Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Struensee har fået sit billede op på Frederiksborg

with 15 comments

Min grandkusine havde lige set filmen “Kongens Livlæge” om Struensee (på DVD hos sine værtsfolk) og på Frederiksborg Slot hang der jo så et billede af den glade konge, Christian VII, som var den person, Struensee i begyndelsen hjalp og sidenhen aflastede ved at styre Danmark i en retning med mere fornuftig politik.

I filmen bliver S. dræbt forholdsvis hurtigt. En af deltagerne på dette museumsbesøg sagde, at filmen havde modificeret historien. Man torturerede Struensee i fire dage – jeg kan slet ikke forstå det.

Struensee & Brandt i et lille hjørne i en lille sal på Frederiksborg Slot – ikke ved siden af de store malerier af Chr.VII

Advertisements

Written by Donald

Tuesday, July 11, 2017 at 23:03 UTC

Posted in Brok

Tagged with

15 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Ak ja, dengang fik man noget for pengene.
    Man havde efter nutidens målestok et helt igennem grufuldt syn på forbrydelse og straf.

    natural2222

    Thursday, July 13, 2017 at 0:51 UTC

    • Smæk for skillingen, kunne mans sige – men jeg læser din næste kommentar, som fortæller noget andet og mere!

      Donald

      Thursday, July 13, 2017 at 12:10 UTC

  2. Hov, Her er en gammel Berlingske, som fremhæver, at manden ikke udsattes for tortur:
    https://www.b.dk/kultur/den-sande-historie-om-struensee-og-dronningen

    natural2222

    Thursday, July 13, 2017 at 0:58 UTC

    • Det er en velunderbygget udstilling, Rigsarkivet har (det er den, B.dk omtaler). Her er et citat:

      Filmen skildrer Struensee som en oplysnings­idealist, der ville folket det bedste. Over for ham har filmen tegnet et mørkt billede af en forsumpet og reaktionær adel. De fleste historikere vil protestere mod det sort-hvide billede, og Struensee var slet ikke så folkelig, som filmen angiver. Således lod han sig ophøje til greve, og Rigsarkivet viser adelsprotokollen med hans fine farvelagte våbenskjold. Det samme våbenskjold blev smadret af bødlen efter Struensees henrettelse, men her kan man altså se den oprindelige tegning.

      … jeg anbefaler artiklen, som også uddyber kongens situation:

      Han efterlod sig således tegninger af dronning Caroline Mathilde, Struensee og Brandt. Han skrev ved tegningen, at Struensee var en stor mand, og ved Brandt, at han var en fin, vild mand.

      Under tegningen tilføjede han, at han gerne ville have reddet Struensee og Brandt, men at enkedronning Juliane Marie og hendes søn, arveprins Frederik, ikke ville.

      Donald

      Thursday, July 13, 2017 at 12:15 UTC

  3. Asser Amdissen har påstået, at der kan have været tortur med i billedet, men ikke fremlagt beviser. Kun, at nogle skriftlige tilståelser skulle have været rystede på samme måde, som nogle skrifter lige efter en tidligere ride-ulykke, hvor Struensee skulle have haft håndleddet brækket. Men på dette tidspunkt var tortur ulovlig, efter en lov, Struensee havde indført, den blev først slettet af Høgh-Guldberg.
    Der findes forøvrigt et væld af bøger, film og endda et drama med musik af Meyerbeer. Hans lillebror havde skrevet teksten, men stykket blev belagt med et 20-årigt opførselsforbud af det preussiske kongehus, der nødig ville fornærme det danske, som man var venskabeligt knyttet til. Så først i 1847 kunne det opføres, og da var Michael Beer, som lillebroderen hed, død. På opfordring af moderen skrev Giaccomo Meyerbeer, der var en feteret operakomponist i Paris, og kgl. generalmusicus i Berlin, så en meget fin ledsagemusik. Jeg har cd’en, der er indspillet med NDR-Hannovers symfoniorkester, og Michail Jurowski som dirigent. Det er ret forunderligt at høre “König Christian stand am Mast”, altså på tysk! Ellers er det meget smuk musik: Meyerbeer er jo kendt som komponisten, der satte den franske Grand Opera-tradition igang. Han var endda mæcen for Wagner, som tydeligvis “lånte” ideen om Leit-motiv her, men senere indædt harcellerede over jøden Meyerbeer.
    Under henrettelsen vred Struensee sig så meget efter afhugningen af højre hånd, så bøddelen ramte dårligt, og måtte hugge et par ekstra gange før hovedet var af. En senere bøddel har berettet om, at man kunne se på øksens æg, hvor der var ramt skævt.

    AagePK

    Thursday, July 13, 2017 at 15:29 UTC

    • OK så der er altså nogen andre meninger end Rigsarkivets. De har dog ellers adgang til materialer og viden om, hvad man gemmer; så hvis Rigsarkivet har haft blot en smule kritisk kildetænkning må de have vidst, om det er skik og brug at man beskriver og arkiverer detailler om grusomheder, tortur og henrettelser på en sandfærdig måde.

      Jeg er godt klar over at bødler ramte skævt og som regel ikke kunne klare det i et hug. Man kan kun håbe at personerne mistede bevidstheden ved første hug.

      Jeg vidste ikke at Struensee havde en broder, som havde skrevet om dette. Og heller ikke at historien blev emne for Meyerbeer. Meyerbeer er pligtstof i musikstudiet, så det var ikke nyt for mig at han skrev operaer og/eller musik til dramer.

      Jeg har ikke hørt nok Meyerbeer. Wagner er man nødt til at ignorere på grund af hans holdninger. Her har vi et af kimene til WWII massemord.

      Heldigvis har vi YouTube:

      Donald

      Thursday, July 13, 2017 at 22:00 UTC

      • Undskyld, men det er Meyerbeers lillebror, Michael Beer, der skrev stykket: ikke Struensees bror; Struensee havde 5 søskende, og Carl August, en ældre bror, kom også til hoffet som rådgiver, sammen med von Schimmelmann.
        En anden bror, Willem Beer, var i øvrigt en lystig fætter: han sendte broderen Meyerbeer, som havde lagt navnet af en onkel, Meyer, til det oprindelige Beer, nogle af de nyligt opfundne rulleskøjter, mens Meyerbeer var i Paris. Meyerbeer var åbenbart lige så lystig: han brugte disse til en ballet, der er indlagt i operaen Le Prophéte, nemlig der, hvor bønderne omkring Münster bringer forsyninger til den oprørske bondehær over isen. Senere indgik skøjter så i balletten Les Patineurs, Skøjteløberne, hvor dansene er taget fra Le Prophete.
        Nu vi er på youtuben, så findes Meyerbeers Ouverture – Struensee også her, ligeså Les Patineurs, begge fra cd’en med NDR Hannovers orkester og Michail Jurwski

        AagePK

        Friday, July 14, 2017 at 6:29 UTC

        • Åja, det skrev du jo, “… film og endda et drama med musik af Meyerbeer. Hans lillebror …” men jeg tænkte åbenbart mere på Struensee, hvis sidste dage danner billeder på min indre skærm – et pseudo deja vu, som henter følelsesmæssigt engagement i spørgsmålet om hvor uretfærdige de mange anklager var. Sådan, som jeg havde forstået historien ud fra skolebøger var Struensee en reformator, som var dygtig, men ikke dygtig nok, fordi han ignorerede de politiske strømninger og ikke fik bygget forstærkninger i adelskorpset. (Siger man det, eller skulle man sige “adelskredse”?)

          Struensees søskendes politiske engagement bryder også med vante tanker. Var det mon før eller efter henrettelsen, at Carl August kom til hoffet? Var de begge rundet af et hjem, hvor man talte om landets social-politiske profil? Den bevægelse i retning af at gøre noget godt for folket var jo ikke en dansk opfindelse, allerede Frederik d.II med filosofi-gæsten Rousseau havde jo sørget for at landet (Preussen og efterhånden andre dele af de tysktalende områder) trivedes. I den nylige dokumentar om Frederik d.II (altså ham her med filosofferne) kom det frem, at trods hans (heldige) militære sejr, på et tidspunkt hvor der var slagsmål efter en Østrigsk regents arveløse død, var der færrest krige pr. indbygger eller år (undskyld!) i Tyskland i Fritz’s regeringstid. At han var ved at løbe tør for penge flere gange klarede han åbenbart også uden større problemer. Tyskland i 1780-1800 var anderledes end Frankrig (men passer det nu også? Og hvad var Tyskland, var det Preussen eller Østrig, Bayern, Czechoslovakiet, Ungarn, Trieste, …

          Man ved alt for lidt og hvis man vil vide det hele bliver det for meget. Men alligevel et vigtigt spørgsmål, hvorfor var der så stor forskel mellem Tyskland, Preussen og Frankrig, sådan som vi ser det med Wienerklassikerne, som åbnede “et marked” (haha) for overklassemusik af høj kvalitet?

          Donald

          Friday, July 14, 2017 at 8:04 UTC

          • Carl August blev hidkaldt af Struensee; deres morfar, Johann Samuel Carl, havde været livlæge i Berleburg, men blev så justitsråd i København. Carl August og Johann Friedrichs fader, Adam Struensee, var præst og professor i Halle, som jo leverede en del præstefolk til Danmark, f.eks Bartholomäus Ziegenbalg, der virkede i Tranquebar, med stor indflydelse, helt op til i dag, han anses for at være Indiens Gutenberg.
            Adam Struensee blev af Frederik V udnævnt til Generalsuperintendant over Slesvig og Holsten, altså biskop. Det var i 1759, længe før sønnen blev sendt med Christian på Europarejsen. Og det var her, at Johann Friedrich mødte Diderot, og i England så følgerne for arbejderklassen under den begyndende industrialisering: slum, alkohol og syfilis grasserede, og JF havde jo allerede været fattiglæge i Altona: nu så han tingene i et helt andet lys, især efter at have mødt oplysningsfilosofien i Paris. Og i Berlin mødte han Friederich = Alte Fritzes milde syn på religiøs mangfoldighed:”Jedem das Seinige”. Suum quique. Fritz havde afskaffet tortur, det gjorde Struensee i Danmark. Fritz havde givet jøderne rettigheder og borgerskab, Struensee var på vej, men blev styrtet. Så Johann Friedrich lærte en masse på den tur. Faderen, biskoppen, modsatte sig dog oplysningsfilosofferne, omendskønt han ellers var ret neutral. Han støttede opbygningen af Christiansfeld. Han var kendt for sin tolerance i en tid, hvor forskellige retninger indenfor reformationen, pietisme og herrnhuterne, stredes. Han led ikke overlast efter Johann Friederichs fald, men fortsatte i embedet til sin død i Rendsborg 1791.

            AagePK

            Friday, July 14, 2017 at 10:05 UTC

            • Jeg læser alt for ukoncentreret, tilgiv mig hvis jeg tager fejl, men du nævner vist ikke at Carl August Struensee blev arresteret samtidig med JFStruensee den Halshuggede, men i modsætning til broderen blev han løsladt efter et halvt år (men dog også afskediget) og der gik nogle år. De år er spændnende synes jeg, hvad gør man for at genetablere en “karriere”.

              … wurde jedoch nach einigen Monaten Kerkerhaft freigelassen.

              Anschließend kehrte er nach Preußen zurück, übernahm aber nicht, wie von Friedrich II. gewünscht, wieder sein altes Schulamt, sondern beschäftigte sich mit Volkswirtschaft. Dazu verfasste er mehrere Abhandlungen, die den König bewogen, ihn 1777 als Bankdirektor nach Elbing zu berufen. 1782 kehrte er als königlich preußischer Geheimer Oberfinanzrat und Direktor der preußischen Seehandlung nach Berlin zurück. 1791 ernannte ihn Friedrich Wilhelm II. zum Minister des Accise-, Zoll-, Commercial- und Fabrikenwesens, ein Amt, das er auch unter Friedrich Wilhelm III. bis zu seinem Tod innehatte, ohne irgendwelche Reformen vorzunehmen.

              SÅDAN.

              Og så blev han adlet, både i Tyskland og i Danmark. Det kan man kalde et come-back.

              Die preußische Genehmigung zur Annahme des ihm zugedachten dänischen Adels erhielt er am 1. März 1789 in Berlin. Die Erhebung in den dänischen Adelsstand mit Namensmehrung von Carlsbach erfolgte am 15. Mai 1789 auf Schloss Christiansborg. Später war er königlich preußischer Geheimer Staatsminister und Mitglied der Berliner Mittwochsgesellschaft.

              Så fik jeg lært lidt Tysk (som er så smukt med store bogstaver på substantiver 🙂 )

              Donald

              Monday, July 17, 2017 at 12:54 UTC

  4. Bis zum Zweiten Weltkrieg war in Deutschland Kerkerhaft verschärfter Freiheitsentzug im Unterschied zu Gefängnis und Zuchthaus. Kerkerhaft wurde insbesondere für militärische Vergehen verhängt.

    Donald

    Monday, July 17, 2017 at 12:55 UTC

    • Ja, du må læse meget ukoncentreret: det er om ADAM, fader til Struensee den halshuggede, at jeg skriver, at han ikke blev belastet af sønnekes forbrydelser.
      Om Carl August skriver jeg kun, hvad du efterlyste: blev han hidkaldt før eller efter henrettelsen? Og det var altså før. Og så opridser jeg lige familiens øvrige tilknytning til regering og kongehus.
      At du så graver lidt op mht Carl Augusts videre skæbne er helt fint, det viser jo, hvor tolerant man jo egentligt var blevet, især i Preussen: Suum cuique. Ikk’? 🙂

      AagePK

      Monday, July 17, 2017 at 13:05 UTC

      • Jo netop, det var det, jeg syntes var interessant. Fader Adams historie var jeg helt med på, og iøvrig supplerer de.wikipedia også Adams historie med rørende oplysninger om hvordan han og moderen sørgede på dagen for JF’s henrettelse.

        Den sidste kommentar her var bare et opslag på Kerkerhaft – jeg vidste ikke hvad det betød, at Carl August blev ebenfalls verhaftet, wurde jedoch nach einigen Monaten Kerkerhaft freigelassen.

        Donald

        Monday, July 17, 2017 at 13:19 UTC

        • Fængsel på vand og brød, helt bogstaveligt, og sandsynligvis lænket 24/7.

          AagePK

          Monday, July 17, 2017 at 14:21 UTC

          • Rigtigt! Som jeg skrev, Bis zum Zweiten Weltkrieg war in Deutschland Kerkerhaft verschärfter Freiheitsentzug im Unterschied zu Gefängnis und Zuchthaus. Kerkerhaft wurde insbesondere für militärische Vergehen verhängt.

            Donald

            Tuesday, July 18, 2017 at 10:41 UTC


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s