Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for June 2nd, 2017

Øksen ligger ved træets rod

with 7 comments

Før eller senere skal de fældes.

De to birke stammer fra et købt birketræ, købt i Asserbo Planteskole for en snes år siden, billigt, fordi, som planteskolemanden sagde at det var så gammelt, at det var lige før man ikke kunne omplante det
– og ganske rigtigt, det visnede og skød tre nye stammer nedefra

Overskriften er egentlig et citat om noget helt andet, en symbolsk sætning sagt af salig Poul Nielsen, magister i musikvidenskab, anmelder ved Berlingske Tidende, underviser i musiksociologi, som gik fra højre til venstre i politisk standpunkt og som sørgede for, at Marx’ “Das Kapital” stod på Musikvidenskabeligt Instituts bibliotek. Han var i tvivl om den klassiske musiks politiske berettigelse eller mening; men til syvende og sidst griber kunsten os, der *er* noget i den, sagde han.

Man gætter ofte på livets mening, SMS’ede min søn fra Toscana, nogle dage er det god mad, andre gange en smuk udsigt, og der er også mening i glade børn der leger med rockens sved.

Ja, jeg svarede: Ja, livets mening er kærlighed og god mad, videnskab og musik. Sådan! kh/

Written by Donald

Friday, June 2, 2017 at 9:18 UTC

Posted in Skov og have

Tagged with ,