Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Fremmede frø og skaller i havregrynene

with 15 comments

Havremark ved Lægehuset i Vejby-Tisvilde — efterhånden et sjældent syn

Nærbillede, havre ved Lægehuset Vejby-Tisvilde

Havremarken, her lidt tættere på så man kan se strå forneden


Det sidder dybt, dybt i mig når jeg ser sådan en mark: Ingen behøver at lide nød det næste år.

I de økologiske havregryn fra Rema, som jeg har købt når der ikke var andet, er der som regel frøskaller og andre gryn end lige havre, ting, som sætter sig mellem tænderne og kan være lidt irriterende. I de billige havregryn er smags- og tyggeoplevelsen bedre. Det undrer mig at der er bevidste og fornuftige mennesker, som uden større kendskab til landbruget kan sige at det er forfærdeligt med monokulturer. Jo, jeg kan godt forstå at vi er nødt til at bevare arter, fordi de kan være en genetisk reserve, som vi ikke helt forstår endnu. Men forsyningssikkerheden er der aldrig nogen, der reflekterer over. Glemt er barndommens rationering, sulten i mellemkrigstiden. Læs “Det Lille Hus På Prærien” og prøv at forstå, tænker jeg.

— Dagen før havde jeg været en tur rundt og fik et glimt at nogle kornblomster i kanten af marken langs Tipstien.

De smukke blomster står kun i kanten afmarken lige op ad stien, det er fint nok

Advertisements

Written by Donald

Saturday, July 22, 2017 at 11:53 UTC

Posted in Mark

Tagged with ,

15 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Mangfold er bra, men man må ikke kaste barnet ut med badevannet.
    Klem på deg 🙂 ❤

    Mormor

    Wednesday, July 26, 2017 at 13:34 UTC

    • Det er nemlig rigtigt. Der bør være diskussion af metoderne for planteavl. Farmer på Fyn fastholder at brugt på den fornuftigste måde er kunstgødning og sprøjtning ikke farligt.

      Donald

      Wednesday, July 26, 2017 at 21:20 UTC

  2. I mine økologiske grove havregryn fra brugsen er der havre, og intet andet. Barnebarnets fine økologiske havregryn indeholder heller ikke andet end havre. Så jeg må selv hælde hørfrø, chia, hampefrø, solsikkekerner, græskarkærner, nødder, valnødder, mandler, tyttebær og rosiner i, for at få en lækker grød med de essentielle fedtsyrer og aminosyrer. Som skylles ned med æblejuice. Helst af egen avl. Der kommer et mobilt mosteri til Ærø en gang om året. Sidst fik vi 48 3-liters BiB ud af det.
    Men med hensyn til monokulturer: Det, der er galt hermed er, at hvis det danske landbrug ender som det amerikanske midtvesten, hvor 100-vis af hektarer udelukkende dyrkes med hvede, år efter år, vil hveden tilsidst miste evnen til selvforsvar mod skadedyr og sygdomme. Majs, f.eks, har den evne at kunne tilkalde nematoder, der kan tage livet af de rodbillelarver, der kan være ødelæggende for majsavlen. Den evne har amerikanske genspjejser mistet. Så nu skal der sprøjtes endnu mere. Hollandske laboratorier har påvist, at det også er ved at ske i Europa. Tobaksplanter tilkalder snyltehvepse, når cikaderlarver bliver et problem. Og sådan arbejder alle planter med allierede. Vi har bare ikke overblik over dem alle endnu, og vi risikerer at ødelægge systemet, før vi har forstået det.
    I år har landmænd haft massive angreb af stankelbenlarver. Det har kostet op mod 20 millioner, skriver aviserne. Med de eksisterende midler vil det, ifølge Seges, landbrugets egne planteværnskonsulenter, koste et tilsvarende beløb at sprøjte. Så hvori består så det geniale i at sprøjte?
    Men økologer har ikke dette problem: de har lært af Søren Ryge at sætte stærekasser op, og stærene skal have deres egen vægt i stankelbenlarver dagligt: med 5-8 unger i reden kan man så gange op. For år tilbage holdt vi fra skolekøkkenets vinduer øje med vipstjærten, når den fangede nyklækkede stankelben ved vinduerne: der røg også en del. Og lige som stæren tager de også gåsebillelarver, en anden stor skadevolder i konventionelt landbrug. Som der heller ikke kan sprøjtes effektivt imod.
    Monokulturer ødelægger vipstjærten og stærens redemuligheder, medens levende hegn, eller som i Frankrig under Tolouse-universitetets forsøg: rækker af popler i markerne, giver mulighed for både fugle og nytte-insekter. Og poplerne høstes til bygningstømmer og blindtræ til finerede møbler. Og forøger landbrugets indtjening med 60% samtidigt med, at udvaskning af kvælstof formindskes stærk: grundvandet er derfor friholdt for både nærings- og planteværnsrester. I Danmark er der påvist rester af Round-up i børns urin: det tog altså ikke så farligt mange år for stoffet at trænge ned til grundvandet: så kan du regne ud, hvornår de nye, “meget sikre” sprøjtegifte dukker op i dine børnebørn. Om det er sundt eller ej: klogt er det ikke, min mormor lærte mig, at man ikke smider affald i naturen, hvert eneste stykke karamelpapir blev taget med hjem i lommen. Det burde også gælde CO2, NoX, bladan, såvel som Round-up.
    Vi er her i sommer, via avisen, blevet tæppebombet med Bæredygtigt Landbrugs kampagne imod økologismen, som de kalder det. Og det går ind under yttringsfrihed på debatsiderne. Det burde klassificeres som propaganda, mærkes Inserat, og koste det samme som de øvrige annoncer; jeg fatter ikke, hvorfor jeg via abonnementet skal betale for de uverhæftigheder, de disker op med. Det er jo ikke kildeangivelser, der fylder mest i deres indlæg.

    AagePK

    Thursday, July 27, 2017 at 6:58 UTC

    • Nu er jeg ikke den rette til at argumentere om de praktisk-økonomiske hensyn, og jeg har fået indtryk af at det ikke altid er nok med en “landbrugskonsulent” til at sørge for at man går økonomisk til værks. Man skal finde modstandsdygtige sorter, man skal også sørge for god gylle eller anden gødning, så planterne er sunde og kraftige.

      Derfor er eksemplet med prisen for at sprøjte mod stankelbenslarver jo et godt eksempel, her er begået fatale fejl; spørg mig ikke om detaljer, men jeg vil gætte på at man kunne have dyrke noget andet, hvis man havde studeret insektforekomsten årene forinden, eller man kunne måske forestille sig at man høster tidligt og bruger det som grøntfoder og skynder sig at så noget andet, eftersommer-byg hvis der er noget, der hedder det.

      Hvis prisen for at sprøjte en mark er ved at nærme sig prisen for afgrøden skal man **selvfølgelig** ikke sprøjte med mindre der er andre grunde, som jeg ikke kender. Det er jo som at spille roulette.

      Jeg har ikke læst så mange aviser, beklager, har nok at gøre med at holde styr på hus og have – jeg bruger en del tid på at se NBC analyser af Trump løgn og svindel, Rachel Maddow og Lawrence O’Donnel på NBC på Youtube (kaldet MSNBC) — og flere andre på NBC, men især de to. Det er jo frygteligt, at US senatorer ikke har protesteret mod udnævnelse af T som Republikanernes kandidat, selv om denne har løjet i 5 år om Præsident Obama’s birth-certificate … og om mange, mange andre ting.

      Donald

      Friday, July 28, 2017 at 0:51 UTC

      • Hov forresten, så længe der ikke er en lov om at marker skal være firkantede (og trafikken må indrette sig derefter) og så længe der ikke er større landbrugsområder i Danmark så vil monokulturer aldrig blive så store. Men som sagt, jeg ved ikke nok, jeg holder mig til experter som Pindstrup som mener at “rendyrket” økologi er ufunktionelt og omvendt at sprøjtning er dyrt, farligt og ikke den rigtige måde at dyrke afgrøder.

        Men de, der taler om artsrigdom i forbindelse med kommerciel planteavl, hvad forestiller de sig egentlig?

        Mit syn på planteavl er muligvis påvirket af markerne heromkring, med masser af levende hegn, åer, bredninger, moser, grøfter, stier, og ikke mindst vandhuller (hvor dyrene har fred for mennesker).

        Donald

        Friday, July 28, 2017 at 0:55 UTC

        • Hvad man forestiller sig mht artsrigdom: netop de mange levende hegn, de små remiser og korridorer, hvorigennem alskens slags dyr og gevækster kan transporteres fra den ene ende til den anden. LEGO-familien har f.eks fået tilladelse til at sætte hegn omkring HELE deres ejendom i det midtjydske: i Tyskland har vi indavl af rådyr med forfærdelige resultater pga motorvejenes afskæring af de årtusindgamle dyreveksler.
          Næh, du, tag til kammermusikkoncert på Oremandsgård, det ligger nede ved Næstved, Jungshoved, og se en herregård, der har drevet markerne uden sprøjtemidler siden 1967, og været omlagt til økologi længe før nuværende generation. De dyrker bl.a ærter til konserves, det giver kvælstof til efterfølgende kornavl, bare som eksempel: man behøver ikke gylle eller kunstgødning; det var også min erfaring, jeg brugte bare humlesneglebælg i udlæg under rugen, så fik jeg skygget ukrudtet væk samtidigt med at planterne selv trak kvælstoffet ned til efterafgrøderne. Og rug kan dyrkes 20 år i træk uden problemer, det har Hindsgavl bevist. Rugen hører hjemme i Danmark, det gør hvede f.eks ikke, det er en sart kuvøseplante hertillands. Gad vide, hvor mange sprøjninger der skal til i år, med det vejr, vi har.

          AagePK

          Friday, July 28, 2017 at 5:18 UTC

          • Det var den bedste kommentar man kan ønske sig! Jamen det er jo forrygende interessant. Det er som sagt ikke mit fag, men en kammerkoncert på Oremandsgaard er mit fag og så kan man jo se sig omkring med den evige nysgerrighed jeg lider af (eller nyder af) 🙂

            Det andet du nævner, rug gennem 20 år, det vil jeg se om man kan finde flere oplysninger om – det er jo også interessant (får lidt lyst til at sige som Trump: Very!)

            Donald

            Friday, July 28, 2017 at 15:06 UTC

            • Her er et link: oremandsgaard.dk , der kan du også se programmet. Der var for øvrigt også en artikel i dr’s nyheder.

              AagePK

              Friday, July 28, 2017 at 22:20 UTC

          • Rug tåler det utroligste; men kræver dog også næring for at give fornuftigt udbytte.

            Det som undrer mig er blot, at nogen tror, at man vedvarende kan bortføre næringsstoffer fra en jord uden at tilføre.
            I gamle dage blev næringsstofferne i store træk på gårdene (80 % af befolkningen var bønder), og så var tilførsler overflødige.

            Kvælstof er ikke problemet. Det er luften fuld af, så det snupper ærteblomstfamiliens knoldbakterier til os; men de øvrige næringsstoffer skal i store træk tilføres i de mængder der bortføres.
            Jordkolloidernes nedbrud giver lidt; men for f.eks. fosfors vedkommende giver det kun til ca. 1 tons korn pr. ha.

            Ingen er så dybt afhængige af svinefabrikkernes gylle som økologer.

            Hveden har hos os krævet 3 sprøjtninger med 25%-35% normaldosering. Så ca. en behandlingshyppighed på 1 eller lidt under for svampene.

            Rug stiller dog også krav til behandling, hvis avlen skal lykkes.
            Rugen har været plastret til med rust igen i år, så det bliver nok så som så med rugavlen hvor denne sygdom ikke er behandlet.

            natural2222

            Wednesday, August 2, 2017 at 2:36 UTC

            • Jeg håber AagePK læser dette. Jeg er klar over at der er forskel på rugsorter; men selvfølgelig skal man sørge for at rugplanterne har det så godt at de ikke er lette ofre for svamp.

              Donald

              Wednesday, August 2, 2017 at 10:09 UTC

            • Allerede Carl Phillip Sprengel lærte os, i 1828, om Minimumsloven; at det er Justus Kiebiegs kar, der er mest kendt, skyldes, at Liebig fik flere fornuftige ting med: hvor Sprengel holdt sig til næringsstofferne, tog Liebig miljø og klima med, og det er jo ret så væsentligt. Senere kom Georg Liebscher med en forbedrede Optimum-lov.
              Kort fortalt: hvis en organisme har brug for 100 forskellige næringsstoffer og minimumskrav til omgivelserne for at klare sig: N, P, K, svovl, ilt, vand, lys, temperatur, så alt andet ligegyldigt, hvis ikke alle minimumskravene er opfyldte. Til gengæld: en hvilken som helst organisme: svamp, virus, bakterie osv således kunne trives, hvis rugen har det for varmt og fugtigt, eller hveden har det for koldt og vådt. Liebigs fortjeneste er tegningen af en tønde, hvor længden af de enkelte stave demonstrerede, at tønden ikke kan fyldes højere, end den korteste stav nåer til.
              Intet kommer af intet, bortset fra lommeuld: hvor skal næringsstofferne så komme fra, når man bare fører afgrøder fra marken, og ikke gøder?
              Hvis det var sådan, at voksemediet var gold rockwool i en container, der kun får tilført næringsstoffer via vandingssystemet, er det jo enkelt nok. Men i naturen er det nu mere kompliceret: fra trafikken, forbrænding, kraftværker o.lign udstødes der stoffer, der virker som gødning: de er f.eks et stort problem på Anholt, hvor Ørkenen springer i skov. Nede på Sydfyn bor en af landets førende forskere på feltet, hun var i en menneskealder leder af Carlsbergs forsøgsvirksomhed, de er jo vældigt interesserede i at optimere korn-, især bygproduktionen med den optimale sammensætning af aminosyrer. Det holdt hun foredrag om, derfor avlede jeg økologisk lysimax-byg, da lysin som hovedregel er den begrænsende aminosyre i svine- og menneskefoder, herunder maltbyg. Så det har været interessant at følge med i.
              Derved stødte jeg også på nogle specielle snegle i Sinaj-ørkenen: med deres raspetunge sliber de mineraler og laver af klipperne. Deres slim giver så næring tilbage til laverne, samtidigt med, at enzymer i slimen nedbryder klipperne. Og herved er lav og snegle så pioner-organismer, der tiltrækker andre, fugle der lever af snegle og småkravl, der lever af lav. Det skaber humus, der giver grobund for planter og andet småkravl, og pludseligt har vi liv i den golde ørken. Herfra kan vi tage til Serengetti og Ngoro-Ngoro-krateret, hvor i tusindvis af dyr, af hundredevis af forskellige arter, lever på et relativt lille område. Uden kunstgødning eller sprøjtning. Eller tage prærien, hvor millioner af bisoner holdt gang i en enorm plante-og dyrecyklus. Senest har professor Lene Lange gjort rede for, at det meste af kornavlen i Danmark er det rene spild af ressurser: kornet udnytter kun lys og næring i 1/4 af året, det ville give mange gange mere næring at så en græsblanding og fodre det op i helsæd: så udnyttes arealet i op mod 3/4 af året. Og der skal ikke sprøjtes. Vi så sidste år en udsendelse i en serie om bønder rundt om på kloden: en amerikansk farmer havde lagt det hele ud med græs, iblandet andre urter osv, og drev det som reguleret storfold: hver dag flyttede han sine køer til et nyt, begrænset område. Og de åd op, ellers fik de ikke mere den dag. Ikke noget med at være kræsen, som alle dyr jo kan være. På det felt, hvor køerne gik dagen før, kom der nu høns: de rensede kokasserne for orm, foruden de frø og insekter, de snuppede: så sparede han ormemidler. Og fik kyllinger og æg.
              Hans indtægt lå på 100$ over naboernes, pr ha.
              Men ok: han skulle ud til køerne hver dag. Det havde han det fint med.

              AagePK

              Wednesday, August 2, 2017 at 12:47 UTC

            • Farmers (Natural2222) kommentar siger egentlig det samme som du siger her, med den undtagelse, at man må sprøjte mod svamp, ellers kan man ikke forvente at høste rug med fuldt udbytte – og med balancerende økonomi.
              Opblanding af korn med andre (senere) afgrøder eller bare græs hørte jeg om allerede for 30 år siden. Det gør man vel mange steder, ikke?

              Donald

              Wednesday, August 2, 2017 at 22:41 UTC

            • Sorry: Justus Liebig hed han.

              AagePK

              Wednesday, August 2, 2017 at 12:50 UTC

            • OK! Jeg kommer i tanke om hvordan jeg ofte fortvivler over, at det grus, jeg har omkring terrassen, som skulle være ufrugtbart og skulle afvise invasion af nærgående planter, er blevet mere og mere “humusbefængt” – og også på andre ruderater har jeg fulgt planternes indtogsmarsch.
              Heldigvis er de nemmere at rykke op, når de står i grus og ikke i tyk, fed lerjord.

              Donald

              Wednesday, August 2, 2017 at 22:44 UTC

            • Altså, jeg mener selvfølgeligt ikke, at vi skal overlade til sneglene at skabe basis for afgrøder, og jeg er helt enig med dem, der mener, at vi på en eller anden måde skal tilbageføre menneskelig gylle, altså kloakslam o.lign til jorden. Vi skal bare være sikre på, at der ikke undervejs tilføres uhensigtsmæssige kemikalier, vira og bakterier. Men jorden er nu engang en bedre recipient end havet, og der er økonomi og sund fornuft i fuld cyklus-tanken.
              Min svigerfar var dyrlæge i levnedsmiddel- og vand-kontrollen, og en uvurderlig sparringspartner, da han var vokset op i en sjællands bondeslægt. Svigermor førte husholdningen i sognefogedgården i Idestrup. Så når jeg vendte mine ideer om økologi med dem, kunne jeg bruge deres erfaring og viden til at undgå de værste fælder. Dertil kom, at min søster var sekretær for Ebba Lund, nok en af Danmarks største kapaciteter indenfor gensplejsning og veterinær videnskab i det hele taget.

              AagePK

              Thursday, August 3, 2017 at 7:35 UTC


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s