Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Benzinforbrug er pænt lavt for 17 år gammel Skoda Octavia 1.6 GLX

with 11 comments

I fredags var jeg til 81 års fødselsdag ud fra mottoet om at hellere fejre rund fødseldag for meget end én for lidt, og på hjemturen kørte jeg pænt og ikke for hurtigt for at nyde turen. Der var kraftig regn, dårligt føre, og på et tidspunkt sendte en landbrugsmaskine en sten op på forruden sammen med en del mudder. Heldigvis kom der ikke noget synligt mærke efter stenen.

Da jeg kom til Helsinge efter 184 km. sagde computer-måleren at jeg havde brugt 6.6 liter pr. 100 km. (15km/l) Det er rigtig godt, når man kører 100-130 i timen en del af vejen.

Advertisements

Written by Donald

Saturday, April 15, 2017 at 23:48 UTC

Posted in Blogosofi, Vejr

Tagged with

11 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Det er godt at have en bil, der ikke er mere forslugen. Det giver et lille tilskud til pensionistindkomsten!

    Jørgen

    Monday, April 17, 2017 at 5:45 UTC

    • Det er rigtigt, jeg har stor glæde af at kunne køre i denne bil uden at det ruinerer mig helt! 🙂

      Donald

      Monday, April 17, 2017 at 10:08 UTC

      • Undskyld mig, Jørgen, men: hvordan kan en udgift være et tilskud? 🙂
        OK, jeg kan godt forstå meningen; men på mig virker det bare ligesom når Uber, og deres proselytter, f.eks Den politiske Kuglestøber, på evig overførselsindkomst, hævder, at de bare benytter sig af dele-økonomi. Hør nu her: hvis 2 har en opgave hver for sig, og de så slår sig sammen om at få denne opgave løst, og de dernæst deler udgiften, eller indtægte, så er det dele-økonomi. I tilfælde af samkørsel: du kører med i min bil, og vi deles om udgiften. Statens takst er under 5 kr pr kørt km: altså bliver det max 2.50 pr snude. Og ikke de xxx, Uber tager, og som har givet dem en værdiforøgelse med 85 mia, efter hvad der sidst har været fremme. Det er falsk varebetegnelse at kalde Uber for dele-økonomi.
        Ikke, at nogen her har bare antydet noget derhenad: jeg benyttede mig bare af muligheden. 🙂

        AagePK

        Monday, April 17, 2017 at 15:48 UTC

        • Så så, nu ikke for fantasiløs derovre på Ærø.

          Donald Duck køber en VW anno 1965, den kører max 10 km. på literen, måske endda mindre, og kører 200 kilometer. Forbrug 20 liter. 220 kr. Da han nu har en Onkel Joakim, så får han et tilskud på 7 liter eller ca.70 kroner fordi denne onkel er så rar. Erstat Onkel Joakim med en Octavia, som bruger mindre benzin så har du etymologien bag brugen af ordet tilskud her. Det kræver godt nok megen indlevelse og en del fantasi, men mig bekendt fejler Marstalitterne ikke noget i den henseende.

          Men iøvrigt en interessante kandestøber-kommentar! 🙂
          Tak for den 🙂

          Jeg er enig i at UBER er Übermerkwürdig og har opfattet det som en svindelstreg af de mere raffinerede.

          Donald

          Monday, April 17, 2017 at 19:55 UTC

          • Ham onkel Joakim, er han kuglestøder hos Octavia? Tø-hø! 🙂
            Nej, jeg har jo også udskiftet min Audi A3 med UP! for at få banket udgiften til bezin ned: forbruget er så lille, at jeg jævnligt må røre rundt i tanken for at bezinen ikke skal trække skind! 🙂
            Men det har jo kostet en investering, som dog igen skal holdes op mod det faktum, at en 17 år gammel bil jo oftere skat på værksted. Og koster mere i ejerafgift. Så alt i alt: træk fra og læg til, resultatet er pænt økonomisk, økologisk og kørselsglædemæssigt.
            Ombytningen luner i tegnedrengen, men tilskud vil jeg stadig ikke kalde det, “et større råderum” bliver nok mit valg.

            AagePK

            Tuesday, April 18, 2017 at 10:23 UTC

            • Det er nemlig rigtigt, det er en dyr bil i mange henseender (ikke værksted, automekanikerne siger at den årgang Octavia er for godt lavet. Han var ligeved at råde mig fra udskiftning af tandremmen, men med 9 åŕ mente jeg (og langt om længe Bil-reparatør/vedligeholder Flemming/Auto-didakt geni) at det var en klog investering.)

              På Fiatten kom der de sidste år forhjulslejer, benzinpumpe, og jeg ved ikke hvad af reparationer. Jeg prøver at glemme det for ikke at ærgrrrre mig.

              Selve glæden ved at have en urusten bil, som starter hver gang og kører pænt, købt for en meget rimelig sum, er den største glæde. Skatten er større, forsikringen vistnok også, jeg kan ikke huske hvad jeg betalte for Fiatten, men benzinforbruget er mærkeligt nok det samme. Det er måske den computerstyrede karburator som har en betydning i så henseende. Hvis man accellererer, siger den at den bruger 32 liter pr. 100 km, men efter kort tid holder den jo op med at accellerere 😎 Det minder mig om en dansk film, hvor bilsælgeren siger til den ulykkelige at denne bil er uden bremser, man speeder sig ud af vanskelighederne.

              🙂

              Donald

              Tuesday, April 18, 2017 at 14:52 UTC

  2. Enten burde tilskud have været “tilskud” eller være angivet som det det er, nemlig en mindre udgift, der giver mulighed for andre udgifter end benzinudgifter.
    Eftersom pensionen jo ikke er stigende i nogen særlig grad, leder jeg undertiden efter muligheden for at undgå udgifter og psykologisk set er jeg vel kommet til at kalde dette fænomen tilskud.
    Tilskud til pensionen fremkommer på anden vis, fx ved hobbyvirksomhed – mulighed for hotelbestilling via en af mine hjemmesider. Det giver også lidt ekstra til SKAT.
    Tak for påpegningen og for den interessante diskussion.

    Jørgen

    Tuesday, April 18, 2017 at 19:52 UTC

    • Nogen lærere ender med at blive krakilske, når de ikke har stileretning hængende over hovedet. Jeg tror ikke denneher sprogting skal tages alt for alvorligt. Jeg forstod og opfatter det som en god ting ™ hvis man omlægger sot forbrug og reducerer omkostninger, det ligner tilskud.

      Det sproglige her minder mig om et ord, som jeg ikke ved om jeg selv har fundet på: et “indskyderbål”, hvor man skubber bjælker og store grene længere og længere ind efterhånden som de brænder, er det spejder-dialekt?

      Ja, desværre er pensionen ikke ligefrem stigende. Jeg tror jeg klarer mig fint de første år og håber på at der er hjælp at få hvis jeg er nødt til at flytte fordi havearbejdet bliver vanvittigt krævende.

      Donald

      Tuesday, April 18, 2017 at 22:30 UTC

  3. Hej Jørgen, nej, det skulle så absolut ikke opfattes særligt alvorligt , det der med tilskud. Der er bare det, hvilket Farmer nok også vil skrive under på, at begrebet “tilskud” er gået hen og blevet et spin-ord. lige som “overførselsindkomst”: på den måde signalerer politikere, at de penge har du fået af deres hjertes godhed, ikke ved ærligt arbejde, selv om du i virkeligheden, som hunden, bliver fodret med din egen hale.
    Jeg kan nævne en grotesk hændelse i min oldefars liv: han var kusk ved Brugsforeningen i Flensborg, dygtig med hestene, jeg har billeder fra jubilæumskørsel. Men i 1933 blev han fyret, fordi han ikke havde partibogen i orden. Efter karenstid kunne han få tilskud fra staten i form af arbejdsløshedsunderstøttelse: 3 Reichsmark. Til gengæld måtte hans søn spytte 4 Reichsmark i kassen, fordi han ifølge loven var medansvarlig for sine børns og forældres velfærd. På visse områder gælder den lov stadig i Tyskland, jeg mener, at de “liberalt allierede” har det i deres program også.
    Derfor mine spydigheder mod den politiske kuglestøder, der har været på overførselsindkomst alle sine dage.

    AagePK

    Wednesday, April 19, 2017 at 5:47 UTC

    • Jeg takker for alle de mange gode tanker og historier min brug af tilskud afstedkom. Det gode ved det er at jeg har fået lejlighed til at forholde mig til ordet i et sådant omfang, at jeg måske ligefrem kommer i tanker om denne “tråd” og den gamle historie fra Flensborg næste gang jeg får ideer om hvad der kan bevirke tilskud til pensionen og det kan ske jeg begynder at kalde det det det er, nemlig en besparelse eller en reduktion af udgifterne.
      Det smarte er jo at kalde ting og sager ved rette navn – så man ikke kommer til at lyde som et ekko af spinsprog og andre omskrivninger af virkeligheden.

      At omtanke er at foretrække for automatik kan følgende autentiske citat fra i går illustrere:

      Roskilde Avis informerede om følgende under Løbende arrangementer:
      20/4 – 5/6: 10-15: Roskilde Rådhus, Rådhusbuen 1. Fernisering af kunstner i Roskilde Kommunes Kunstforening.

      Jørgen

      Wednesday, April 19, 2017 at 12:53 UTC

      • “Jeg gi’er mit humør en gang lak, tra-la-la!” 🙂

        AagePK

        Thursday, April 20, 2017 at 5:53 UTC


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s