Jordvold, koteændringer

Jeg husker en historie, som jeg desværre ikke har mulighed for at be- eller afkræfte, om at man tidligere ikke måtte bygge en jordvold ud imod en vej. Efterhånden som 60’erne og 70’erne gik, blev landevejene til trafikerede, støjende veje og det var oplagt at lave støjvolde – men man måtte ikke.

Jeg husker specielt et hus ved den gamle landevej fra Hillerød til Frederiksværk (Frederiksværkvej), som havde fået bygget sig en støjskærm af jernbanesveller. Jeg fik at vide af min ex at det var en af hendes bekendte, som boede der – den slags ting, som er umulige at huske eller verificere.

Men afskærmning var ikke tilladt. Eller var det “koteændringer” som ikke var tilladt? Og en jordvold faldt ind under det begreb? Måske var det acceptabelt, hvis det var en havemur eller raftehegn?

Når man ser nybyggerier i dag (her i området og andre steder) skærmes de af med meget høje jordvolde (5-8 meter, gætter jeg, ved Hillerødmotorvejen lige ved Herredsvejen). En sådan vold skubber støjen fra trafikårerne opad. Det synes jeg er en god idé. Her er et eksempel på et meget smukt område, som er beskyttet af en stor støjvold:

Villakvarter i Skærød i et område, som ligger ved en trafikåre, et industriområde, en genbrugsplads —
og lidt væk fra en tidligere losseplads.
Takket være en høj jordvold med stejle sider er der afskærmet for støj og området har derved fået karakter af et moderne parcelhuskvarter med masser af plads (og også med legeplads og borde og bænke på fællesområderne) –
her ses et par huse og hække, fællesareal og jordvold, 3 meter høj eller så

Små glæder – selvsåede

Uprætentiøse, men velkomne selvsåede stedmoder i en potte jeg ikke har vandet i år!

Denne dybrøde farve er vanskelig at fotografere – man skal kende problemet i forvejen, ved normal belysning får man en lysere rød farve, men den mørke farve kan indfanges hvis man skruer ned for kameraets tid (exponering her 1/400)

Papir-opslag er hurtigere end web-søgning og opslag

Med søgning på en computer kan man ting, som man ikke kan med en bog. Søgning på alle, der har “Axel” eller “Søren” i navnet er let med en computer, som genkender bogstavernes mønster i maskin-hukommelsen.

De, der ved lidt mere om computere, ved, at det er et bitmønster; 8 bit, binary digits, som kan være 0 eller 1 kan danne 256 symboler. Her er computeren stærk. Endvidere kan man med det, der kaldes domæner (svarer til fagområder) finde passende præcise synonymer og nærliggende betydninger for fx. hjul (== fælge, dæk, autogummi, axel) og derved give den søgende flere fornuftige svar.

Sidste trykte udgave, står der på forsiden – en papir-udgave som kun avanceret trykkeri kan lave – prøv at trykke det samme på en hjemme-printer !!! !!! !!!

Men i den trykte udgave, papir-udgaven, kan man lynhurtigt bladre i kort og med erfaring i kortlæsning kan man finde ruter og interessante steder.

I en Web-computer kan man til gengæld finde en rute og en forretning lynhurtigt, når først program og data er til rådighed.

Men har vi forstået implikationerne af alt dette? Mister vi evnen til at kunne finde vej selv?

Oversigtskort – Nordsjælland med fokus på Gilleleje-Hillerød

Vejby – hvor jeg bor – til venstre, Arresø og Ramløse Sand til højre

Kommentarer …

Hvad man må Sct. Hansaften

Det er tilladt at have Sct.Hansbål og traditionen er jo, at man brænder haveaffald. men hvis man ikke har lidt fornemmelse for det, kan man risikere at der dannes gnister – og hvis en nærliggende mark er tør og landskabet derfor fænger let, eller hvis der er stråtag og benzinstationer i nærheden, så er det farligt.

Jeg kan sådan set godt forstå at i en tid, hvor man ser flere og flere uerfarne husejere, skønner at der skal sættes skarpe grænser for hvor meget bål man må lave.

Her i sidste uge fik jeg brændt det af, et meget moderat bål under sikre omstændigheder. Det vigtigste var at landskabet ikke var tørt – det begyndte at regne (sidste fredag).

Det brændte hurtigt ned uden gnister

Nu vil det være lidt lettere at etablere et bålsted med sten eller fliser omkring og et sted til at tørre brænde og afklip.

Kommentarfelter …

Når der er fest i Elverhøj

Har jeg nogensinde set Elverhøj på Det Kongelige Teater? Det mindes jeg ikke, selv om jeg husker en skuespiller klædt som Christian d. 4. der står med sit rejsehold og træffer en vigtig beslutning som redder nogle unge mennesker – eller hvordan var det nu lige det var.

Men jeg husker historierne om hvordan unge mænd, som om natten går hjem fra et stævnemøde med den udkårne, hvordan de bliver lokket af festerne i bakken, – og det var just det, jeg blev slået af her:

Højen har åbnet sig, det gløder derindefra,
lyset strømmer ud fra højen med de smukke piger, der holder fest og tilbyder elskov

Når jeg tænker på hvordan sådan et syn kan have virket på en ung, tændt mand, i en tid uden elektrisk lys, uden biler med stærke forlygter, uden computergenererede fantasi-landskaber osv. så tror jeg at jeg forstår noget mere af myterne og af meningen med eventyrene.

Men hvad er meningen?

James Grieve og Rød Ananas

Træerne har vokset meget, men står strengt taget forkert, jeg ved ikke om man kunne se det på billedet fra 16.juni:

Til højre – ved trillebøren – står æbletræ Rød Ananas, og bliver halvt skygget af egetræet

Da jeg gik en runde og så på træernes tilstand, var det tydeligt at der var mere svamp på æbletræet under egetræet end på det skæve James Grieve æbletræ. Her følger billeder.

Det har ikke nogen betydning for mig, om der er mange æbler, der er mange flere, end jeg kan spise, sylte og lave grød af, men fuglene er glade for at det mobile mosteri ikke kommer tættere på end 50 km.

De spiser af æblerne vinteren igennem – indtil februar, så er der ikke flere, og det er jo desværre den vanskeligste tid for dem. Sidste år havde jeg gemt nogle æbler indendørs, og når jeg lagde dem ud, blev solsorten glad.

De små æbler er uden skurv, bladene er blanke og mørke

James Grieve har fået en krykke for ikke at vælte

========================================
Grieve-træet fik for efterhånden 7 år siden en krykke, fordi det havde fået et sår ved foden lige over roden, hvor myrer tappede saft. Jeg reparerede såret så godt man nu kan, rensede og holdt det fri for jord indtil træet selv lod barken vokse indover. Men det sætter flere æbler, end grenene kan bære (måske derfor bruges det ofte til espalier).

James Grieve roden er angrebet af myrer

Rød Ananas er her angrebet af enten svamp ellre insekter

Bladene ser ud til at være hærget af svamp – og da det står forkert, vil jeg enten fælde det eller skære ned til halvanden meter ca.

De pæneste Rød Ananas er gode nok

Blomster, der vil og kan selv

Selvfølgelig er de almindelige – de vokser jo under mange forhold, er ikke kræsne, så selvfølgelig er de almindelige. Men derfor kan de jo godt være smukke.