Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for September 5th, 2017

MR-scan, hvad er det

with 13 comments

Magnetic Resonance scan skulle være godt til at vise kroppens blødere dele, så derfor fik jeg ordineret en MR scan for nu at se, om der noget bemærkelsesværdigt omkring prostata.

At blive anbragt i den scanner virkede behageligt, indtil de startede den – den laver lyde, som fik mig til at tænke på lyd-tortur på Guantanamo, – jeg kan desværre ikke hjælpe de, der er uretfærdigt indespærrede på Guantanamo basen, men detteher skaber en forståelse; på Guantanamo brugte man i begyndelsen heavy metal musik med høj styrke til at holde de indespærrede vågne (tortur) og for at presse oplysninger frem.

Apparatet ligner en anordning til at skubbe et menneske ind i en hobbit bolig

Når den begynder at scanne, udstøder den nogle lyde, som høje advarselslyde på et atomkraftværk, og selv med høreværn (“hovedtelefoner”) er det øredøvende nervevridende.

I denneher video mener speakeren at patienten skal forklares osv. osv. – i mit tilfælde var det en hændervridende overraskelse, og der blev ikke talt eller forklaret noget undervejs, kun en formaning om at ligge stille kom over intercom.

Jeg havde flere gange ymtet noget om at man er nødt til at bevæge sig, armene kan ikke ligge stille så længe, – men det reagerede maskin-operatøren ikke på. Tilsynslæge og operatør fik deres scan og var glade og færdige for i dag. Et par dage efter fik jeg så at vide at scanningen ikke viste noget mistænkeligt. Lægen (en anden end sidst) foreslog at man tog vævsprøver og inspicerede med et endoscope (endoskop) gennem urinrøret. Begge dele er gjort før, for ca. 4 år siden, men det vidste de ikke.

Man får derfor en fornemmelse af at lægesystemet “kører efter regneark”, men det er uhyggeligt, som sådan en procedure kan løbe af sporet. Det egentlige problem er nemlig ikke prostata, men forhøjet urinsyretal og deraf følgende smerter og mulige ledskader.

Men når man kommer i hænderne på velmenende specialister, så får man jo fornemmelsen af at de ikke kan andet end kigge efter symptomer på deres eget speciale. Foruroligende!

Så på tilbudet om biopsi osv. sagde jeg pænt nej tak.

Nu gælder det om at få undersøgt hvilken anti syremedicin, der virker bedst, ikke at foretage flere kontroller af noget, der ikke er så meget anderledes end for 4 år siden.

Dengang var der allerede ledsmerter.

Advertisements

Written by Donald

Tuesday, September 5, 2017 at 23:23 UTC

Posted in Brok

Tagged with ,