Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for June 14th, 2017

Vildnis med artsrigdom

with 2 comments

Nu da naboens store træer alle er fældet, er denne gruppe af birk den vigtigste lægiver for vestenvinden

Der har været både fyr og majtræ her langs terrassen, men de blev ryddet fordi det var for meget skygge på terrassen. Men birkene var små og gav lige tilpas skygge om eftermiddagen. Men under birken voksede cotoneaster som nu over 30 år har vokset sig stor og iøvrigt har spredt sig.

Den bunddækkende vinca er overgroet af skvalderkål, og en gammel rose har stadig rødder og forsøger med mellemrum at komme op. Desuden er der Bambus/Elefantgræs fra dengang, der ikke var nogen træer, og selvsået hegg indimellem. Og så er der kommet kaprifolium.

Fuglene elsker birketræerne.

Artsrigdom – man kan se her at der også er nogle hvide blomster, som springer ud om nogle dage

Selv om det giver beskyttende læ for taget må jeg skære ned og formindske. Jeg har en svag ide om hvordan jeg vil gå til værks, begynde at rydde fra en ende af og tage toppen af birkene. Men ih hvor gør det ondt. Af en eller anden grund dukker billeder fra Stenbroen i København op, dér hvor jeg som barn gik og undrede mig over at der ikke var græs.

Kommentarer …

Written by Donald

Wednesday, June 14, 2017 at 21:41 UTC

Posted in Skov og have

Tagged with