Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for May 18th, 2017

Privatisering og salg af infrastruktur – hvorfor

I dag faldt jeg over en 3 år gammel artikel af Poul Henning Kamp (PHK) om hvordan det kunne se ud som om der var detailler i DONG sagen, som var ukendte og forblev skjult; husk på at det var længe før vi fik statsrevisor-rapporten, som påpeger at der mangler dokumenter og at Folketinget (mfl.) var utilstrækkeligt informeret til at give samtykke.

Det, der mangler, gætter PHK, var at man i 2008 havde bedt Goldman-Sachs(GS) om et lille lån på 1mia$$ mod pant i 15% DONG aktier. Jeg citerer Kamps forklaring, som ikke bare er gammel men som er FØR pressen begyndte at skrive mere om selve SRSF salgsforhandlingerne:

Handlen giver objektivt ingen mening.

Hvis det havde drejet sig om at skaffe penge og få fyret op under Dongs grønne indsats, således som nogen har spekuleret i pressen, kunne man have sat Dong ud som folkeaktier, med preference til de tvangskunder der nu er solgt til amerikansk stangkaramel og påfølgende malkning over gas- og elregningen.

Hvis målet var privatisering, ville man også have givet andre store kapitalfonde chancen for et bud.

Størrelsen af aktieposten er også underlig, meget underlig, iflg. folk der lader som om de har forstand på den slags i erhvervsmedier.

Derudover er det til hudløshed fastslået at salget af den jordlagte infrastruktur, da man solgte TDC, var den største bommert i nyere tid. Derfor giver det slet ikke mening at nogen gentager fejltagelsen ved at sælge alle gas- og elforbrugerne i indkantsdanmark, som hovbønder til en udlænding der kun har interesse i at malke dem.

Endelig, men allermest underligt, får GS en preferentiel stilling der langt overskrider de 19% af aktierne de har købt.

Statsministeren og Finansministeren er mange ting, men så inkompetente er de ikke.

Det hele stinker med andre ord langt væk af at der er noget vi ikke har fået at vide.

Herefter gisner PHK:

I 2008 brænder lokumet og ministeren laver en feberredning (Tidslinien kan godt være at det er 2007 hvor de første bank-problemer melder sig, skriver PHK i en note).

I 2013 udløber aftalen og man må se at få trukket to streger.

Ministeren kan ikke bare lange 14% pantsatte aktier over disken, lige så lidt som han kan afsløre at vi lige skal bruge 6 mia kroner på at frikøbe dem, det ville afsløre studehandlen med fald i troværdighed og kreditvurdering og sikkert også udløse EU- og måske ligefrem rigsretssager.

Fra Ing.dk

Der er ikke tvivl om den første del af analysen, og en aftale med GS er også en mulig del, men jeg forstår ikke hvorfor PHK først taler om 15% aktier og bagefter 14% – mindre problem, selve historien har en kerne af sandsynlighed; GS fik finansiel støtte af Warren Buffet, som på det tidspunkt sad inde med et en formue på 80 mia $$$ så vidt jeg husker fra en af kommentarerne til artiklen (kommentarerne er delt mellem ros og kritik – det er for usandsynligt / ulogisk).

Men jeg kan godt lide PHK’s raisonnement om at det er vanvittigt utænkeligt, at politikere i 2013 ikke har lært at man ikke skal sælge infrastruktur!

Ingen, der er ca. 40 år gamle, kan huske at dette var posthuset i Helsinge i 1960’erne
her havde jeg sommerjob som landpost: Aviser på brystet er godt i modvind i frostvejr, sagde den faste landpost, som havde et lille hus og en kone, som også tjente penge
Hvis man ikke havde købt dyrere posthuse og havde haft økonomisk sans gennem alle årene, er det muligt at postvæsenet, pakker, Giro mv. ville være en god forretning

Det var rare folk, der var ansat i postvæsenet i Helsinge.

Advertisements

Written by Donald

Thursday, May 18, 2017 at 12:46 UTC

Posted in Brok

Tagged with