Screw shock (da.: skruechok)

Jeg skulle jo have en skrue, der kunne holde lidt længere end en lukkeclips. En værkstedsregning ville ende på minimum 400 kr. hos den rareste og mest pensionistvenlige mekaniker, så jeg tænkte at når jeg kunne anbringe en strip-agtig ting, kunne jeg også få anbragt en lille bolt med møtrik.

Først søgte jeg med Google på “Bolte og møtrikker i småpakninger”:

I almost choked on this shock price, consider a car with 1000 screws à 25 kr!

Hov

man skal også læse det med småt til venstre – det er et lidt andet produkt til kun ca.5% af prisen for det produkt, min søgning først havnede på! – Men det så jeg ikke i første omgang, så jeg tænkte at en bilist-butik måtte kunne hjælpe.

De rust-pletter, der ses på billederne fra i går, er fra en plademøtrik. THansen biltilbehør har sådan nogle i deres webshop, så jeg tog til deres butik i Helsinge og spurgte efter bolte og møtrikker, – et lille udvalg, “sortiment”, så man kan klare de fleste småting; men THansen henviste mig til (H)Jem&Fix, eller til skruerummet (the screw-room) hos Fogh (blødt ‘g’ tak). De havde ganske rigtigt et rum med skruer, bolte, møtrikker og beslag, men som man jo nok kan gætte, er det ikke deres største indtægtskilde, så de små bolte manglede møtrikker. Til gengæld solgte de tømrerbeslag og bolte og skruer enkeltvis, så jeg selvbetjenede mig høfligt og gik til kassen.

Han kunne ikke finde prisen på de to små bolte, så han forærede mig dem fordi jeg samtidig købte 10 selvskærende skruer for 50 kr. – What? 50 kr? suk. Men jeg købte dem, de er måske mindre tilbøjelige til at ruste, det kan godt ligne rustfrit stål.

—

Men det fik mig til at tænke på den rare isenkræmmer på Sønder Boulevard, hvor jeg kom og købte småting, – man kunne også få værktøj og porcellain. Dengang var der 15% moms og han hade ingen regnemaskine, men det var nemt nok, sagde han. 20 kr, 10 % er 2 kr, 5% er 1 kr, altså 3 kr. — Jeg synes iøvrigt at jeg også besøgte ham, da momsen var 22% og han stadig ikke brugte regnemaskine.

Vi kom i snak, og han fortalte at han spillede i et orkester, Euphrosyne, han spillede viola, og jeg spillede violin, så der var en berøringsflade. Han ville ikke kunne leve af forretningen, hvis ejendommen satte lejen op – og det gjorde den.

Priser i kilo-kroner! 1 kkr == 1000 kr.

Men allerede dengang var man begyndt at sælge “småting” i pakninger, som var lettere for supermarkeder og store isenkræmmere at håndtere. Så hvad er prisen for småting i dag? Er det den optimale pris? En rimelig pris?

For at få en mening om det skal man se på hvordan ting fremstilles. En bil består af lad os sige minimum chassis, motor, hjule og kraftoverføring (gearkasse, differentiale, trækaxler, affjedring etc.) ledninger og rør, 9 karosseridele (ofte flere) 30-50 interiør ting og sager. Den første bil, jeg købte som ny, var en Fiat 127 i 1981, den kostede 13 kkr (tusinde kroner) og med registreringsafgift og moms kom den op på 39 kkr. Men 13 kkr var ikke meget mere end man (dengang) ville give for et par store køle-fryseskabe, eller andet, bilens rå begynderværdi var ikke urimelig lav.

Skulle man bygge den samme bil fra reservedele, ville den imidlertid koste mere end det dobbelte af gadeprisen (tænk 2*39 kkr. –> 80 kkr.) Alene 500 bolte og møtrikker til 25 kr stk. vil blive 12.5 kkr

Men som sagt, det var ikke prisen på alle slags bolte og møtrikker, der er billigere bolte lavet af mere rustfældigt materiale.

Men hvordan laver man så disse bolte og møtrikker, er det svært? Vi ved at der står en maskine og spytter dem ud, det er ikke som i gamle dage smeden, der laver søm efter søm, og man gemmer dem og bevarer tiloversblevne i årevis for at have noget, hvis nu engang huset begynder at falde fra hinanden … (Det gør man stadig, men på en lidt anden måde).

Produktion af skruer og bolte bruger tråd som udgangspunkt. Metaltråd har man ikke kunnet lave i alle årene så langt vi kan se, men det var enten tynde plader skåret i strimler eller ruller, som blev håndrullet til tyndere og tyndere stykker (ikke ret lange) og det krævede at det var ædelmetaller, som let kan trykkes og bearbejdes. Jeg har ikke fundet beskrivelse af priduktionsprocessen i Rom år 100BC men allerede da havde man stof med indvævede metaltråde eller broderi med metaltråde.

Historical development of metal threads

The first written record about the use of gold wires and strips for the decoration of
textiles comes from the Bible; it describes the decoration of Aaron’s vestment for service (ephod), explaining the technique used during the 12th/13th centuries BC.
(Járó 1990a; Járó and Tóth 1991).

And they made the ephod of gold, blue and purple, and scarlet, and fine twined linen. And they did beat the gold into thin plates, and cut it into wires, to work it in
the blue, and in the purple, and in the scarlet, and in the fine linen, with cunning work.”

Old Testament, Exodus, 39: 2-3

Men det var dyrt, og man kunne ikke lave søm på den måde. Så Tyskerne opfandt “Drahtziehenmaschinen”, maskiner, som trækker en rund metalblok ud til en tråd.

Tænk over hvad det kræver. Farvel så længe – til næste gang.

Advertisement