Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for September 7th, 2017

Urpremiere på klarinetkoncert af Emmy Lindström

with 4 comments

Ærligt talt var jeg usikker på, om jeg kunne klare at høre en symfonisk koncert. Lyden af et symfoniorkester kommer ofte op i nærheden af 90 dB og hvis man sidder lige foran basunerne kommer den meget højere op. Musikere i et symfoniorkester af i dag anbefales at bruge musikalsk høreværn, som dæmper lyd-influx en smule. Jeg havde dog ikke medbragt sådanne små høreværn.

Jeg gik fra Helsingør færgen langs havnefronten på denne meget grå og kedelige efterårsdag (torsdag d.7. September) og fik lidt at spise i Dunkers Kulturhus, – det havde været billigere at spise i Helsingborg Konserthus’ bar og restaurant, fandt jeg senere ud af! 🙂

Helsingborg Konserthus ligger ved den nye Havnefront, som – inspireret af Utzons Sidney – skal være en magnet for gode skatteborgere (22.Juni-2016) – Det er den firkantede kasse i baggrunden, som er koncertsalen, tårnet er små lejligheder til velhavere

Larmen i foyer’en var så voldsom, at jeg fik svip af den og søgte ud i den yderste ende ved den mindste bar lige uden for indgangsdørene til koncertsalen – den store koncertsal (der er også en mindre sal). Folk snakkede og råbte som i en børnehave. En gang imellem lindrede det at holde mig for ørerne. Et sted begyndte en harmonikaspiller sine vemodige sange. Jeg tænkte “Det må være et godt sted at samle ind til aftensmaden.”

Lidt efter kom han nærmere, folk stoppede ikke snakken, men harmonikaen trængte dog igennem, behageligt musikalsk. Lidt efter blandede en klarinet sig i kampen om lydrummet med klezmer-agtig musik, skønt som jeg forestiller mig et landligt bryllup i Karpaterne. Men folk tystnade inte.

Dørene var nu åbne, folk strømmede ind, stadig snakkende, klarinet og harmonika fulgte efter!

Klokken var 19, som annonceret skulle koncerten begynde kl.19, men en enkelt mand med klarinet formåede ikke at få publikum til at tystna lite

Der var en enkelt publikummer, som fulgte musikkens invitation til dansetrin, men det holdt hurtigt op igen. Desværre ses harmonika-spilleren ikke tydeligt på billedet, det eneste afslørende er remmene over skuldrene – til venstre i billedet, klik for større billede – find det hvide skjorteærme, som bøjer for at holde harmonikaens diskant-registre (højre arm)

Man skulle tro, at publikum nu havde gættet sammenhængen! når aftenens hovedattraktion var en klarinet-koncert og solisten Emil Jonason er kendt for at kunne spille og danse samtidigt: give kropsligt udtryk til musikken mens han spiller – han siger selv at det er meget begrænset, hvad man kan, og hans baggrund er at han også har danset ballet, så han ved, hvad han taler om.

Ikke engang da den klarinetspillende unge mand gik op på scene og henimod udgangen tænkte folk længere end til deres egen vaneforestillinger.

Så dæmpedes lyset lynhurtigt og orkesteret satte i med et brag: Første nummer på programmet var igang! Poeme Dansé Baalbeck af Naji Hakim.

Då tystnade publiken.

Heldigvis havde vi fået program (eller set det på Helsingborg Symphony Orchestras (HSO) webside.) Naji Hakim er en libanesisk-fransk organist, efterfulgte Messiaen i Église de la Sainte-Trinité.

Efter Klarinetkoncerten kom Emmy Lindström også op på scenen –

Efter pausen underholdt dirigenten os lidt med en historie om hvorfor han havde taget en pailletskjorte på –

Til slut gik dirigenten rundt til instrumentgrupperne og rejste orkestermusikerne op for at takke dem og publikum for en forrygende succes

Advertisements

Written by Donald

Thursday, September 7, 2017 at 23:58 UTC

Posted in Carpe Diem, Music

Tagged with