Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for April 4th, 2017

Er det mit blod?

with 8 comments

Min erfaring er, at jeg tiltrækker flere sultne myg end andre. Efterhånden lærer man at leve med det, husker myggebalsam og dækker sig til.

Her forleden kom så den første myg, fløj hen foran skærmen, hvor jeg fangede den og tværede den ud. Men den var fuld af rødt blod. Har myg rødt blod? I så store mængder? Eller havde den allerede stukket mig eller en anden en? Det kløede over det hele.

Den faldt ned i tastaturet, jeg rystede den ud på bordet og tværede den ud, så blodet sprøjtede ud

For hvert myggestik er en moderlig myg i stand til at generere mange, mange nye stikkemyg – jeg synes jeg har set tallet 100. De kan lægge æg i tagrender, og når der falder lidt regn er det nok til at æggene klækker og i løbet af nogle dage bliver myggelarverne til myg. En biolog forsøger at beskrive hvordan myggene har det med deres offer. Den sidder på væggen et sted hvor man ikke ser den, og den venter, den kan mærke luften fra det enorme væsen, som kommer ind, den bliver siddende på væggen indtil mørket falder på, absolut ro, den føler en uimodståelig trang, den er i delirium, – så pludselig sætter den af, ryster med vingerne … zzZZZZ … – søger hen til kæmpen og sætter sig et sted, hvor den kan lugte blod. Tynd hud. Den elsker det, stikker boresnabelen ned og filer ganske lidt, dens tynde snabel kan komme ned og i løbet af få sekunder har den fyldt sin indkøbstaske med blod. Nu kan den flyve hen i en krog, gemme sig og fordøje. Dagen efter kan den lægge masser af æg og sørge for slægtens overlevelse.

Jeg er somme tider ikke helt sikker på at jeg ønsker artsrigdom for enhver pris. Men lad nu forskerne fortælle noget mere om hvorfor det kan være en god idé, jeg venter tålmodigt, indtil jeg lugter blod …

Anopheles (Greek anofelís: “useless”) is a genus of mosquito first described and named by J. W. Meigen in 1818. About 460 species are recognised; while over 100 can transmit human malaria, only 30–40 commonly transmit parasites of the genus Plasmodium, which cause malaria in humans in endemic areas. Anopheles gambiae is one of the best known, because of its predominant role in the transmission of the most dangerous malaria parasite species (to humans) – Plasmodium falciparum.

[…]

Adult females lay 50–200 eggs per oviposition.

Written by Donald

Tuesday, April 4, 2017 at 15:35 UTC

Posted in Brok

Tagged with