Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Screw shock (da.: skruechok)

Jeg skulle jo have en skrue, der kunne holde lidt længere end en lukkeclips. En værkstedsregning ville ende på minimum 400 kr. hos den rareste og mest pensionistvenlige mekaniker, så jeg tænkte at når jeg kunne anbringe en strip-agtig ting, kunne jeg også få anbragt en lille bolt med møtrik.

Først søgte jeg med Google på “Bolte og møtrikker i småpakninger”:

I almost choked on this shock price, consider a car with 1000 screws à 25 kr!

Hov

man skal også læse det med småt til venstre – det er et lidt andet produkt til kun ca.5% af prisen for det produkt, min søgning først havnede på! – Men det så jeg ikke i første omgang, så jeg tænkte at en bilist-butik måtte kunne hjælpe.

De rust-pletter, der ses på billederne fra i går, er fra en plademøtrik. THansen biltilbehør har sådan nogle i deres webshop, så jeg tog til deres butik i Helsinge og spurgte efter bolte og møtrikker, – et lille udvalg, “sortiment”, så man kan klare de fleste småting; men THansen henviste mig til (H)Jem&Fix, eller til skruerummet (the screw-room) hos Fogh (blødt ‘g’ tak). De havde ganske rigtigt et rum med skruer, bolte, møtrikker og beslag, men som man jo nok kan gætte, er det ikke deres største indtægtskilde, så de små bolte manglede møtrikker. Til gengæld solgte de tømrerbeslag og bolte og skruer enkeltvis, så jeg selvbetjenede mig høfligt og gik til kassen.

Han kunne ikke finde prisen på de to små bolte, så han forærede mig dem fordi jeg samtidig købte 10 selvskærende skruer for 50 kr. – What? 50 kr? suk. Men jeg købte dem, de er måske mindre tilbøjelige til at ruste, det kan godt ligne rustfrit stål.

Men det fik mig til at tænke på den rare isenkræmmer på Sønder Boulevard, hvor jeg kom og købte småting, – man kunne også få værktøj og porcellain. Dengang var der 15% moms og han hade ingen regnemaskine, men det var nemt nok, sagde han. 20 kr, 10 % er 2 kr, 5% er 1 kr, altså 3 kr. — Jeg synes iøvrigt at jeg også besøgte ham, da momsen var 22% og han stadig ikke brugte regnemaskine.

Vi kom i snak, og han fortalte at han spillede i et orkester, Euphrosyne, han spillede viola, og jeg spillede violin, så der var en berøringsflade. Han ville ikke kunne leve af forretningen, hvis ejendommen satte lejen op – og det gjorde den.

Priser i kilo-kroner! 1 kkr == 1000 kr.

Men allerede dengang var man begyndt at sælge “småting” i pakninger, som var lettere for supermarkeder og store isenkræmmere at håndtere. Så hvad er prisen for småting i dag? Er det den optimale pris? En rimelig pris?

For at få en mening om det skal man se på hvordan ting fremstilles. En bil består af lad os sige minimum chassis, motor, hjule og kraftoverføring (gearkasse, differentiale, trækaxler, affjedring etc.) ledninger og rør, 9 karosseridele (ofte flere) 30-50 interiør ting og sager. Den første bil, jeg købte som ny, var en Fiat 127 i 1981, den kostede 13 kkr (tusinde kroner) og med registreringsafgift og moms kom den op på 39 kkr. Men 13 kkr var ikke meget mere end man (dengang) ville give for et par store køle-fryseskabe, eller andet, bilens rå begynderværdi var ikke urimelig lav.

Skulle man bygge den samme bil fra reservedele, ville den imidlertid koste mere end det dobbelte af gadeprisen (tænk 2*39 kkr. –> 80 kkr.) Alene 500 bolte og møtrikker til 25 kr stk. vil blive 12.5 kkr

Men som sagt, det var ikke prisen på alle slags bolte og møtrikker, der er billigere bolte lavet af mere rustfældigt materiale.

Men hvordan laver man så disse bolte og møtrikker, er det svært? Vi ved at der står en maskine og spytter dem ud, det er ikke som i gamle dage smeden, der laver søm efter søm, og man gemmer dem og bevarer tiloversblevne i årevis for at have noget, hvis nu engang huset begynder at falde fra hinanden … (Det gør man stadig, men på en lidt anden måde).

Produktion af skruer og bolte bruger tråd som udgangspunkt. Metaltråd har man ikke kunnet lave i alle årene så langt vi kan se, men det var enten tynde plader skåret i strimler eller ruller, som blev håndrullet til tyndere og tyndere stykker (ikke ret lange) og det krævede at det var ædelmetaller, som let kan trykkes og bearbejdes. Jeg har ikke fundet beskrivelse af priduktionsprocessen i Rom år 100BC men allerede da havde man stof med indvævede metaltråde eller broderi med metaltråde.

Historical development of metal threads

The first written record about the use of gold wires and strips for the decoration of
textiles comes from the Bible; it describes the decoration of Aaron’s vestment for service (ephod), explaining the technique used during the 12th/13th centuries BC.
(Járó 1990a; Járó and Tóth 1991).

And they made the ephod of gold, blue and purple, and scarlet, and fine twined linen. And they did beat the gold into thin plates, and cut it into wires, to work it in
the blue, and in the purple, and in the scarlet, and in the fine linen, with cunning work.”

Old Testament, Exodus, 39: 2-3

Men det var dyrt, og man kunne ikke lave søm på den måde. Så Tyskerne opfandt “Drahtziehenmaschinen”, maskiner, som trækker en rund metalblok ud til en tråd.

Tænk over hvad det kræver. Farvel så længe – til næste gang.

Advertisements

Written by Donald

Saturday, August 12, 2017 at 14:06 UTC

Posted in Liv

Tagged with ,

6 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Etter hvert som “utviklingen” skjøt fart ble det nok vanskeligere å finne den eksakt rette skruen og mutteren og så må man jo kjøpe maaange. jeg skulle ha fire skruer og vandret relativt bekymringsløst til min “butikkTom” og spurte etter det, så og så lange og slik dimensjon. Har ikke i løst lenger, sa han. Neivel, så måtte jeg kjøpe en pakke. Kan hende jeg får bruk for de seks gjenværende, men jeg vet ikke til hva og slett ikke når. Akk ja, verden går fremover .
    Klem på deg 🙂 ❤

    Mormor

    Saturday, August 12, 2017 at 14:42 UTC

    • Ja, man kan let få nogle skruer for meget, men det er billigere at købe et sortiment med fx. 10×10 forskellige typer dem enkeltvis.

      Jeg har nok ikke fået min pointe så tydeligt frem: Moderne produktionsmetoder gør ting meget billige (det har AagePK også taget fejl af – dette handler ikke om at ting er blevet dyrere). Så vi har råd til at købe en ny bil når der knækker en skrue (åh, nej det er overdrevet, men overdrivelse fremmer forståelsen).

      For at gøre distribution af skruer bedre og billigere burde man sælge dem i sortimenter – der findes standarder for skruer, DIN (Deutsche Industrie Norm) som EU vistnok har overtaget, og ellers er der noget at tage fat på – men de fleste biler bruger samme slags skruer, 10-20 forskellige slags ville være nok.

      Et sæt kan distribueres billigt, og der er mange fordele. Men ligesom med Lego pakker bliver produktionsstederne dyrere, for der skal en intelligent pakkemaskine til at lave et “sortiment”. Producenterne er tilbøjelige til at tage så meget de kan få.

      Der findes sortimenter (jeg har desværre ikke billeder). Hvis dimsen koster 1kr. at sælge enkeltvis over nettet, er fremstillingsprisen ned på et par øre (0.00005 kkr. ca.) og man kan lave et sortiment med et fornuftigt udvalg 200 stk fremstillet for 10 kr, + pakkemaskine (dyr) + salgsavancer + moms 20-30 kr. Desværre havde bilist-butikken ikke sådan noget, og Fogh tømmerhandelen heller ikke.

      Men priserne på løse dele er både før og nutildags så høje, at man kommer til at betale dobbelt for en bil hvis man køber den som reservedele og bygger den selv.

      De rustfri skruer og bolte til 25 kr. stykket er undtagelser, det er materialet, som er dyrt, og man er nødt til at have maskiner, der ikke laver andet. Mikroskopiske rester af alm. stål får rustfrit stål (syrefast stål) til at ruste.

      Donald

      Saturday, August 12, 2017 at 18:00 UTC

  2. Da jeg var barn, kunne jeg købe en is for 20 øre: det var en sodavandsis, skub-op, i plastikpose. I min nabos barndom kostede en 10-øres-kage 10 øre: med flødeskum! I dag koster den ved 10 kr.
    MEN-MEN-MEN: hvor lang tid skulle vi arbejde for de 10, hhv 20 øre, i 1925 og 1955?
    Engang jeg sad hos børstenbinder Lund i Skolegade i Hjørring, hvor jeg bandt gulvskrubber, med Bahia-fibre, kom en gammel murersvend ind: han skulle have en kalkkost: hvad den skulle koste? 125 kr. Jammen jøsses dog, det var da rædsomt dyrt! Jamen, hvad kostede den da i hans lærlingetid? Åh, en dagløn sådan omtrent. “Og hvor mange koste kan du så købe for en dagløn i dag?” Ja, det blev da til nogen stykker, kunne han godt se.
    Din FIAT kostede 39kilo kroner. Min skattepligtige årsløn var dengang 88.348; jeg kunne altså købe 2 1/4 127’er dengang. De 39 kkr svarer i dag til 106.219, afrundet, tø-hø.
    En VW UP kan fås fra 89.995 kr. Jeg kan vel købe en 3-4 stykker for et års pension, jeg har ikke tallet præsent. Og bilerne er jo ikke blevet ringere, de kører da længere på literen.
    Prøv, næste gang du er i tvivl om priser dengang og nu, at gå ind på siden oldmoney.dk, og se så prisen i relation til arbejdstid. De fleste varer er faktisk blevet billige! 🙂

    AagePK

    Saturday, August 12, 2017 at 15:22 UTC

    • Det er ærgeligt at jeg ofte bliver misforstået, når jeg prøver på at forklare noget om produktion. Jeg kan huske Barslev, da jeg købte en guitar af ham i hans arbejdskælder i Hvidovre, at han også holdt et foredrag om at tingene ikke var blevet dyrere (det var dengang at mindstelønnen var ca.20 kr, 1970).

      Det vidste jeg jo udmærket, eftersom min far havde underholdt os børn med fortælling om, hvad wienerbrød og andre ting kostede, da han var barn i 1910. En brændevin kostede 25 øre dengang og det var en halv dagsløn. Men nu kostede den 40 kr og det var (kun) to timers løn eller noget i den retning.

      Det er så irriterende når nogen spørger, som om man er komplet tåbe, om man ved hvorfor at vi ikke har tabt på at pengene er mindre værd. Som matematisk student kvier man sig lidt ved at blære sig med at det ved man udmærket godt, manden ville jo gerne have lov at fortælle.

      Nå men altså – Dette indlæg skulle handle om at reservedele er for dyre pga. dårlige distributionssystemer.

      Og at rustfri bolte og møtrikker er helt afsindigt dyre, med mindre man læser ordentlig på siden og “nøjes med dem til 1.30 kr.” (som jeg først opdagede senere).

      Websiden skelner mellem rustfrit stål og syrefast stål, det er iflg. mine kolleger fra kabelbakkefabrikken en kunstig skelnen, helt usaglig. Alt “rustfrit stål” er “bare” syrefast stål. Det mindste granulat af ruststål, så kommer iltningsprocessen også igang i det syrefaste – men det tåler bedre syre(iltning) d.v.s. det går ikke igang med at ruste ved samme påvirkning som alm. stål.

      Kvaliteterne på rustfrit stål har man meget styr på. Der angives to tal – det må vi slå op en anden gang. 🙂

      Donald

      Saturday, August 12, 2017 at 18:11 UTC

      • Nå, ok så da. Men salg af enkelte eller bare løse skruer har der nu aldrig været nogen stor fortjeneste ved heller. I min tid havde vi et beskyttet værksted her på øen, det faldt dog, fordi en skolelærer af den liberale slags slog sig op som politiker udi CD og kunne bruge den oprindeligt amts-financierede og velindrettede bygning til sit kommunale vandværk, som han var blevet formand for. Ebbe Kalnæs hedder dette “intelligente” menneske. Nu må denne udsatte gruppe menneske igen sidde ude på “Hjemmet” og kukkelure, og ikke føle sig værdsat ved at kunne gå på et rigtigt arbejde i et rigtigt værksted.
        Her kunne de ellers blive sat til lidt af hvert, efter lyst og evne. En af de store successer var at sortere søm og skruer ned i 10-styks poser til isenkræmmerne. Eller skruer, møtrikker og plastikdimser, til el-forretninger, der så havde han- eller hunstik til forlængerledninger osv.
        Så nu kan man stort set kun købe færdige forlængerledninger i 1, 2, 5 eller 10 meters længde.Og skruer i hele kasser. Jeg har ikke set, men heller ikke ledt efter sortimentskasser, jeg har et par stykker liggende: hvornår mon jeg får brugt den sidste skrue, eller mø-trik. Som på tysk hedder Sechskant.Mutter: der er jo hul fra starten, ikk’? 🙂

        AagePK

        Sunday, August 13, 2017 at 5:41 UTC

        • Nej salg af småting var netop ikke noget, der kunne holde gang i Isenkræmmeren på Sønder Boulevard, som spillede viola i Euphrosyne. Og slet ikke, hvis man satte huslejen op – og det gjorde man.

          Men selv om det er billig arbejdskraft og fordringsfri forretninger, så vil det stadig være dyrere at købe dele og bygge selv (med undtagelse når det gælder skur- og carport samlesæt, de kan være dyrere end løsdels-anskaffelse).

          Problemet er at menneskets produktionsteknik har gjort store fremskridt, men distributionsleddet kan ikke håndtere det væld af modeller og dimser, som man har opfundet. Den kommunistiske løsning om ét design og ikke nogen slinger i valsen duer heller ikke, men på et tidspunkt vil det blive nødvendigt at gentænke produktion, distribution, nedbrydning og ressourcespild/genanvendelse.

          For os dagligdagsdyr er det mest synligt, når en rustfri bolt mit “Mutter” koster 50 kr.!

          Alene boltene til en bil ville med denne pris være 12-13000 kr. (I dag koster bilerne stadig kun 12-30000 at fremstille, selv om der er mange flere raffinementer i dem end i en VW 1200)

          Så når man har købt boltene og skruer i løs vægt, så er der ikke råd til motor, rat, bremser, vindskærm og sæder … 🙂

          Donald

          Monday, August 14, 2017 at 13:03 UTC


Comments are closed.