Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for August 27th, 2017

Læhegn

De selvsåede birketræer langs med banelegemet er fældet af banen, som vil sætte hegn op i stedet. Det skulle forhindre folk i at blive kørt over af tog (hvis de da ikke finder et andet sted at hoppe ud på skinnerne, typisk ved stationerne har jeg hørt). Træerne gav meget læ og i stormvejr kunne jeg sidde i stuen og høre stille musik uden at skrue op for lyden.

Havet er i nærheden – der er kystlinie mod vest og nord. Der kommer voldsomme storme med vindstød, der bøjer tykke jernstænger, blæser tagsten af og vælter træer. Det har kostet mig 2 TV antenner, 4 tagsten, en udluftningskanal og 1 væltet træ. Derfor er det godt at have læ. Indtil banen fældede de yderste forposter var der 4 rækker beplantninger til at bløde op for vinden, nu er der 3 rækker hvoraf dette sydvest-hjørne af terrassen er det ene. Det skal have lov at stå, selv om der skal tyndes ud.

Under birkene er der singrønt, skvalderkål, kaprifolium, brændenælder, bambus (elefantgræs), hvide juni-blomster (ved ikke hvad de hedder), Løvefod, krybende potentil og lidt mark-snerle
det skærmer alt sammen for vinden

Det er godt med lidt udsigt mod sydøst, det ødelægger ikke læ-effekten

Advertisements

Written by Donald

Sunday, August 27, 2017 at 10:45 UTC

Posted in Skov og have

Tagged with ,