Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Fordomme overfor køkkenredskaber

Undskyld mig! Jeg vil selvfølgelig ikke diskriminere! Men jeg har undret mig. Jeg kalder den en “damekniv”.

Damekniv, også kaldet urtekniv

Jeg bruger en køkkenkniv, som har et buet skær og som ligner en rigtig kniv. Ligner næsten en dolk! – Hvordan kan det nu være, at når jeg havde min mor på besøg, så insisterede hun på at hjælpe lidt i køkkenet (meget velkomment) og spurgte efter en urtekniv. Første gang havde jeg ikke nogen. Anden gang medbragte hun en urtekniv selv. Det gentog sig et par gange (måske havde hun glemt at hun havde medbragt én tidligere).

Samme gentog sig, da min ex-  besøgte mig, men jeg kunne dog vise hende at der lå nogen stykker i den nederste køkkenskuffe. På trods af det købte hun alligevel endnu én til mig (Fiskars, som også er meget skarpere). Der blev grinet af at jeg kaldte det en “damekniv”! 🙂

Der er af en eller anden grund kommet flere og flere til, og jeg har ALDRIG købt nogen selv. Jeg kan ikke lide dem, skæret sidder på den forkerte side af klingen og de er alt for korte, kan ikke hakke persille eller skære ting i skiver i en fart. Jeg har aldrig set en kok bruge en damekniv.

Hvorfor bruger “damer” den slags knive?

Det er efterhånden nogen stykker, som damerne har medbragt

Advertisements

Written by Donald

Friday, March 31, 2017 at 12:15 UTC

Posted in Brok, Foto

Tagged with

15 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Kjekke kniver til å skrelle frukt med 🙂 Kan til og med bruke potetskrelleren til det.
    Klem på deg 🙂 ❤

    Mormor

    Friday, March 31, 2017 at 12:30 UTC

    • Ja nu du siger det, så har jeg set mine damer bruge sådan en kniv til at skrælle appelsiner, og de lagde vægt på at spiralen blev ét langt stykke – ikke flere stykker !!!

      Potetskrælleren vil egentlig lave for tynde skræller når det drejer sig om appelsiner, men jeg kan godt se hvordan det kan lade sig gøre.

      Donald

      Friday, March 31, 2017 at 16:19 UTC

  2. Hvor mange kokke har du set i arbejde? Om det er en damekniv, ved jeg ikke, men hvis det er tilfældet, har jeg en stærk mistanke om, at den er opfundet af en mand. Måske af samme grund, som der opfindes særlige børneudgaver af redskaber 😉 Jeg vil faktisk gerne vide, hvad fordelen(e) er ved sådan en kniv …

    Rasmine

    Friday, March 31, 2017 at 13:44 UTC

    • Vi må takke Mormor for at have forklaret, at man bruger den slags knive til at skrælle appelsiner.

      Jeg kan ikke svare på dit sidste spørgsmål, jeg mener ikke der er nogen fordele ved sådan en kniv, men at der er flere ulemper.

      Donald

      Friday, March 31, 2017 at 16:23 UTC

    • Hov jeg glemte at sige lidt om hvor mange kokke … Hvis du kan huske Axel og Conrad (TV-køkkenet), så var den ene særlig god til at bruge en kniv, og han forklarede, hvordan man gør. Han brugte aldrig andet en rigtige knive. Desværre reklamerede de så meget for smør, at DR fyrede dem. Derefter har der været en stribe andre kokke i TV som har vist, hvordan de arbejder, mest berømte i dag er vel brødrene Price. Hvad er det nu de hedder til fornavn … Adam og …

      Og ellers har man vel kigget ind i et køkken en gang imellem.

      Donald

      Friday, March 31, 2017 at 16:26 UTC

  3. Må jeg lige protestere: det er så absolut ikke nogen damekniv, men en højt udviklet professionel urtekniv. Den har skæret, æggen, på den rigtige side, og hvis/når man arbejder meget i et køkken, har den så absolut en plads. Og faconen er den samme, hvad enten mærket er gode gamle Raadvad, eller Fiskars.
    Bl.a bruger jeg den, når der skal pilles løg, hvidløg, kogte kartofler. Den duer ikke til at skrælle kartofler med, da det enten går for langsomt, eller skrællen bliver for tyk. Her er en decideret kartoffelskræller bedre egnet. Og til at skære ting i skiver bruger jeg storbladede knive, kød- eller kokkeknive, alt efter opgave.
    Urtekniven har også den helt rigtige størrelse til at skære folien på en vinflaske o.lign, men så skal der skærpes rimeligt ofte. Min ene, af 3, er købt engang i 1973, mener jeg, den er rimeligt slidt, men stadig skarp og brugbar.
    Altså: brug den til at pille med, ikke skære. Eller, som Mormor skriver, som frugtkniv.

    AagePK

    Friday, March 31, 2017 at 17:24 UTC

    • PS: ud fra rodet i din køkkenskuffe gætter jeg på, at du ikke går så højt op i hverken madlavning, vin eller værktøjet hertil, endsige vigtigheden ad at beskytte samme værktøj mod overlast. 😉

      AagePK

      Friday, March 31, 2017 at 17:27 UTC

    • Nå det var da godt, så kom der endelig nogle protester. Jeg ville aldrig bruge sådan et misforster af en kniv til at rense og skære/hakke løg. Måske har jeg aldrig set en kok skrælle frugt eller åbne rødvin – måske er der nogen professionelle, som bruger sådan en omvendt kniv.

      Jeg kan ikke forstå, hvordan det skulle være en fordel at pille kartofler med sådan en kniv – jeg piller iøvrigt aldrig kartofler, så jeg kan ikke udtale mig. Jeg skræller dem eller spiser dem med skræl (især nyere kartofler).

      Rod i skuffen?!! det er jo netop den skuffe hvor jeg lægger de ting, jeg ikke nænner at smide ud, og hvor der altid er et ekstra kaffefilter, så man ikke står med Gevalia og gæster men uden kaffefilter. Det andet, som kan være svært at gætte, er spisepinde, hvis der skulle komme en thai-kone forbi. Og så er der en slibesten, stålnåle til at stikke i et eller andet hvis der skulle komme en dame forbi som bruger stålnåle – jeg kan ikke engang huske, hvad det var hun ville bruge dem til – og flere forskellige proptrækkere, som jeg har fået af ukendte årsager.

      Jo, jeg laver skam mad – alt for meget – og det er fordi jeg ikke kan lide færdigretter og restaurationsmad. Men jeg bruger ikke redskaber fra den skuffe.

      Slibestenen brugte jeg meget før i tiden, nu har jeg en rille-sliber, som gør min kniv så skarp at når jeg skærer tomater i skiver, går den igennem skinnet uden at jeg trykker eller filer frem og tilbage i laaang tid.

      Nu skal jeg hente et billede af mine kulinariske kreationer.

      Donald

      Friday, March 31, 2017 at 22:44 UTC

  4. Når man ser billeder af damekniv (google), er det tydeligt at kniven ikke er en damekniv. Sådanne er fine tilvirkede knive incl. skede. De er lidt mindre end herreknive. Ser man billeder af urteknive på tilsvarende vis, er man ikke i tvivl om, at din kniv er en urtekniv.
    Vi købte for nogle år siden en Fiskars tomatkniv for 25 kr. Siden er flere indkøbt. De er fremragende til at skære tomater i skiver med og meget gode til at skære en rugbrødsmad eller andre madder som almindelige knive døjer med at klare. Det være herved anbefalet at opfordre damerne til at medbringe sådanne til samlingen.

    Jørgen

    Friday, March 31, 2017 at 18:52 UTC

    • Det er jo et vægtigt argument imod betegnelsen “damekniv” som alternativ til “urtekniv” – tak for det 🙂

      Google viser annoncer for designonline.se: Liten tomatkniv i rostfritt stål från Fiskars. Det sågtandade bladet gör att kniven snabbt skär igenom det mjuka tomatskalet. Den passar även bra till andra frukter och grönsaker med liknande mjuka skal, tjocka eller tunna. Kniven rengörs enkelt i diskmaskin och bör slipas cirka en gång i månaden för bästa effekt.

      Af en eller anden grund tror Google, at jeg bor i Sverige. 🙂

      Donald

      Friday, March 31, 2017 at 22:47 UTC

    • Hvordan sliber man en kniv med bølgeskær?

      Donald

      Friday, March 31, 2017 at 22:55 UTC

      • Vi sliber dem ikke, de skærer fortrinligt til stadighed. Går det helt galt køber vi en ny for 25 kr.

        Jørgen

        Saturday, April 1, 2017 at 6:39 UTC

        • OK – men annoncen siger, at de bør slibes en gang i måneden. 🙂

          Donald

          Saturday, April 1, 2017 at 12:13 UTC

          • Hvis man skærper kniven jævnligt med et ordentligt strygestål skal kniven sjældent slibes, og skal den, så går man til sin slagter med den. Han tager den med, næste gang hans knive trænger.
            Heraf ser man vigtigheden af at holde sig til en god slagter, der forstår sig på at holde værktøjet i orden.
            Jeg synes, jeg kan se 4 knive i den skuffe: enten op i en knivblok, eller på en magnetliste. altså. Og rumdelere, så ikke skuffen ender som et “Sort hul”, hvor alt mærkeligt, såsom den der misforståede proptrækker, forsvinder.
            Man kan ikke lave kartoffelsalat oma uden pillekartofler, brunede kartofler ejheller! 🙂
            Og jeg skærer ikke løg med en urtekniv, altså!! Jeg piller dem bare. Lige som hvidløg. Til kylling i hvidløg skal jeg bruge 30 hele fed, sådan cirka, og så er der ikke andre knive, der duer.

            AagePK

            Saturday, April 1, 2017 at 16:35 UTC

            • Kan man skærpe en bølgekniv med strygestål? Det vidste jeg ikke. Vi har desværre ikke noge slagter tilbage her i byen og heller ikke i Helsinge; men supermarkedets slagter er såmænd en dygtig forretning, så måske … nej det tror jeg ikke.

              Jeg kan se, at du virkelig går ind for urteknive, så jeg vil ikke spørge om mere mht. til dem, blot endnu en gang understrege at den skuffe *er* det sorte hul, de knive er landsforvist og gemmes kun til damebesøg. (Men jeg fatter stadig ikke hvad det skal være godt for at urteknive har lige skær, spids og er meget korte.)

              Jeg piller løg (og meget sjældent kartofler) med en lille køkkenkniv, som mere minder om “Tomatkniven” og den har i 37 år kunnet klare både hvidløg, tomater, pillekartofler og meget andet, og slibes med en 2-trins knivsliber, som fungerer som slibesten og strygestål (eller barber-rem). Jeg har også to slibesten, som fungerer fint. Efter at have pillet løg skærer jeg dem i skiver og derefter i småbidder og steger dem.

              Jeg har ikke nogen knivholdere eller magneter, de knive, jeg bruger, ligger på en hylde for sig selv, men efterhånden er der jo kommet 2 knive mere, så det var en god julegaveønskeidé at skrive “knivholder”.

              Donald

              Saturday, April 1, 2017 at 18:17 UTC


Comments are closed.