Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for September 12th, 2017

Mørkets gerninger

with 6 comments

Var parkeringskældre en god idé? Under hele den flade del af Herlev Hospital er der en parkeringskælder

Vi skal være glade for at vi har hospitaler, et sundhedssystem, der kan klare mange, mange ting; men man må vel have lov at fundere lidt over hvilke raisonnementer, der ligger bag byggemåden.

Herlev Hospital – jeg ved ikke, hvor gammelt det er, men det forekommer mig at man byggede det for henved 40 år siden, måske mere, og at man havde tænkt at en skyskraber ville være praktisk, fordi man let (med elevator) kan komme fra den ene afd. til den anden.

Men på et tidspunkt byggede man efter modsat princip en flad hospitalsbygning med ambulante behandlinger, og så har man vel tænkt at det var praktisk med en parkeringskælder, så folk kunne komme (i taxa, ambulance eller selvkørende) og gå ind og efter få skridt være i afdelingen. Det kan man (næsten) men det har ikke løst problemer med pladsmangel, behov for omstrukturering, tilbygning, osv.

Og ironisk nok er der ikke parkeringspladser nok. Heller ikke udenfor på tilstødende arealer.

Advertisements

Written by Donald

Tuesday, September 12, 2017 at 22:44 UTC

Posted in Brok

Tagged with