Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for April 8th, 2017

Forårets gratis blomster

with 6 comments

Lyserøde hyacinter – er det feminint?

Min fornuftige økonomiske mor kunne få det til at løbe rundt for 300 kr. om måneden i 1951 (før huslejen var betalt, vi boede i en forholdsvis dyr lejlighed) og vedblev at være økonomisk livet igennem, hun gemte altid løgene når hun fik en blomsterdekoration med løg

Det er nu 13 år siden at jeg gravede og trampede og lagde fliser udenfor bryggersdøren, hvor der er eftermiddagssol og forholdsvis dejligt læ (der kan komme bedre læ med passende busk-plantning.) Jeg ved at disse lyserøde hyacinter har stået der mindst 8 år, for jeg fik dem af min mor og hun døde for 8 år siden.

Kærmindesøstre spreder sig rundt om roden af benved

Den blå hyacint har blomstret dér hvert år i 15-20 år, den er fra før jeg lavede terrasse i 2004, før dengang havde jeg ikke nogen blomsterbede og håbede bare at tingene kunne passe sig selv. Jeg havde alt for travlt med IT-manualer og lærebøger

Man skulle tro, at jeg har plantet kærmindesøster rundt om træet, men de er kommet sammen med potten med benved fra naboen, og har spredt sig uden min hjælp. Tak til de kære søstre!

Written by Donald

Saturday, April 8, 2017 at 20:05 UTC

Posted in Skov og have

Tagged with