Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Åkandestedet

De lange bøgegrene, der hænger ud over vandet får mig til at tænke på indledningen til H.C.Andersens Nattergalen

I Haven saae man de forunderligste Blomster, og ved de
allerprægtigste var der bundet Sølvklokker, der klingede, for at
man ikke skulde gaae forbi uden at bemærke Blomsten. Ja, Alting
var saa udspeculeret i Keiserens Have, og den strakte sig saa
langt, at Gartneren selv ikke vidste Enden paa den; blev man ved
at gaae, kom man i den deiligste Skov med høie Træer og dybe
Søer. Skoven gik lige ned til Havet, der var blaat og dybt; store
Skibe kunde seile lige ind under Grenene, og i disse boede der en
Nattergal, der sang saa velsignet, at selv den fattige Fisker,
der havde saa meget andet at passe, laae stille og lyttede, naar
han om Natten var ude at trække Fiskegarnet op og da hørte
Nattergalen. “Herre Gud, hvor det er kjønt!” sagde han, men saa
maatte han passe sine Ting og glemte Fuglen; dog næste Nat naar
den igjen sang, og Fiskeren kom derud, sagde han det samme:
“Herre Gud! hvor det dog er kjønt!”

Solskin og gule blomster stikker hovedet op over vandoverfladen

Advertisements

Written by Donald

Saturday, July 8, 2017 at 23:36 UTC

Posted in Skov og have

Tagged with , , ,

2 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Det var en god association. Jeg synes altid jeg standser for at se på åkander når jeg bemærker dem.

    Jørgen

    Thursday, July 13, 2017 at 8:42 UTC

    • Ja, det er forunderligt smukt – tak for kommentarerne!

      Donald

      Thursday, July 13, 2017 at 12:31 UTC


Comments are closed.