Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Ru brædder samler støv og spindelvæv

Carporten blev bygget for 20 år siden af et “byggesæt” fra Værebro Tømmerhandel. Det gik op for mig at de fleste “byggesæt” er dyrere end træ og tagsten købt efter egen indkøbsliste! så pas på med den slags.

Pænt 19mm bræt fra en annonce (XL-byg)

Men hvad der også gik op for mig var, at “ru brædder” er mange forskellige kvaliteter. Jeg har prøvet at søge på Google efter billeder af ru brædder, men der er ikke nogen, der er så ru som de brædder, som vi brugte til min carport.

Har man brugt en sløv sav? Når jeg ser savværksvideoer, saver de store save pænere (glattere) end disse brædder er savet.

Jeg har hørt at efter 20 år bør man give træbeskyttelse, selv om brædderne er trykimprægnerede.

En nabo sagde, at brædder som disse her kræver mere maling/træbeskyttelse/Gori (ingen reklame her, andre mærker er også gode). Mon merudgiften til Gori er større end besparelsen ved at bruge billige, ru brædder?

Et par brædder i carporten før børstning

De samme brædder efter fejning med kost og derefter børstning med stålbørste
afbørstnings-støv og splinter ses til højre på fodremmen

============================================================

Brædderne kan genkendes fra det ene billede til det andet på en knast, der er yderst til højre på første billede og en cementsokkel, som bærer stolpe og fodrem, – men det kunne være gjort meget bedre.

Jeg er meget glad for at have overskud til at gå i gang med vedligehold. For 3 år siden fik jeg malet en køkkenvæg, og siden da har jeg næsten ikke fået lavet andet end minimal rengøring.

Advertisements

Written by Donald

Tuesday, April 11, 2017 at 23:10 UTC

Posted in Byggeri

Tagged with

4 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Alt andet lige er der mere vedligeholdelse, og flere udgifter til træbeskyttelse, maling osv, jo mere ru brædderne er.
    Fordi: overfladen er jo flere gange større, der hænger meget mere i , der skal fejes/børstes mere, alger trives bedre fordi regnen ikke løber så godt af.
    Men hvad er pænest? En skarpskåret, høvlet overflade, med et godt lag træbeskyttelse, der meget langsomt skaller af? Eller ru brædder, der lige så stille ældes “med ynde” og får en lidt mere grønlig overflade, der næsten får plankeværket til at gå i med den omgivende have?
    Mit eget plankeværk blev sat op i 1973; jeg har vist givet det overfladebehandling, med træbeskyttelse, og anden eller tredje gang med lys trætjære: det lugtede af røget sild længe efter, man blev helt sulten, sagde postbuddet.
    “Plankeværket skal males for at give lys og atmosphære!” skreb Ingemann til bestyrelsen for Akademiet.
    “Plankeværket skal tjæres for at modstå lys og atmosphære!” skrev formanden tilbage.
    Mit nye, der blev sat op for 3 år siden, står med håbets lysegrønne farve; hvis det også kan holde i over 40 år, er jeg tilfreds. Stolperne er de samme.

    AagePK

    Wednesday, April 12, 2017 at 6:15 UTC

    • Tak for denne kommentar! Altid god for interessante perspektiver! Tænk at Ingemann fik svar på tiltale! Ingemann, der aldrig var rim-fattig, rim-hungrende, reim-süchtig!!! (er der (ikke) et eller andet ord for aldrig at mangle et rim?)

      Prøv at se det bræt, som XL-Byg har fotograferet, det er netop sådan et ru 19mm bræt, som man bruger til at lave skurvægge. Det er meget mindre ru end mine brædder! Ja, jo jo, malingsforbrug er afhængig af areal og suge evne, så langt var jeg kommet, men hvis nu der bruges fx. en spand Gori til 400 kr til at dække begge sider af en væg, men med Udsholt brædder kan der kun dækkes den ene side, så er der altså en merpris på 400 kr, og med ca. 50 brædder er det 8 kr mere pr. bræt – det kunne være nok til at købe 19mm brædder, som er lidt mindre ru.

      Men iøvrigt synes jeg også at de er meget pæne, disse meget ru og lidt grønlige og kobbersulfat-blå brædder, der må være savet med en sløv savværkssav, som har flænset mere end den har skåret. Jeg har prøvet at finde billeder af sådan en rundsav – de første, man lavede, som kunne save en mands månedsarbejde på en time, vandkraftsdrevne. Der var sådan nogle rund om i Sverige, og da min søn var barn, så vi sådan en på et savværksmuseum ved Ronneby Å, en kæmpe rund klinge, som må have kostet en bondegård dengang stål var nyt og dyrt. At slibe den var ikke noget man gjorde på en gang. I sæsonen (sommer) skulle den helst køre hele tiden.

      Jeg er også tilfreds, hvis carporten kan holde 40 år, eller bare 30. En trykimprægneret stolpe, som står i jord, kan holde i 20-30 år siger man. De fleste af stolperne her står i cement-i-hul, et par stykker er lavet på cementrør med stolpeholder, men konstruktionen krævede at stolperne fik lidt retnings-stivhed ved at være støbt fast. (En anden bygherre nede ved stationen har lavet et helt rækværk, som står på stolpe-holdere i cement, men der er så også gjort noget ekstra for side-stivhed.)

      Donald

      Wednesday, April 12, 2017 at 10:34 UTC

      • Ved nærmere eftertanke: den ekstra ruhed, der, som du skriver, nærmest ser flænset ud, kan skyldes, at man har savet træ, mens det var grønt, altså ikke tørt, lagret træ. Da vi havde stort stormfald for en del år siden, blev mange søer brugt som lager, eller man oversprøjtede kontinuerligt de enorme stabler af det skovede træ; på den måde kunne man vente med at skære det op, til der var tid. I modsat fald må man regne med stort tab til biller af forskellig slags, der invaderer træt og i skjul af barken lever det gode liv. Jeg har set, hvad de små kræ kan ødelægge, hvis man ikke i tide fjerner barken, og det var der ikke tid til i de store stormfalds-år.

        AagePK

        Wednesday, April 12, 2017 at 12:36 UTC

        • OK – tak for den teori. Jeg har undret mig så mange gange over hvad der kunne være skyld i flænseriet: var det mon sjusk med en slidt savklinge? – men så havde man måske ikke ofret trykimprægnering på de brædder. Nu er der en naturlig og meget sandsynlig forklaring.

          Donald

          Wednesday, April 12, 2017 at 12:54 UTC


Comments are closed.