Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

115 års fødselsdag

I dag ville han være fyldt 115 år, min far, Paul Erik Axel, som han hed de sidste ca.50 år af sit liv, Poul på fransk er ikke et godt navn, så det blev til Paul.

Hvor mange tænker på at finde neutrale, gode, praktiske navne til deres børn?

Manden i det lyse jakkesæt er min far – er det en bryllupsblomst, han har i knaphullet?

Så vidt jeg ved er billedet taget på balkonen i den Amerikanske Ambassade i Teheran under krigen – og damen i den hvide kjole ved søjlen i midten er min mor.

Jeg kan næsten ikke kende Paul Erik på dette billede. De sidste år af hans liv blev han mere og mere dement og meget overvægtig, måske på grund af en svulst i hjernen, som blev fjernet da han var 70 eller 71, men måske ikke helt.

Han blev 78 år.

Advertisements

Written by Donald

Monday, April 24, 2017 at 23:10 UTC

Posted in Tidsmaskinen

Tagged with

12 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Tillykke med din far – det ser ud til, at du er en god blanding af dine forældre!! Din mor er meget smuk . Kh Marianne

    marianne bentzen

    Tuesday, April 25, 2017 at 10:48 UTC

    • Tusind tak (og undskyld det forsinkede svar) – ja jeg ligner da i nogen grad min far og min mor, men det har jeg egentlig svært ved at se selv 🙂 Du skal have tak for bemærkningen om min mor, der er nogle flere billeder af hende på dette indlæg om at have nogen, som man kender gennem hele livet:
      https://dax2.wordpress.com/2010/07/22/livsvidne/
      (Jeg må se, om jeg har originalbillederne og kan lave bedre kopier.)

      Donald

      Thursday, April 27, 2017 at 14:54 UTC

  2. Det må jeg nok sige. Nydelige mennesker!
    Tænk, at der var menneskeligt overskud til fotografering, energi til at klæde sig nydeligt og mulighed for at få et smil frem, selvom de fleste ansigter signalerer alvoren.

    Kender du forløbet af dine forældres rejse på daværende?
    Hvis du har skrevet om det tidligere, vil du måske lægge et link?

    natural2222

    Tuesday, April 25, 2017 at 11:32 UTC

    • Tusind tak for den bemærkning, Farmer. Jeg bliver sat på lidt af en opgave med at fortælle historien om mine forældres vej gennem livet. Jeg spurgte dem ofte, og jeg fik en meget kort forklaring, men har siden stykket en længere én sammen. Her er den korte forklaring: Min mor voksede op i Paris, hvor hendes far var skjorteskrædder, chemisier, – men i 1931 gik det dårligt med økonomien og der var bedre forretningsmuligheder i Teheran – familien var armensk og Tehran har altid været et venligt sted for armeniere. I Tehran fik min mor arbejde som sekretær og oversætter med fransk sprog – det kunne hun som sit modersmål.

      Min far voksede op i Vordingborg som søn af en sodavandsfabrikant, der kom fra meget små kår og havde taget/fået en uddannelse som cand.pharm – iøvrigt sammen med Vibe-Hastrup (sko-creme) og grundlæggeren af Faxe Bryggeri.
      Min farfar døde da min far var 13, og min far fik som den eneste af sine søskende en uddannelse på handelsskole (Niels Brock) i København. Da han altid havde haft lyst til at rejse og var god til sprog, tog han/fik han et job hos Kampsax, der på det tidspunkt havde brug for sprogfolk for at få de mange forskellige ingeniører til at samarbejde om fuldførelse af den Trans-Iranske Jernbane, fra Den Persiske Golf til Teheran og senere med forgreninger videre nordpå til Tyrkiet og mod øst – et enestående stykke byggehistorie, for de foregående entreprenører havde opgivet, men Kampsax overtog stumperne og ingeniørerne og fik bygget banen færdig på rekordtid – tidligere end forventet. Efter det forlod Kampsax Tehran, og min far og mor lavede nogle forretninger, hvis natur forbliver tågede, men der var i hvert fald gang i transport af krigsmateriel gennem Tehran til USSR, da De Allierede besatte Iran.

      Efter noget hurlumhej frem og tilbage blev de gift og fik et barn i 1944, rejste til Danmark og fik mig i 1946.

      Der er ikke flere billeder af min far i den alder, men min mor i Kampsax kan man se på opslaget https://dax2.wordpress.com/2010/07/22/livsvidne/

      Donald

      Thursday, April 27, 2017 at 15:06 UTC

  3. Tillykke med din fars fødselsdag. Jeg kan faktisk godt forstå du bemærker det, jeg gør det selv. Senere på året ville min fa blive 110 år, hvis han altså ikke var død i 1975.
    Det er interessant at se et billede som dette, der viser en fjern tid, men alligevel ikke så fjern, og i et fjernt land. Tak for kigget.

    Jørgen

    Tuesday, April 25, 2017 at 18:12 UTC

    • Tak Jørgen – jeg synes man må forstå sine forældre og sende dem en venlig tanke, de har sat én i søen, så at sige.
      Det lidt, jeg kender til Tehran i 1930’erne er en blanding af datidens byggeskik og bazar’er og fattigkvarterer. Der har altid været en overklasse i Iran, og der var store sociale spændinger dengang såvel som senere, da Khomeini skubbede til oprør.

      Der var engang en webside med smukke billeder fra det moderne Tehran – men der var ingen billeder fra de udstrakte fattigkvarterer mod syd.

      Donald

      Thursday, April 27, 2017 at 15:11 UTC

  4. Takk for et delikat innblikk i en forsvunnet verden.
    Klem på deg. ❤

    Mormor

    Wednesday, April 26, 2017 at 8:04 UTC

    • Selv takk! klem på dig ❤ 🙂

      Donald

      Thursday, April 27, 2017 at 15:12 UTC

  5. Dejligt, at vi kan blive ved med at mindes vore forældre – det er også en form for udødelighed.
    Min datter kan i hvert fald ikke finde på ‘venlige’ navne … Anna er okay, men Aubrey! Og det selv om hun inden fødslen påstod, at han skulle have et navn, der klingede godt både i DK og UK 😀

    Ellen

    Thursday, April 27, 2017 at 9:36 UTC

    • Aubrey – det er da bedre end Wåge eller Poul. Men heldigvis kan vi moderne mennesker lave lidt om på navnene når det er nødvendigt!

      Donald

      Thursday, April 27, 2017 at 15:15 UTC

      • Hehe, Aubrey hedder faktisk Poul til mellemnavn, efter min far – som i øvrigt hed Poul Aksel (Larsen) 🙂

        Ellen

        Thursday, April 27, 2017 at 18:53 UTC

        • Ja – høhø eller suk.
          Husker du rigtigt, har de døbt ham p-O-ul og ikke p-A-ul? Min far fandt jo hurtigt ud af at man sagde puul og de undrede sig over om det -o- er en stavefejl eller om han hedder noget, der minder om høne (poultry, poule, poulard).

          Donald

          Thursday, April 27, 2017 at 19:53 UTC


Comments are closed.