Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

En tur på æselet – symbolikken, stedet, meningen

with 2 comments

Lille æsel, stor mand, lille bitte folkemængde med palmeblade

Jeg kan ikke huske, hvem der fortalte om historien bag Palmesøndag, om det var vores præste-lærer i Gymnasiet eller en religionslærer i folkeskolen.

Hvis vi fjerner miraklerne fra historierne i Evangelierne, så står det tilbage, at en person, som havde indsigt i mennesket og i filosofi rejste omkring i Galilæa/Palæstina/Israel og holdt taler og prøvede at hjælpe syge og svage personer. Han har muligvis talt om et kongedømme, som skulle komme; et godhedens kongerige. Hans følge var ikke stort, men dog stort nok til at præstestanden var begyndt at frygte at han ville ændre deres religion – jødedommen – og de ville ikke være kede af det, hvis han forsvandt.

Han kommer så til Jerusalem ridende på et æsel. Ellers havde han gået, men måske var han træt. Her er det præstens fortælling kommer ind:

Det blev anset for ganske lavstatus at ride på et æsel, et pakdyr, pak-æsel. Hans følgesvende var få – kun ca. 12 – og ved indgangen til byen var der kun nogle få mennesker. Det var noget af en skuffelse, hvis hans følge havde ventet, at han ville gøre sin entré i hovedstaden som en konge! – især hvis de ikke har set hans tale om et “kongerige” som metafor for en indre proces.

Billedet her er fra en loge i Frederiksborg Slotskirke – formentlig benyttet af kongen, som kunne trække gardiner fra og få sig en lille lur, og når han vågnede, mindede billedet af “sjælenes konge” ham så (forhåbentlig) om magtens forgængelighed.

Advertisements

Written by Donald

Monday, July 10, 2017 at 22:37 UTC

Posted in Blogosofi

Tagged with

2 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Altså: ikke loge, det er forbeholdt operaen, ikk’? Kongen har et rum, der betegnes bedestol. Vi havde en sådan i Gottorp slotskirke, hvor jeg er både døbt og konfirmeret.
    Det, præstestanden ved templet var bange for, var det samme, som den katolske kirke var bange for mht Martin Luther: indtægter fra de troende! På Jesu tid fremkom præsteskabet med den ene synd efter den anden, som de påstod, kun kunne afvaskes i et dertil indrettet mikweh, renselsesbad, og før man havde gennemgået det, fik man ikke adgang til templet: man var uren. Og ved udgravning af blot en af synedriets præster huse fandt man i kælderen 92 sådanne bade! Iflg. en tysk tv-udsendelse. Så de havde gode indtægter, præsterne.

    Og Martin Luther bekæmpede afladshandelen så ihærdigt, at paven frygtede for at komme til at mangle penge til opførelsen af Skt Peters-kirken. Til gengæld var var især de nordiske fyrster bestyrtede over den strøm af sølvpenge, der under afladshandelen flød mod syd, hvorfra de havde svært at få pengene retur. Dengang havde man jo bullion-økonomi: man var afhængig af ædelmetaller som basis for handlen. Først senere blev økonomien baseret på et lands indre værdier, det var, da man “gik fra guldet”.
    I dag udsteder bankerne penge i takt med, at ejendomspriserne svulmer op, hvilket i 2008 forstærkede krisen. Det skal vi have lavet om på, ellers kommer vi fuldstændigt i lommen på spekulanterne i de store banker: vi har ikke råd til, at de går konkurs. Læs om godepenge.dk

    AagePK

    Thursday, July 13, 2017 at 15:45 UTC

    • Kender godt mekanismen omkring penge, pengeudstedelse (“seddelpressen” behøver slet ikke at køre) og om værdi-oppustning. Man kan kortfattet sige at man kan tjene mere på at forstå penge end på at forstå produktionserhvervene.

      Uha.

      Tak for fremragende kommentar! 🙂

      Donald

      Thursday, July 13, 2017 at 22:15 UTC


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s