Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

MR-scan, hvad er det

with 13 comments

Magnetic Resonance scan skulle være godt til at vise kroppens blødere dele, så derfor fik jeg ordineret en MR scan for nu at se, om der noget bemærkelsesværdigt omkring prostata.

At blive anbragt i den scanner virkede behageligt, indtil de startede den – den laver lyde, som fik mig til at tænke på lyd-tortur på Guantanamo, – jeg kan desværre ikke hjælpe de, der er uretfærdigt indespærrede på Guantanamo basen, men detteher skaber en forståelse; på Guantanamo brugte man i begyndelsen heavy metal musik med høj styrke til at holde de indespærrede vågne (tortur) og for at presse oplysninger frem.

Apparatet ligner en anordning til at skubbe et menneske ind i en hobbit bolig

Når den begynder at scanne, udstøder den nogle lyde, som høje advarselslyde på et atomkraftværk, og selv med høreværn (“hovedtelefoner”) er det øredøvende nervevridende.

I denneher video mener speakeren at patienten skal forklares osv. osv. – i mit tilfælde var det en hændervridende overraskelse, og der blev ikke talt eller forklaret noget undervejs, kun en formaning om at ligge stille kom over intercom.

Jeg havde flere gange ymtet noget om at man er nødt til at bevæge sig, armene kan ikke ligge stille så længe, – men det reagerede maskin-operatøren ikke på. Tilsynslæge og operatør fik deres scan og var glade og færdige for i dag. Et par dage efter fik jeg så at vide at scanningen ikke viste noget mistænkeligt. Lægen (en anden end sidst) foreslog at man tog vævsprøver og inspicerede med et endoscope (endoskop) gennem urinrøret. Begge dele er gjort før, for ca. 4 år siden, men det vidste de ikke.

Man får derfor en fornemmelse af at lægesystemet “kører efter regneark”, men det er uhyggeligt, som sådan en procedure kan løbe af sporet. Det egentlige problem er nemlig ikke prostata, men forhøjet urinsyretal og deraf følgende smerter og mulige ledskader.

Men når man kommer i hænderne på velmenende specialister, så får man jo fornemmelsen af at de ikke kan andet end kigge efter symptomer på deres eget speciale. Foruroligende!

Så på tilbudet om biopsi osv. sagde jeg pænt nej tak.

Nu gælder det om at få undersøgt hvilken anti syremedicin, der virker bedst, ikke at foretage flere kontroller af noget, der ikke er så meget anderledes end for 4 år siden.

Dengang var der allerede ledsmerter.

Advertisements

Written by Donald

Tuesday, September 5, 2017 at 23:23 UTC

Posted in Brok

Tagged with ,

13 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Jeg er også engang blevet mr-scannet i sådan et apparat, og jeg skal være hårdt trængt, før jeg går med til det igen. Jeg ved nemlig, at der findes en åben mr-scanner, og jeg har også prøvet den et par gange Det foregik på Nørmarks privathospital, på hvis hjemmeside man kan se en video med apparater. De reklamerer stadig med, at det er Danmarks eneste, men det forekommer mig, at jeg har hørt, at der findes en til i Hovedstadsregionen.

    Nu har jeg lige set, at Herlev har fået en beroligende scanner, men der er et billede af den, og den er stadig et rør, så vidt jeg kan se.

    For resten er du ikke den eneste, der har den der regnearksfornemmrlse, men når det er sagt, kan der jo sagtens være sket forandringer på fire år – det er temmelig lang tid.

    Rasmine

    Sunday, September 10, 2017 at 14:15 UTC

    • Det var lyden af rotations-enheden, som var den værste. Jeg sitllede operatøren spørgsmålet om andre maskinerier var mere stille, om denneher måske var lidt forældet allerede, og han blev lidt mere mopset og sagde at det var skam den nyeste med kraftigste magnetfelt overhovedet.

      Jeg havde sådan en lyst til at minde ham om, at med røngten scannere går udviklingen den anden vej, man bruger så lidt røntgen som muligt men gør modtagerne, aflæsningen (i gamle dage “filmen”) mere følsom.

      Lige et ord om regneark: Jeg tror ordet “checkliste” er mere passende (appropriativt, nyt ord igen). En checkliste er OK, men giver ikke et helhedssyn, med mindre man formaliserer forbindelsen mellem de enkelte symptomer og diagnoser.

      Da jeg fortalte at senfølger efter tarm-operation bevirker nogle vanskeligheder (og beskrev dem) kom der en kommentar som om jeg ikke havde sagt det. – Jeg er for langsom til at respondere, når folk ignorerer, hvad jeg siger.

      Donald

      Monday, September 11, 2017 at 11:29 UTC

  2. Nu har jeg prøvet alle de scannere, Universitetshospitalet Fyn har: Odense, Svendborg, Nyborg og Ærøskøbing: CT, MR og ultralyd. Alle har de deres scenarier, og er de ikke ubehagelige på den ene måde, så er de det på en anden. Kun ens forestillingsevne sætter grænsen. Du går meget op i lydene: vil du hellere have lagt drop og så få intravenøst indgift af radioaktivt kontraststof? Det føles, som om man pludseligt tvinges til at tisse i bukserne, og man bliver varm over hele lyskeområdet. Og det, selv om det er hjertet og dets blodkar, de leder efter. Og man har en fornemmelse af, at ens ædlere dele er selvlysende, og alle kan følge med, når man går hen ad hospitalsgangene efterfølgende.
    Og MR-scanneren larmer, ja. Men ikke så meget som en moment-magnitude 8,0 M/w, som jeg oplevede i jordskælvet i Lima den 15. August 2007: I was shaken, not stirred, som jeg forklarede vor lokale guide.
    Jeg har den indstilling, at ting er, som de er, og lad os så tage den derfra; min svenske veninde Ingela svarer igen:”Jo, men jag vil inte ha det skal vara så!” Det kalder jeg en blokade, og så kommer vi jo ikke videre.
    Når du har fået tilbudt en MR-scanning af prostata, så har det jo absolut intet med din urinsure gigt at gøre: med den skal du bare snakke kostomlægning med din diætist, og så spise dine cholcicin-tabletter.
    Men du må jo have sagt noget, der har fået din læge til at tænke: Donald i den aldersgruppe, han har de og de symptomer, han kan være i gruppen med risiko for prostata-cancer. Tog han ikke en blodprøve? Og jo: hvis man skal, kan man ligge ret længe med armene strakt hen over hovedet i en stilling, der egner sig til tårnspring. Evt får man en pind at holde i, eller håndleddene bundet sammen. 🙂
    Og mine radiologer på hjerteafdelingen skal ikke kloge sig på min prostata, og det skal en gas-og vandmester heller ikke, selvom det kunne være “vandværket”, det var galt med. Man sætter jo heller ikke en programmør til at sælge programmer i Cirkus Nemo, vel? 🙂
    Nå, det kunne Søren Østergaard måske godt finde på alligevel! 🙂

    AagePK

    Monday, September 11, 2017 at 6:44 UTC

    • Nå, pharma-konen siger, at du muligvis får Allopurinol, det får også fjernet de små purin-krystaller. Men kosten er også vigtig, og så motionen: hold dig fra rød vin og rødt kød, ikke så meget chokolade heller. Og drik hellere vodka end whisk(e)y! 🙂

      AagePK

      Monday, September 11, 2017 at 7:08 UTC

      • Det ville doc Per Petersen ikke give før angrebet havde lagt sig, og det svarer meget godt til forskrifterne både her og der. Heldigvis kan jeg leve med det.

        Donald

        Monday, September 11, 2017 at 19:17 UTC

    • Yes – jeg har også prøvet mange scannere, og de egner sig hver især til forskellige ting. I denne omgang blev jeg scannet af først en CT og så en MRI-scanner til samme konsultation; MRI egner sig specielt til at vise bløde vævsdele, men – så alligevel ikke, for se på de illustrerende billeder: Visning af ryghvirvel er næsten umulig at tolke. En dygtig kirurg kan med dette og andre billeder finde ud af, hvor en diskus-prolaps befinder sig, og bedømme om den er egnet til operation. Der var en rørende og vældig interessant lægeudsendelse på DR-TV om netop diskusprolaps.

      https://www.dr.dk/tv/se/sundhedsmagasinet/sundhedsmagasinet-tv/sundhedsmagasinet-45

      Heri hed det om en patient at han efter en diskus-operation, som var nøje planlagt i forvejen, efter den første heling kunne gå og løbe som før – løb er nok ikke det bedste, men alligevel, det var hans motionsform. Som medarbejder i kommunens tekniske forvaltning var det vigtigt at han var i stand til fysisk arbejde. Vi kender det desværre i kommunen her, medarbejdere med sygdom bliver fyret under påskud af at der skal spares.

      Tilbage til scanningerne: selv om MR-scanning af bløddele *kan* tolkes, så er der mange tvivlsspørgsmål. Det nye vil være scanninger, hvor mængden af stråling er minimal og computeren danner 3D modeller af indvolde og blodkar osv. og jeg ved det findes. Jeg tror endda at sådanne nye scannere er hurtigere og mere lydløse.

      Vender tilbage til emnet, her nævnte jeg blot MR-scan fordi det er en slags tortur-larm, der alligevel ikke giver entydige resultater, og når lægen så bagefter foreslår at vi leder videre med biopsier – fordi MR-scanningen ikke viste noget – så står jeg af. Nej! ikke lede efter prostata bekymringer, når det flere gange er bevist at jeg kan tømme blæren (det fremgik af denne og tidligere undersøgelser).

      Andet emne, ja, forhøjet urinsyre kan afhjælpes med Allopurin, men det har jeg ikke fået endnu, fordi lægen ikke ville begynde midt i et anfald. Diæt: Sundhed.dk understreger, at der ikke er evidens for at kostomlægning hjælper, men at der (naturligvis) er kvalificerede gæt på, at det er en god idé. Især overvægt og for lidt vædske er noget, man bør gøre noget ved.

      Den anden, Colchicine, det må jeg se lidt nærmere på, interessant!

      Donald

      Monday, September 11, 2017 at 12:51 UTC

      • OK! Jeg går over til vodka! 🙂

        Donald

        Monday, September 11, 2017 at 12:52 UTC

        • Gin er også nævnt som en “ren” alkohol! 🙂
          Altså, Gigtforeningen er nu overbeviste om, at purinholdige fødevarer er roden til krystaludfældningerne, selv om nedbrydning af kroppens egne celler er storleverandøren; så hvis man, som jeg, af og til rammes af podagra, er det jo bare om at holde øje med, hvad man har spist op til anfaldet, og så se, om der er en sammenhæng der. Og jeg synes, der er en vis evidens der. Så 500 g oksekød om ugen er mit max, hvilket også anbefales på sundhed.dk. Ihvertfald på min skærm. Fisk sådan ca 350, yes, og masser af kål. Og kartofler, de har C-vitaminer. Og 1/2 liter mælk. Og så skal man åbenbart ikke tabe sig for hurtigt: det frigiver en så stor mængde af puriner, så nyrerne ikke kan følge med, og så sætter urinatet, urinsyresaltet, sig som krystaller i leddene. Hvis ellers jeg har forstået det rigtigt. 🙂
          Allopurin frigør urinsyre fra de krystaller, der har sat sig i leddene, derfor kan de forværre et anfald; man giver så gerne et smertestillende medikament samtidigt. Ifølge farma-kone-nomen.
          pro.medicin.dk har noget om colchicin af Ole Sloth, fra Reumatologisk Selskab på Glostrup Hospital.

          AagePK

          Monday, September 11, 2017 at 14:20 UTC

          • Åhja: cochicin er smertedæmpende samtidigt med at det er urinatopløsende.

            AagePK

            Monday, September 11, 2017 at 14:21 UTC

          • Min blomme-gin-liquor må være ved at være klar! Desværre var låget ikke helt tæt, så da jeg vendte bøtten på hovedet og lod den stå et par dage, løb noget af indholdet ud trods gummi-tætningspakning, så teoretisk set risikerer man at den bliver angrebet af mikro-organismer, så jeg må hellere se at få den drukket i en fart!

            Gigtforeningen giver mange gode råd, og selvfølgelig er det en god idé at skrue ned på ting, der genererer en hel del urinsyre, og det er især kjød, som nedbrydes til kropsenergi. Det er purinholdige fødevarer, som man anser for at være årsag dannelse af for meget urinsyre. Som du selv er inde på, vil kroppen selv generere urinsyre ved nedbrydning af døde celler.

            Wikipedia har en udmærket artikel om Hyperuricemea (fordanskning: Hyperurikæmi). Enten dannes der for meget, eller også fjernes der for lidt, skriver de, eller også er det begge faktorer, Causes of hyperuricemia that are of mixed type have a dual action, both increasing production and decreasing excretion of uric acid.

            Wikipedia om “Gout”, podagra, støtter også “sundhed.dk”, jeg citerer (fodnoter fjernet):

            Dietary causes account for about 12% of gout, and include a strong association with the consumption of alcohol, fructose-sweetened drinks, meat, and seafood. Other triggers include physical trauma and surgery.

            Studies in the early 2000s found that other dietary factors are not relevant. Specifically, moderate consumption of purine-rich vegetables (e.g., beans, peas, lentils and spinach) are not associated with gout. Neither is total consumption of protein. Alcohol consumption is strongly associated with an increased risk, with wine presenting somewhat less of a risk than beer and spirits.

            The consumption of coffee, vitamin C and dairy products, as well as physical fitness, appear to decrease the risk. This is believed to be partly due to their effect in reducing insulin resistance.

            Eftersom jeg ikke spiser meget kød og ikke drikker mere end nødvendigt for fornyelse af kranspulsårerne, så var det svært at omlægge min kost. Jeg har fulgt mine indre sult-reflexer i mange år nu, og alle livsstilssygdommene er gået forbi mig. Nå nok om mig!

            CAT scanning:
            A computed tomography (CT) scan (also known as CAT scan) is similar to an MRI in the detail and quality of image it produces, yet the CT scan is actually a sophisticated, powerful x-ray that takes 360-degree pictures of internal organs, the spine, and vertebrae. By combining x-rays and a computer, a CT scan, like an MRI, produces cross-sectional views of the body part being scanned. In many cases, a contrast dye is injected into the blood to make the structures more visible. CT scans show the bones of the spine much better than MRI, so they are more useful in diagnosing conditions affecting the vertebrae and other bones of the spine.

            Da den ene læge havde bestilt en CT scanning og den anden, en ung dame-læge, meget sød, spurgte “skal vi så ikke også bestille en MR scanning?” så sagde overlægen at joeh, det kunne vi da godt. Det er faktisk på den baggrund samt at man ikke har dokumenteret overfor mig hvad man så på MRI scanningen, at jeg er blevet skeptisk og mener at undersøgelserne ikke giver mening. Når to scanninger og rektal palpitation ikke giver nogle faresignaler, så må man gerne vente og nøjes med at undersøge om blodprøverne viser noget andet, – for, som man også kan læse på Sundhed dk og andre steder, så er blodprøve-tallet for indikation af prostata kræft en meget usikker størrelse, der kan have mange andre årsager.

            Jeg ved at Aalborg regionen har succes med helhedssyn, det er derfor jeg brokker mig over at urologen kun interesserer sig for uro. Hvis der ikke er noget i vejen, skal vi nok sørge for at der bliver noget i vejen.

            Donald

            Monday, September 11, 2017 at 18:55 UTC

  3. Jeg har endnu ikke prøvet de forskellige scanninsapparater, så tak for forbrugeroplysningen om støj. Det havde jeg ikke tænkt på.
    Det lyder som monofagligheden er specialisternes foretrukne tilgang til patienter. Det ville godt nok være ønskeligt med bare en smule helhedssyn på patienternes helbred.

    Jørgen

    Tuesday, September 12, 2017 at 19:42 UTC

    • Ja, det var også det jeg tænkte da jeg sidste gang var til konsultation; jeg havde medbragt en udskrift af en journal, hvor den foregående læge havde kommenteret på helhedsbilledet, hvilket jeg vist og roste. Og tænk engang, den unge læge fortalte, at denne helheds-læge var blevet forfremmet og nu var på Rigshospitalet!

      Så der er åbenbart nogen, der tænker i lidt større sammenhæng.

      Jeg læser om emnet og fik lidt mere input fra AagePK. Jeg har allerede fået det meget bedre. Om en ugestid vil lægen formentlig begynde en mindre kur mod for meget urinsyregigt.

      Donald

      Tuesday, September 12, 2017 at 22:50 UTC


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s