Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for May 4th, 2017

Fjerde Maj – set i børnehøjde

leave a comment »

Måske skulle overskriften være Halve Historier. Min generation hørte ordet “besættelse” når skolerne d.9. April havde fællessang og eventuelt en lille tale af enten skoleinspektør eller en lærer; og ordet “befrielse” når vi en månedstid efter nåede til 5. Maj (jeg tror ikke man fejrede fjerde maj på skolerne, men man gav os børn en halv – eller hel? fridag d.5 Maj.

Hvilke billeder danner der sig inde i hovederne på børn, som for forklaret at (u)Tyskerne besatte Danmark og at vi fem år efter blev befriet? Frihedskæmperne jog (u)Tyskerne på porten, ikke sandt? Og Danmark kæmpede mod en overlegen fjende, ikke?

Mange år senere går det op for én, at befrielsen af Danmark foregik i Ardennerne 1944 og kostede 140000 amerikanske soldater livet. (Jeg har ikke kontrolleret det tal endnu, var det i en dokumentar på YouTube om Hürtgen Forest? d.v.s. Ardennerne og Siegfried Linien? De officielle tal kan ses i Wikipedia og er lavere, ca. 90000 Allierede, men det tal er kun en mindre del af den samlede krigsindsats efter D-Day.)

Kampene var hårde, fordi Tyske soldater kæmpede til døden, de var bange for at blive dømt som krigsforbrydere eller bange for at blive likvideret af deres tyske kommando.

Men flertallet af Danmarks befolkning mærkede ikke selve kampene, som førte til kapitulation; krigen var for dem rationering og varemangel. Frihedskampen var noget man læste om – eller hvad? har jeg helt misforstået det?

Jeg tændte lys 4. Maj og blev glad for at se at mange yngre personer også husker den skik.

Written by Donald

Thursday, May 4, 2017 at 20:53 UTC

Posted in Blogosofi

Tagged with