Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Vedligehold af sko og støvler

with 4 comments

Skoen studeres …

Da jeg fortalte om at jeg ikke kunne finde bløde sko – og slet ikke vandrestøvler! sendte AagePK en mail fra Ærø med billeder fra Sydamerika.

Her er et billede af min flinke og dygtige skopudser i Sucre. Der er et hav af skopudserdrenge, og en del gør også et fint arbejde: man får pudset sko flere gange om dagen, hvis man holder på sin selvrespekt der i byen.

Men det er ikke altid til at vide, om drengen gør det af nød, eller han bare mangler penge til computerspil. Så vi benyttede mest de professionelle, der har bekvemme stole på plazaen. De skal jo forsørge en familie. Men vi fik en god snak med Roberto ude i lufthavnen, en knægt på 12 år, høflig, velformuleret, jo, han passede da sin skole.

Men hans familie kunne ikke klare sig, hvis han ikke også gav et nap. Og han var vellidt blandt kunderne, kunne vi se.

==================================================================

Dreng i lufthavnen

En skopudsning skal passe med indehaveren af skoen – ikke for blank!

Hvis jeg køber bløde lædersko er der håb om at jeg kan gå med en behagelig gangart indtil jeg får lægehjælp med den ømme fod og det, der kan ligne en lille knyst. Og så skal de pudses – derfor anledning til at se nærmere på skopudsningens ædle kunst – billederne er så vidt jeg kan se fra 13. Oktober 2009. Sted: Sucre, Bolivia.
Kommentarer …

Advertisements

Written by Donald

Thursday, June 8, 2017 at 21:10 UTC

Posted in Liv

Tagged with

4 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Du kan godt nok tro, at de sko blev blanke: de holdt i flere måneder efter hjemkomsten! 🙂 Dagen efter var vi hos ham igen, med de store vandrestøvler. De skinnede som katteskidt i måneskin. Men mon ikke det oprindeligt har heddet: De skinnede som katteskind i måneskin?
    Og det er min datter og Roberto på det sidste billede. Han fik vore reservekuglepenne og en stor blok, vi ikke skulle bruge mere, nu vi var på vej hjem. Det var han meget glad for, men: når man får en gave, skal man da give en til gengæld, og hvad gør en opfindsom knægt? Roberto skrev en lille parlør ned, så vi nu kan sige God-dag, farvel og lidt mere på quecha, det lokale sprog. Man skulle jo nødig komme i taknemmelighedsgæld, og det klarede han fint. Jeg har oplevet det samme i Indien. Herhjemme får man “Tak!”, hvis man er heldig. Og af tak døde smedens kat, som bekendt.

    AagePK

    Friday, June 9, 2017 at 12:49 UTC

    • Ja, jeg husker du nævnte det, og fortalte hvordan jeg kunne blødgøre vandrestøvlerne, Meindel, som jeg har arvet/fået. Jeg har tid hos lægen Tirsdag (Mandag tandlæge) og håber at lægen enten vil ordinere operation af knysten eller prøve en anden medicin. Men der er vist ikke meget, der hjælper mod urinsyregigt, – operationelt indgreb kan bestå i indsprøjtninger til fjernelse af urinsyrekrystaller som har udfældet sig i leddene.

      Knysten er stadig øm – hele kroppen er øm! – men jeg kunne godt gå en 2km tur i dag.

      Donald

      Friday, June 9, 2017 at 19:04 UTC

  2. Skopudser – et agtværdigt job.

    Jørgen

    Monday, June 12, 2017 at 18:22 UTC

    • Skoene får fødderne til at holde længere – og hvis skoene så oven i købet ser pæne ud, så er det rigtig godt.

      Donald

      Tuesday, June 13, 2017 at 17:56 UTC


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s