Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Jordvold, koteændringer

with 6 comments

Jeg husker en historie, som jeg desværre ikke har mulighed for at be- eller afkræfte, om at man tidligere ikke måtte bygge en jordvold ud imod en vej. Efterhånden som 60’erne og 70’erne gik, blev landevejene til trafikerede, støjende veje og det var oplagt at lave støjvolde – men man måtte ikke.

Jeg husker specielt et hus ved den gamle landevej fra Hillerød til Frederiksværk (Frederiksværkvej), som havde fået bygget sig en støjskærm af jernbanesveller. Jeg fik at vide af min ex at det var en af hendes bekendte, som boede der – den slags ting, som er umulige at huske eller verificere.

Men afskærmning var ikke tilladt. Eller var det “koteændringer” som ikke var tilladt? Og en jordvold faldt ind under det begreb? Måske var det acceptabelt, hvis det var en havemur eller raftehegn?

Når man ser nybyggerier i dag (her i området og andre steder) skærmes de af med meget høje jordvolde (5-8 meter, gætter jeg, ved Hillerødmotorvejen lige ved Herredsvejen). En sådan vold skubber støjen fra trafikårerne opad. Det synes jeg er en god idé. Her er et eksempel på et meget smukt område, som er beskyttet af en stor støjvold:

Villakvarter i Skærød i et område, som ligger ved en trafikåre, et industriområde, en genbrugsplads —
og lidt væk fra en tidligere losseplads.
Takket være en høj jordvold med stejle sider er der afskærmet for støj og området har derved fået karakter af et moderne parcelhuskvarter med masser af plads (og også med legeplads og borde og bænke på fællesområderne) –
her ses et par huse og hække, fællesareal og jordvold, 3 meter høj eller så

Advertisements

Written by Donald

Tuesday, June 27, 2017 at 19:31 UTC

Posted in Byggeri

Tagged with

6 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Det er en god ide at skærme sig fra trafikstøj, og det ser da også fint nok ud på billedet. Heldigvis er samfundet åbenbart fleksibelt indstillet i dette tilfælde.

    Jørgen

    Saturday, July 1, 2017 at 5:00 UTC

    • Det er i den grad en god idé – og den bliver bedre og bedre, efterhånden som støjen forekommer flere og flere steder. Jeg fik et chok engang jeg sad herude en søndag morgen og en knallert 3 km. væk kunne høres.

      I de svenske skove har jeg oplevet stilhed.

      Donald

      Sunday, July 2, 2017 at 10:01 UTC

  2. Av, Rikke, der fik du sadlet en af mine kæpheste: støj, og afskærmninger herimod. For den indgår i min argumentation mod landbaserede vindmøller.
    Støj er lyd er energi, ikk’? Noget genererer svingninger i et medie, f.eks en streng på en violin, der overføres til et andet medie, violinkassen, der overfører svingningerne til et tredje medie, luftens molekyler. Rammer disse det menneskelige øres sindrige mekanisme, opfatter vi svingningerne som lyd. Og alt efter strygerens evne enten som vellyd eller støj.
    Entusiaster tager til le Mans, eller København i sæsonen for Copenhagen Vintage Car Race, eller hvad det nu hedder, for at høre racerbiler spille på alle cylindre, helst uden lyddæmpere, og nyder koncerten af motorernes symfoni; andre opfatter det som støj, og bliver hjemme. Men vi har altså noget energi, der ikke bliver brugt til fremdrift. Ved vindmøller har vi en masse energi, der ikke bliver brugt til at producere strøm. Naboerne opfatter det som støj.
    Ugler og duer basker med vingerne for at komme op i luften for at flyve ud og finde mad: duernes vinger er lavet af stive fjer, der larmer, man hører et par karakteristiske klap, når den starter. Den skal finde plantefrø, og de lader sig ikke påvirke af lidt larm. Uglen skal fange mus, de har gode ører, og vil nødigt fanges. Så uglens evolution har ladet de dygtigste musejægere, dem med den mest lydløse flugt, overleve og formere sig. Og deres fjerdragt er ganske anderledes blød, nærmest fluffy, og uglens flugt kan hartad opfattes, den er nærmest lydløs. Uglen har altså standset lyden ved dens rod. Og det burde vi kunne lære af. Det har vi til dels også: vi har opfundet lyddæmpere til bilmotorer, og nogle er ret virkningsfulde. Men da ingeniører og bilkørere kan være nogle drengerøve, har de tilpasset lyddæmperne, så man alligevel kan høre dem, endda høre forskel på en Folkevogn, en Mercedes, en Porsche eller en Harley-Davidson. Det bruger ingeniørerne meget energi på. Og det koster mange penge at brande sig med lyd. Desuden gør friktionen mellem asfalt og bildæk sig også ret bemærket, og så har vi trafikstøj. Og den er usund, ved enhver, som har boet vid en landsväg hela deras liv.
    Sjovt nok er der endnu ingen, der har udviklet en ide om, at disse lydbølger burde kunne opfanges og omformes til brugbar energi. Der er eller masser af dem, og man har da på havet smidt en masse penge i bølgerne i forsøget på at lave strøm, ak ja: det kommer ikke til at virke.
    Så kan man skærme, og det virker da lidt: de stive banesveller forhindrer lyden i at brede sig horisontal, og så bliver al energi afbøjet vertikalt. Men som man vil huske fra fysiktimen, med bølger i vand, så vil modstand i luftens molekyler gøre, at højere luftlag igen bøjer energibølgerne nedad, og derfor er der reststøj på den anden side af en støjvold.
    Men hvis man beplanter en støjvold, vil energien opfanges i busken og træets grene, kviste og løve: de vil dirre en smule, og så er energien taget ud af luften. Lige som med uglens fjer og dun. Har det sat sig spor i planten? Muligvis, vi ved jo fra vore knogler og muskler, at jo mere vi bruger dem, jo stærkere bliver de, derfor motionerer vi. Så mon ikke. Men det bliver nok et meget dyrt forskningsprojekt.
    Næste kapitel: vindmøller, og stive støjskærme langs jernbanen, der virker som violinkasser og sender vibrationer ned i jorden. Og som kommer op i husene. 🙂 😦

    AagePK

    Saturday, July 1, 2017 at 5:40 UTC

    • Fjernt relevant:
      Min onkel Hans fortalte hvordan man lavede hovedreparation på en motor i gamle dage. Krumtap-Axelen går jo ikke i kuglelejer, så der er nogle ting, der skal passe sammen. Han fortalte at man havde blå-papir, som man lagde som mellemlæg, samlede leddet eller stedet og så efter, hvor der kom blå farve på lejet, og dér var der så en “bule” som man måtte fjerne. Men det relevante var, at han sagde man skulle være musikalsk for at høre, hvordan motoren gik, så kunne man skelne de enkelte cylindre fra hinanden. Han havde købt en brugt VW-motor og ville lave den til et fly, VW sagde at DET ville de ikke have noget at gøre med, det kunne man ikke, ellers kunne han have fået en fabriksrenoveret motor, hvilket ville være en god start. Men han insisterede, og han fik denne VW luftkølede boxer til at gå jævnt, vi er tilbage i slutningen af 60’erne.

      Nogle år senere hørte jeg en anden VW motor på hans næste “creation” (det må have været Jurca – fly). Det var fantastisk at høre. Den var overhovedet ikke til at kende igen, den lyd var ikke den karakteristiske tomgangs-VW og slet ikke speedup-lyd, hvor propellens luftstrøm trak flyet rundt på den lille bitte mark med “hangar” og landingsbane.

      Man skulle være musikalsk for at kunne høre det, sagde han.

      Jeg var fascineret af lyden og hans fortælling om hvordan man gjorde – men i dag er jeg forundret, imponeret, over hvad det var, han gjorde. Og ikke nok med at han kunne, nej, VW ombestemte sig, formentlig efter at de havde hørt Hans’ og mange andre fin-tunede VW motorer: VW-fabrikkerne gik i samarbejde med producenter, som ændrede de 4-cylindrede boxer-motorer til fly-motorer (to karburatorer, luftmembran til kompensation for lufttryk, to tændingssystemer osv.) Derfor er jeg endnu mere fascineret i dag.

      Aircraft
      AeroConversions AeroVee Engine

      The air-cooled opposed four-cylinder Beetle engines have been used for other purposes as well. Limbach Flugmotoren has since 1970 produced more than 6000 certified aircraft engines based on the Beetle engine. Sauer has since 1987 produced certified engines for small airplanes and motorgliders,[10] and is now also producing engines for the ultralight community in Europe.

      Especially interesting is its use as an experimental aircraft engine. This type of VW engine deployment started separately in Europe and in the US. In Europe this started in France straight after the Second World War using the engine in the Volkswagen Kübelwagen that were abandoned in the thousands in the country side and peaked with the JPX engine.

      Billede af en hjemmebygget Jurca, Maj 1957, på en mark ved Paris, prototype Jurca MJ-2 Tempete No.01 at Mery-sur-Oise airfield.

      Jeg har hørt om lave frekvenser af vindmøller, ja, jeg har ikke erfaringer med det.

      Men eftersom jeg engang har set vindmøller dreje i vindstille uden at der var teknikerbesøg eller lign. så er jeg meget skeptisk overfor vindstrøm. Til gengæld tror jeg at man kan og bør udnytte tidevand. Bølge-energi kan tøjles, hvis man kan tage højde for stormvejr, men det har hidtil vist sig at være urentabelt. Hvis man skal kunne sænke hele herligheden på så tilpas dybt vand, at der ikke kommer slag fra bølgerne, så bliver konstruktionen af led og samlinger, gummimuffer og trykforhold for vanskelige og komplicerede og – derfor – kostbare.

      Donald

      Sunday, July 2, 2017 at 10:38 UTC

      • Har du prøvet at tage en cykel-dynamo i den ene hånd, og derefter med den anden hånds pege-og-tommelfinger dreje på axlen? For hver omgang er der 4 steder med mærkbar modstand, sådan cirka; det skyldes magneternes indbyrdes tiltrækningskraft. Drejer du hurtigt nok, dannes der elektrisk strøm; men samtidigt vil disse momenter af modstand danne vibrationer.
        Forestil dig så, at du sætter en megastor dynamo, med stærke neodym-magneter, på et tårn, der forneden er fæstnet til en stor støbt betonplade: nu vil vibrationerne fra magneten forplante sig til pladen, der som en stor pladevibrator, eller violinbund under stemmestokken, sende lydbølger gennem jorden. De forskellige jordlag vil enten svække eller lede lyden. Der er naboer til møller, de i pæn afstand fra mølletårnene oplever lyden som rumlen fra en vaskemaskine. Ålborg Universitetscenter har været kritiske omkring støjforurening, derfor blev opgaven med kontrollen taget fra dem og givet videre til mindre kritiske forskere.
        Christian Aage fra Skibsteknisk Laboratorium har for lang tid siden pillet drømmene om bølgeenergi fra hinanden: storme skaber flere ødelæggelser på grejet, end den genererede energi kan betale for, og energifattige perioder varer for længe. Kun skotterne har med deres WaveGen fået resultater, og i Nordspanien, ved bugten Mutriku, har man installeret 16 generatorer med 300kW. Se Mutriku Breakwater Wave Plant, og Islay Limpet på engelsk wikipedia.
        Bagefter kan du gå til SeaGen, der ligger ved Strangford Lough og arbejder lige som en vindmølle, bare under vand: tætheden af vand er 800 gange luftens, og derfor er tidevandstrømmen her stærk nok til at drive 1,2 MW. Systemet er dog, uvist af hvilken grund, blevet taget på land her i 2017. Måske fordi de 5 års licens er udløbet, og det er tid til at forske på slitage og miljøpåvirkning. Der optræder ofte høller foran og bagved den slags installationer, så det skal nok undersøges.

        AagePK

        Sunday, July 2, 2017 at 14:33 UTC

        • Jeg kan levende forestille mig den rumlen gå gennem jorden. De tog, der kører forbi her udenfor, kan lige akkurat lade være med at larme generende, når de har runde hjul og iøvrigt ikke kører for hurtigt.

          Angående at pille bølgekraft fra hinden – dér har vi også været før. Ovenfor skrev jeg igen om at det er for dyrt at beskytte maskineriet mod bølgernes slag; – der findes i dag ikke materialer til en konstruktion, der kan stå på havbunden og sende noget op når det ikke bølger for meget. Jeg tror det var WaveGen som min brors nu voksne naboer arbejdede med. Steder med passende antal bølger et passende antal timer om dagen kan man derimod godt finde, men tidevands-strøm er en meget mere realistisk løsning, evt. hjulpet af vindmøller til at pumpe vand i reservoirer, når man ikke har andet at bruge vindkraft til.

          Men for at komme tilbage til kote-ændringer så var forbud en art udtryk for angst, og de nuværende regler og anvendelse af jordvolde som støj-skærme er meget mere reguleret. Det ser meget fornuftigt ud i Hillerød – og det glæder mig at man kan bruge teknikken på en fornuftig og landskabsmæssigt forsvarlig måde.

          Donald

          Monday, July 3, 2017 at 22:25 UTC


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s