Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Gamle stier som bliver brugt

with 10 comments

Da jeg ikke har været væk på flerdagestur i denne sommer, har jeg kompenseret med gode, lange ture. Med et godt blik kan man opdage mange ting, man ikke har set før.

Jeg gad vide, om denne såkaldte “Turiststi” og dens udløbere blandt sommerhusene i Tisvildeleje er tinglyste og matrikulerede.

Sognerådet bestemmer over stien – stiretten håndhæves her af et Sogneråd

Gad vide, hvor man finder Sognerådet. Men Sognerådet er nedlagt. Derfor er det vigigste her om stierne er matrikulerede.

Garnnøgle-orm – har ikke tidligere set én med så flotte farver!

Garnnøgle-larve

Lokkende farverig Fluesvamp – den ville egne sig til en juledekoration, eller hvad

Man kan vist ikke stjæle penge som er overført med mobilepay –

Det sidste stykke før jeg er hjemme gå opopopop – marken her langs vejen er planlagt udstykket

For 30 år siden ringede jeg til kommunen for at høre, om det var meningen at udbygge Vejby på den anden side af banen – men nej, ikke de første 10 år – ellers var det meningen, at al byudvidelse skulle ligge i Helsinge.

Advertisements

Written by Donald

Wednesday, September 20, 2017 at 23:48 UTC

Posted in Carpe Diem, Foto

Tagged with ,

10 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Og jeg, som troede, at du var på langtur i Tibet! 🙂
    Men mon ikke Sognerådet er flyttet til Christiansborg, og har overladt styrelsen af Turiststien til lokale stimænd?
    Den garn-øgle er en ugle: en ahornugle. Det er en natsommerfugl, klart nok, deraf navnet ugle, og så lever den på eg, birk, hestekastanie, og så på ahorn. Som på dansk hedder ær: Ær’en er det fagreste træ i skoven, især på Ær’ø, ikk’?
    I avisen stod der den anden dag, at man kun skulle spise kendte svampe. Jeg kender godt rød fluesvamp, men jeg skal altså ikke nyde noget. OK, som tørret, og så som te, hvis jeg skulle på vikingetogt og gå bersærk, men det står nu ikke lige for.
    Jeg er ikke med på det der med mobilepay, jeg har ikke nogen smartphone. Så sparer jeg de penge. Men efterhånden er det godt nok irriterende, at man skal have både smartphone og computeren med på en tur i Himalaya, hvis man skal have overført penge, eller besvare e-post inden de 14 dage, det offentlige giver i max responstid. Og som de ikke kunne drømme om at overholde selv.
    Det kommer der af at kræve elektronisk kommunikation, og forringe PostMord.
    Kan man kalde e-post Post-Mortem? 😉

    AagePK

    Monday, October 2, 2017 at 2:38 UTC

    • Tibet ville være interessant, ganske givet en stor oplevelse, især hvis man falder over Shangri-La, men endda, selv om Tibet ikke er et fortryllet land hvor alle er gode ved hinanden, og selv om Kineserne har prøvet at omforme landet, så er der nogle steder tilbage med smukke tegn på, hvad denne kultur udviklede … tror jeg.

      Tænk! at du kender den lille larve! Hvorfor har man fundet et navn til den? mon det skyldes at den skiller sig så meget ud fra andre larver? Jeg er ked af at billedet ikke gengiver den morsomste detalje, nemlig at de små prikker mellem børsterne lyste af “newton-farver” eller regnbue farver, der må have været noget mikro-fiber noget ligesom på fuglefjer, der får farve ved at filtrere sollyset.

      Jeg er heller ikke med på mobile pay, men denne lille oplevelse kunne få mig til at overveje om jeg måske en anden gang skulle … osv … anskaffe en smartphone. Man er holdt op med at have reoler og cigarkasser langs vejen med grønt, honning og æg, fordi pengene bliver stjålet (ikke det grønne og ikke æggene), og så er MobilePay ™ vejen frem. Hvis man tvinges til ikke at have kontanter, er der to muligheder, enten betale med afklip af sølvstænger (naturalier) eller bruge noget som MobilePay.

      Jeg er godt nok forarget over at man afskaffer kontanter, men kan godt se at bank-folk føler sig mere trygge.

      Hvis jeg skulle en tur til Asien, New Zealand eller Australien, ville jeg virkelig undersøge, hvor mange måder man kunne få penge. De fleste steder i verden kan man stadig med fordel medbringe kontante Dollars, er det ikke rigtigt? Men man risikerer jo at blive berøvet.

      Historien om PostMord er værre end jeg troede. De har overført ca. 800 mio til moderfirmaet trods at de hævder at der var 2mia underskud. Jeg er så ked af, at regering og embedsmænd gang på gang har ladet sig snyde.

      Donald

      Monday, October 2, 2017 at 11:39 UTC

    • Sti-mand, en. (glda. stigh-, stimand (DGL.II.492.499), æda. stigh(æ)mand (smst.), oldn. stigamaðr; jf. Sti-rov, -røveri samt ænyd. stie-leje, baghold; til I. Sti 1; nu især hist. ell. poet., jf.: “foræld., men endnu i høj Stil.” Levin.) (fredløs) person, der opholder sig i skove og ødemarker og plyndrer vejfarende; røver; ogs. i videre anv.: fej, lumsk person; ildgerningsmand; nidding. Hvo som ligger i Skyel, og røver nogen vejfarendis Mand, og søger dermed Fielster, og døller saadan Gierning, hand er Stiemand. DL.6–16–1. af de Muselmanner omkomme 14, som Martyrer, efterdi de døde udi deres hellige Forretninger, som Røvere og Stimænd. Holb.​Hh.​II.58.

      Donald

      Monday, October 2, 2017 at 11:50 UTC

  2. Du har set mange spændende ting og sager. Det er sandelig et gammel skilt, der må være opstillet før 1970.
    Jeg skulle betale med MobilePay i går, men det det kunne jeg ikke. Og min telefon kommer vist ikke til at kunne mere, idet den er noget så usmart som en Windows Phone. Man skulle have beholdt sit gode gamle gratis abonnement, som ikke kostede noget og kunne klare den smule der er behov for.

    Jørgen

    Monday, October 2, 2017 at 5:30 UTC

    • Ja, jeg har beholdt en gammel mobil telefon, som jeg fik af min søn, jeg kan ikke huske hvor længe jeg har haft den, men det er ca. 4 år.

      Mobile Pay er sikkert en lettelse for de, der bor i København og allerede har smartphones. Jeg er meget ked af den udvikling. I dette og lignende tilfælde kan man argumentere at MobilePay gør det umuligt for røvere at tømme kassen.

      Gad vide hvorfor folk er så begejstrede for “håndholdte computere, der ikke altid virker”. Både butikker og banker sparer meget ved ikke at skulle sortere og håndtere kontanter, og kriminalitet kan opklares, men ingen har tænkt på, hvad man skal gøre, hvis fx. en række sendemaster fejler (eller bliver saboteret), hvis strøm-forsyningen brænder sammen (det sker) eller lignende.

      Kan butikkerne indføre et betalingssystem, hvor alle får kredit indtil teknikken kommer op igen? Eller skal varerne stå og blive for gamle?

      Donald

      Monday, October 2, 2017 at 11:44 UTC

  3. Om det er MobilePay eller dankortet, de er jo begge lige sårbare, hvis systemerne går ned – der er vist ikke mange tilbage, som sværger til at have kontanter på sig.
    Kom nu med på beatet, I to knarker 🙂
    Jeg er yderst tilfreds med telefonbetaling; nu kan jeg også købe på torvedagene og ved vejboderne, hvilket jeg ellers sjældent kunne, fordi jeg stort set ikke har brugt kontanter i efterhånden en hel del år.
    I mener da ikke seriøst, at vi skal tilbage til at ligge inde med kontanter alle sammen, vel? Sikke en masse potentielle overfald og røverier, der er belæg for, så …
    Fluesvampen er så fin, men den kan desværre ikke gemmes og bruges til juledekorationer, hvad jeg tit har ærgret mig over, når jeg ser et flot eksemplar.

    Ellen

    Tuesday, October 3, 2017 at 18:55 UTC

    • Den vil ikke … nå nu vil den alligevel

      Donald

      Sunday, October 15, 2017 at 14:12 UTC

    • Nå der røg min første kommentar. Men så kan man jo gøre det bedre anden gang :/

      Ja, jeg er en gammel og sur knark når det drejer sig om computer-systemer. Mobile Pay må gerne komme over sine børnesygdomme før jeg skal blive offer for tyveri eller nedbrud eller fejl af andre slags. ID tyveri skyldes at man kan misbruge et personnummer, og Mobile Pay kan man forhåbentlig ikke misbruge på samme måde.

      Folk, regeringer, virksomheder har kastet sig over moderne teknik uden at forstå det og uden at kende farerne. En bilforhandler gik fallit, fordi han ikke havde taget backup. Et en-gros firma i Kødbyen gik samme vej – det er exempler, jeg har kendt til, men der er mange, mange flere, og sådan som jeg forstår det, hører vi ikke om dem fordi virksomhederne prøver at komme over det og dysser sagerne ned. De kloge havde i det mindste udskrifter!

      Jo selvfølgelig er det smart og praktisk med MobilePay – også i den grad til torvedage, næsten lige så smart som kontanter. :mrgreen: Hvem bryder sig om at gå rundt som en omvandrende pengetransport. Til vejboder er MobilePay uovertruffen, klart nok.

      Men har man én gang oplevet et menneske fra København, der ikke forstår at der ikke er mobildækning eller Internet fx i Tisvilde Hegn, så bliver man bekymret over menneskets forståelse og afhængighed af noget, de ikke er herre over.

      Fluesvampen som julepynt er sjov pga farverne, men jeg tror aldrig man har brugt rigtige flusvampe, man har lavet dem af alt muligt andet og malet dem røde og blanke så de ligner julekugler – og juleæbler, måske? De sidste vinteræbler spises i julen og måske ind i januar eller hvad?

      Donald

      Sunday, October 15, 2017 at 14:23 UTC

  4. Jeg har også kontanter med, når der skal handles. Jeg har én gang stået ved et betalingssted, og så virkede mit Visa af en eller anden grund ikke. Det var stærkt ubehageligt. Det sker IKKE igen!
    Efter 60 år med kontanter har jeg det første overfald/tyveri tilgode. “Indbrud” på ens konti ville være langt alvorligere.

    Min gamle Nokia virker og har ikke smadret glas.
    De der smartphones og lignende dur ikke til landmænd. Mine kollegers holder max. 2 år. Moderne telefoner er lavet til 12-års skolepiger. Ikke til folk, som skal arbejde for føden. Trykfølsomme, støvfølsomme, fugtmodtagelige.
    Jeg er ikke bagstræberisk maskinstormer og nyder bl.a. traktorens computerfunktioner og GPS. Telefonteknologien er blot udviklet til en anden og mere ren verden end den jeg vrider føden ud af.

    natural2222

    Friday, October 6, 2017 at 2:58 UTC

    • Jeg kender fornemmelsen af at Visa- eller Mastercard bliver afvist.

      “Man kan bruge det over hele kloden”

      De glemte bare at fortælle, at der kun var to steder i Brasilien, hvor dette Mastercard blev accepteret! Nej altså.

      Jeg er også glad for min gamle Nokia, den har også mulighed for at læse gmail og enkelte andre ting på nettet, men det bruger jeg ikke. Den har virket i 5-6 år, jeg håber den bliver ved!

      Ja, disse smarte sårbare glasplader er lavet til en speciel verden. Jeg er bange for at den verden ikke er i stand til at håndtere realiteternes verden.

      Donald

      Sunday, October 15, 2017 at 14:28 UTC


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s