Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for September 9th, 2017

Insektbid

with 4 comments

En korsedderkop – Kan man blive bidt af en edderkop?

For nogle uger siden gik jeg i shorts for at blive lidt brunere på de blege ben, og da jeg kørte trillebøren kunne jeg pludselig mærke en stikkende smerte. Desværre har jeg den slags immunsystem, der somme tider er overaktivt, og somme tider laver små smerter i huden – når det er rigtig slemt, kommer der små huller især i huden på foden eller i håndflade-huden. Det er nemt at undgå.

Men denne her stikkende smerte blev ved, og ved et kig ned så jeg en ret stor korsedderkop på skinnebenet, hvor huden er særlig tynd efter en gammel skade. Væk med den, smerten var også væk, men minsandten om der ikke var et lille sår!

Nu er spørgsmålet: Spiste Edderkoppen af mig fordi der var et sår, eller kom der et sår fordi den bed i mig?

[Billedet er ikke særlig godt, skal blot fungere som illustration.]

Advertisements

Written by Donald

Saturday, September 9, 2017 at 23:23 UTC

Posted in Brok

Tagged with ,