Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Pensionistferie og trættende tanker om hvorfor sommeren gik med at sove det meste af dagen

with 4 comments

Vandet var 18 og luften var 19 – vandet var klart og roligt

Efter 8-10 timers søvn har kroppen det bedre og det gør ikke ligefrem ondt at stå op. Om det er urinsyregigt, som bevirker den ømhed og behovet for at ligge ned, kan jeg ikke sige, men søgning på nettet, både Wikipedia og andre kilder, NHS, Sundhed.dk mv. tyder på at denne form for smerter kan stamme fra dårlig udskillelse af urinsyre (forbrændningsprodukt fra cellerne).

Min mor levede rigtig mange år. Hvis jeg bliver lige så gammel som hende, har jeg 26 år at gøre godt med; men hun var ikke så bevægelig de sidste år – så det er ikke “sjovt” hele vejen. Grunden til at jeg nævner hende er, at jeg husker en juleaften, hvor hendes venstre arm pludselig hævede til dobbelt størrelse og var meget, meget øm. Det så meget farligt ud, og vi kørte til Skadestuen på Frederiksberg Hospital for at få en vurdering. Den lød: Der er ikke noget alvorligt galt, vent og se om det lægger sig, hvis ikke, kontakt strax egen læge.

Det kan have været en “podagra” hævning som satte sig i håndleddet i stedet for i foden; og efter et par dage havde hævelsen fortaget sig og hun fik sin bevægelighed tilbage.

Med andre ord så tror jeg at man med et eller flere midler (medicin, diæt) kan få det urinsyregigten under kontrol og leve med det.

Den træthed og ømhed har betydet at jeg ikke har rejst nogen steder, eller taget på lange udflugter, men de små udflugter, cykelture mv. som jeg har foretaget, betyder så meget desto mere feriestemning. Godt at bo et sted med mulighed for mange smukke ture.

Igen i år vokser der en strandkål midt mellem stenene – sidste år var der en dame, der plukkede bladene, men det er en flerårig staude, så den kommer bare igen, samme sted – mærkeligt at der ikke er flere ved siden af hinanden

Advertisements

Written by Donald

Wednesday, August 9, 2017 at 10:08 UTC

Posted in Liv

Tagged with

4 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Pensionistferie? Hvad er dog dette? Pensionister er da defineret som dem, der ikke (mere) holder ferie!
    Det gør så heller ikke så meget, så kan man jo holde fri i stedet for, og udnytte lavsæsonen til billigere rejser.
    Men ét savner jeg: FERIEPENGENE!
    Min kones surt erhvervede feriepenge blev modregnet i efterlønnen, og den tid, hun afspadserede før hun gik på pension, blev også trukket. Det var træls!
    Min guru i det indiske læste min hånd:”Du bliver 97; men kun én kone!” OK, elskerinder tæller vel ikke med?

    AagePK

    Saturday, August 12, 2017 at 10:24 UTC

    • Ja man må holde fri fra have-slaveriet, blive kureret for have-syge – tage en tur på stranden. Det var min tanke at tage en tur til Ringsted – og en anden tur til Roskilde – men intet er blevet til noget, for jeg sover 9-10 timer i døgnet og har 5-7 timer, hvor kroppen fungerer godt. Kort sagt. Men jeg nyder livet med de begrænsninger, der nu er.

      Regnestykket med folkepension (og efterløn) er vanskeligt netop på grund af modregning. Jeg gætter du også har hørt den nylige klage over at en folkepensionist, som vil bruge penge fra sin pensions-opsparing kommer til 1. at betale skat, 2. at miste tillæg; sammen regnet ender man normalt med at få 5% ud af en opsparing, hvis man ellers har fuldt pensionstillæg, og i værste fald var der en risiko for at det endog blev negativt. Jeg har ikke set de regnestykker, men jeg ved at det ikke nytter noget at bruge de penge, jeg har stående som pensionsopsparing.

      Donald

      Saturday, August 12, 2017 at 12:43 UTC

      • Så lektien bliver: gem pengene i madrassen, eller et andet sted, og omtal dem ALDRIG som pensionsopsparing: SÅ skal der modregnes. Og 2 gange, hvis de står i aktier: joh, for du skal betale afkastafgift af portefeuillen, ifald den står på en pensionsopsparingskonto, f.eks i din faglige pensionskasse. Hvor afkastet jo bliver lagt til kapitalen. Som så giver afkast. Som skal beskattes. Som så… oh, forget it!
        Næh, udbetal alle lån, og invester i energibesparende/producerende enheder, og nedsæt derved dit forbrug, og forøg din ejendomsværdi: gevinsten ved salg er skattefri.

        AagePK

        Saturday, August 12, 2017 at 14:48 UTC

        • Jeg får faktisk ikke noget ud af at få pengene udbetalt. Banken kan muligvis investere dem anderledes. Men ved udbetaling modregnes i tillæggene (der sker nedsættelse af tillægsprocenten.)

          Suk – men jeg klager ikke, jeg har hus og en (gammel) bil, og løse skruer :mrgreen:

          Donald

          Saturday, August 12, 2017 at 19:26 UTC


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s