Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Forårets gratis blomster

Lyserøde hyacinter – er det feminint?

Min fornuftige økonomiske mor kunne få det til at løbe rundt for 300 kr. om måneden i 1951 (før huslejen var betalt, vi boede i en forholdsvis dyr lejlighed) og vedblev at være økonomisk livet igennem, hun gemte altid løgene når hun fik en blomsterdekoration med løg

Det er nu 13 år siden at jeg gravede og trampede og lagde fliser udenfor bryggersdøren, hvor der er eftermiddagssol og forholdsvis dejligt læ (der kan komme bedre læ med passende busk-plantning.) Jeg ved at disse lyserøde hyacinter har stået der mindst 8 år, for jeg fik dem af min mor og hun døde for 8 år siden.

Kærmindesøstre spreder sig rundt om roden af benved

Den blå hyacint har blomstret dér hvert år i 15-20 år, den er fra før jeg lavede terrasse i 2004, før dengang havde jeg ikke nogen blomsterbede og håbede bare at tingene kunne passe sig selv. Jeg havde alt for travlt med IT-manualer og lærebøger

Man skulle tro, at jeg har plantet kærmindesøster rundt om træet, men de er kommet sammen med potten med benved fra naboen, og har spredt sig uden min hjælp. Tak til de kære søstre!

Advertisements

Written by Donald

Saturday, April 8, 2017 at 20:05 UTC

Posted in Skov og have

Tagged with

6 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Nydelig med blomster. Man var kan hende noe flinkere til å ta vare på ting, tidligere? Som blomsterløker fra oppsatser og slikt.
    Klem på deg 🙂 ❤

    Mormor

    Saturday, April 8, 2017 at 20:11 UTC

    • Man var meget flinkere, men det hænger også sammen med at man skulle klare sig alene og kendte pengenes værdi 🙂
      Klem på dig! ❤ 🙂

      Donald

      Saturday, April 8, 2017 at 20:13 UTC

  2. Det er fint med gratis forårsblomster, og især er det jo dejligt at hyacinterne fra din mor vedbliver at sende en hilsen.

    Jørgen

    Sunday, April 9, 2017 at 17:25 UTC

    • Hvis man ikke klipper dem ned, så samler bladene kraft til at løgene kan blomstre igen – gør de ikke?

      Donald

      Sunday, April 9, 2017 at 22:20 UTC

      • Man fjerner blomsterhoveder fra de fleste løgplanter, så bladene kan koncentrere sig om at samle kraft til løget, og dette derved får større mulighed for at komme igen med blomst næste forår, og evt dele sig. I så fald skal løgene tages op, deles, og udplantes i frisk jord. På den måde har jeg efterhånden fået spredt påske- og pinseliljer, såvel som hyacinter, over det meste af haven. Vintergækker, dorthealiljer, scillaer og perlehyacinter ligeså.

        AagePK

        Monday, April 10, 2017 at 7:44 UTC

        • Tak – ja, jeg har vist klippet blomsterne af de lyserøde og sørgede for at de ikke blev helt kvalt sidste år – det er måske det, der belønnes nu

          Donald

          Monday, April 10, 2017 at 22:35 UTC


Comments are closed.