækken 1 – 300).

Der var omme i Gaden et gammelt, gammelt Huus, det var næsten tre hundrede Aar, det kunde man læse sig til paa Bjælken, hvor Aarstallet var skaaret ud tilligemed Tulipaner og Humleranker; der stod hele Vers bogstaverede som i gamle Dage, og over hvert Vindue var der i Bjælken snittet et Ansigt, som vrængede; den ene Etage gik et langt Stykke ud over den anden, og lige under Taget var en Bly-Rende med Dragehoved; Regnvandet skulde løbe ud af Gabet, men det løb ud af Maven, for der var Hul paa Renden.
Alle de andre Huse i Gaden vare saa nye og saa nette, med store Ruder og glatte Vægge, man kunde nok see at de vilde ikke have noget at gjøre med det gamle Huus; de tænkte nok: “hvor længe skal det Skrummel staae til Spektakel her i Gaden; saa løber Carnappet saadan ud, at Ingen fra vore Vinduer kan see hvad der skeer i den Kant! Trappen er saa bred som til et Slot og saa høi som til et Kirketaarn. Jerngelænderet seer jo ud som Døren til en gammel Begravelse, og saa har det Mæssingknapper. Det er flaut!”

Written by Donald

Tuesday, October 31, 2017 at 20:32 UTC

Posted in Skov og have

Tagged with ,

Efterårstur rundt om Gribsø

leave a comment »

Denne lille tur rundt om Gribsø skifter med de fire årstider; hvis man synes dagene går ud i et, skal man øve sig i at se, hvad der sker i naturen og med årstidernes skiften. Men selv om man ikke synes dagene går ud i et, er det en dejlig tur.

Det første mudrede stykke ender ved pynten, – om sommeren er der blomstrende gule åkander

Sort skov – solen er bag en sky

Sort skov – solen er bag en sky

Efter en halv timestid kom solen kortvarigt frem igen

Written by Donald

Sunday, October 29, 2017 at 22:22 UTC

Posted in Skov og have

Tagged with , ,

Formidling af historie

with 10 comments

Da jeg ved at vi alle her har interesse i hvordan man fortæller ting på en måde, så det er forståeligt, må vi have en afvejning af de to sidste afsnit af “Historien Om Danmark”, selv om jeg ikke har nogle nye fotos, som kan illustrere nutidshistorie. (Måske finder jeg nogle af mine gamle om lidt og indscanner dem.)(Eller også får jeg ét med mail?)

Man burde kalde den TV-serie for “Historier om Danmark” – men lad det ligge lige nu.

Spørgsmålet er: Formidler man historie ved at fortælle om en person, som repræsenterer frihedskamp, kommunismeblindhed, kvindekamp, – og en anden, som repræsenterer den styrende klasse, den uddannede klasse, den ansvarsfulde politiker, den store strateg, den svage mand (hov) og

Jeg har prøvet at formidle musik og engelsk (og tysk, mindsandten!) (ikke faget historie, ikke fag som økonomi og samfundsfag eller madlavning, men alligevel har mine job som lærer 1965-1983 været præget af at historie var det, som vi er nødt til at forstå for at skabe en nutid, som er bedre.) (Det var en lang parentes). Senere i livet har jeg formidlet IT-videnskab til både unge og gamle.

I min formidling mærkede jeg den underligt vigtige ting, som bedst kan beskrives som tændt-hed.

Hvis en student eller kursusdeltager var optaget af emnet *eller* brændende modstander af emnet, så kom der viden ind i diskussionerne. Hvis jeg kunne give et verbalt billede af en situation, hvor en levende (klassisk) komponist havde skrevet noget af datidens rock-musik (klaverkoncerter) så var der ligesom noget, der vågnede. Og kirkeklokken var den højeste lyd, de kendte. Ingen skærende sporvogne, buldrende biler, larmende lufthavne, susende støvsugere, ingen knurrende køleskabe. Måske eleverne så mormors stue for deres indre blik, hvor et væg-ur sagde “tik-tak” og ellers var der ikke en lyd.

Jeg vil tro at TV-Historien prøvede at få den levendegørelse ved at fortælle om en person ad gangen (men de var vist blandet sammen, personerne).

Når jeg nu hører P1 Debatten om TV-Historien, kan jeg høre de dygtige historikere fortælle om tingene på en måde, så der tegner sig et helt andet billede. Det er det overordnede billede, siger han. Og så siger manden: Og det gør det endnu vanskeligere at forstå hvad der skete under besættelsen.

Kan man ikke formidle det overordnede billede uden at det bliver uforståeligt? Er det den overordnede historie, som gør at folk bliver fremmedgjort og tænker: “Det kan jeg ikke bruge til noget!” — eller bare “Det er jo en fjern fortid, sådan er det i hvert fald ikke mere!!!”

Written by Donald

Saturday, October 28, 2017 at 11:10 UTC

Noget om at opruste

with 8 comments

Min bil er ved at ruste op, men ved ordene “ruste op” kom jeg til at tænke på noget … Endnu en gang tillader jeg mig at skrive noget der ikke har ret meget med billederne at gøre.

De, der er bekymrede over Trumpismen og USA’s præsidents svar til Nordkoreas diktator, tænker i disse dage med sorg i sinde på hvad Eisenhower som afgående præsident sagde om oprustning.

Every gun that is made, every warship launched, every rocket fired signifies, in the final sense, a theft from those who hunger and are not fed, those who are cold and are not clothed. This world in arms is not spending money alone.

Det nytter ikke, sagde Eisenhower, det er forkert at bruge så mange penge på våbenindustrien og før eller senere vil de våben blive brugt og være årsag til menneskers død.

Skærmkanterne er noget af det første, der begynder at ruste, også selv om der er plast-agtige skånefoder (for) inde i skærmkasserne, inderskærme kalder man dem

Venstre side, slebet og grundet – for ikke at sprede spray over det hele har jeg sprayet i en lille plasticbøtte, – sikken et griseri! – og brugt en pensel

For at få et helhedsindtryk af hvor slemt det ser ud er her dør og hjul med; denne side var iøvrigt mere rusten end højre

Et andet skønhedsproblem: Den, der har lavet bilen efter en meget stor skade – måske en totalskade – har haft en pilfinger på malerværkstedet, og denne person har sat fingeraftryk i overlakken! Først troede jeg det var noget, der kunne pudses væk, men det nyttede ikke, derimod kan man give et extra lag klar lak, overlak, det hjælper
(Billeder af klar lak en anden dag)

Written by Donald

Friday, October 27, 2017 at 22:16 UTC

Posted in Liv

Tagged with

Ad aldrig trådte stier

with 2 comments

Overskriften må være af en art, der har et filosofisk navn, en selvmodsigelse, der prøver at fortælle noget andet end det, der står på linierne.

Den dag faldt der 8-9 mm. regn om formiddagen, og der var vindstød af stormstyrke, om eftermiddagen klarede det op og så er det om at komme ud

Kan man afslæse velstandskurverne ved at følge vedligeholdelsesgraden af lystsejlere i de mange lyst-havne i Danmark?
Eller er denneher for speciel, fordi man jo ikke kan sejle ret langt – selv om Arresø er Danmarks største sø så er den jo ikke længere end godt 15 km. på den længste led

Written by Donald

Wednesday, October 25, 2017 at 23:17 UTC

Posted in Vejr

Tagged with ,

Oversvømmelser i Norge

with 2 comments

Telemark – Oslo ligger øverst til høyre i billedet, og dér falder kun 20-40 mm. regn …

De får noget vand ovre hos Starbear Mormor.

De sagde i Vejrudsendelsen DR1 i går at denneher regnmængde svarer til en måned i Danmark. Men i Japan var der faldet hvad der svarer til et helt år.

Nu er TV-billeder aldrig helt repræsentative, med undtagelse måske af nogle af de mange amatør-video’er fra Tzunami’en i 2011 på den Japanske Atomværk-kyst, hvad hed det? Fujijama er vulkanen bag Tokyo, Hiroshima er byen mod syd, hvor atombombe blev sprængt i 1945, og Fukushima er værket ved kysten, hvor man havde bygget nødstrømsforsyningerne så de lå under vand når der kom en bølge. Min gode gamle kollega Thomas sagde dengang: Der er nok ikke nogen forsikringsselskaber, som vil forsikre fremtidens atomkraftværker.

Jeg kan huske denneher underlige fornemmelse da jeg som barn hørte nogen sige “de her bygninger kan holde til alt, også jordskælv!” og jeg vidste at der var masser af ruiner i Tyskland og at huse ikke holdt evigt, og så var der endda nogen der sagde: Problemet er transporten og opmagasinering af affald … i 100,000 år.

Og nu har vi så lige opdaget, at havniveauet stiger 50 meter de næste 100 år. Farvel og tobak.

Written by Donald

Tuesday, October 24, 2017 at 19:53 UTC

Posted in Brok

Tagged with ,