Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Knopperne svulmer, tidligt forår

with 11 comments

Er det ribs, ribis eller …

Når jeg kører eller går langs levende hegn, kan jeg se at farverne på grenværket ændrer sig, når knopperne er ved at springe ud.

Jeg ville så gerne have betegnelser for de forskellige stadier af foråret. Der er alt for stor forskel fra tø til maj-forår.

Forældrenes fejl går videre til næste generation, min far vidste en smule om træer og almindelige frugtbuske, vintergækker og krokus, løgplanter, men jeg har aldrig hørt ham sige “se gæslingerne” eller “se hvordan knopperne svulmer, før de springer ud, – og hvis der nu kommer frost, så venter de med at folde bladene ud, men de står på spring. Det er derfor Englænderne kalder forår for Spring!”

Nogle af buskene kan ikke tåle frost. Andre er ligeglade. Tankevækkende.

Advertisements

Written by Donald

Tuesday, March 21, 2017 at 18:54 UTC

Posted in Skov og have

Tagged with

11 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Nogle træer og buske er indført fra varmere himmelstrøg, fordi de var eksotiske, måske endda pæne, men: de har ikke alle evnen til at danne de sukkerkoncentrationer i knopper og blade, der gør dem frostsikre. Desuden kan de have en tilbøjelighed til at følge lyset i deres udvikling.
    Lokale arter kan tære på deres sukkerreserver i rødder og bark, og hive det op i knopper og blade, når lyset fortæller at det er på tide til at springe ud: tænk på birk og ær (ahorn på udenlandsk), der har en vældig saftstrømning med så stort sukkerindhold, så det kan tappes og koges ind til sirup og sukker. Så hedder det ahornsirup eller ditto sukker; i Sverige laver man champagne af birkesaft. Det må dog ikke hedde champagne, og derfor kaldes det SAV, saft på svensk. Se sav.se/start . Eller google, så får du også billeder af flasken.
    Husk også lige på, hvordan man frostsikrer f.eks sprinklervædske: med glukol, en sukkerart.

    AagePK

    Wednesday, March 22, 2017 at 6:51 UTC

    • Jeg er sådan set godt klar over, at planterne har opfundet kølervædsken, og at specielt vintergækker, snödroppe, snowdrop, Galanthus nivalis (sikken et mareridt at finde de rigtige navne), og krokus, men det undrer mig at planter, der er så nært beslægtede, kan være så forskellige med hensyn til frostvædske.

      Jeg stiller derfor spørgsmålet: Hvornår i udviklingshistorien kommer den egenskab til? Kan det sammenlignes med at alle mennesker har evnen til at svømme, men at folk, som bor ved vandet, udvikler den evne, andre ikke? Eller, bedre, med at alle planter har evnen til at danne frostvædske, men de, der er nordpå, dør, hvis de ikke bruger den? Ligesom hunde, som folk synes er grimme, uddør?

      For at være lidt mere alvorlig eller nutidig, så hæftede jeg mig ved at raps i Polen kunne tåle barfrost ned til -20 i nogle dage, uden at krepere helt, men hvis det var fortsat, så ville de virkelig være gået til. (Det må have været i Februar, at vi kunne høre om det hos Farmer).

      Donald

      Wednesday, March 22, 2017 at 14:37 UTC

    • Jeg bliver ved med at undre mig – er der nogle blomsterbuske, som kan tilpasse sig nordligt klima uden at man udvælger dem i første omgang – vi ser som du siger ær, eller ahorn, og birk vokse under så forskellige klimatiske forhold, hvordan finder de ud af at raklerne skal tåle mere end bladene, der venter med at udfolde sig til frosten er helt holdt op? Eller gambler de, og laver et nyt sæt knopper, hvis de første svides?

      Donald

      Wednesday, March 22, 2017 at 14:39 UTC

      • Altså: planter tænker ikke, de udvikler sig heller ikke. Jeg bliver arrig i skallen, når jeg læser ellers kloge folk beskrive arternes forskellighed ved at:” De har udviklet sig.” Gu’har de ej: de ikke-duelige er bare kreperet.
        Der sker hele tiden spontane forandringer i generne, mutationer kaldet. De fremkaldes nok især via strålinger og de der små partikler, der fiser gennem verdensaltet og lige gennem Jorden: rammer de et atom eller et molekyle, kan det være nok til at slukke en allel og hvad der sådan ellers styrer vort genoms udvikling. Hertil kommer krydsningfrodighed osv. Hvis man er heldig, gør det en mere levedygtig, eller måske bare ens afkom, hvis det er så heldigt, at det rammer en kønscelle. Men oftest døer cellen bare, eller fostret aborteres: langt de fleste mutationer døer simpelthen og kommer ikke til udfoldelse.
        Siden min slægt udvandrede fra et sted i det sydlige Afrika har vi været udsat for flere mutationer og krydsninger: derfor har jeg sådan cirka 96% afrikanske gener, og knapt 4% neandertale gener, hvortil nok skal regnes det glatte hår og den lyse hud. Hertil kommer de blå øjne, som vi fik i Tyrkiet, ved Van-søen, hvor en del af slægten stadig lever; de blonde hår kom så ved Østersøens bredder.
        Glat hår er en velsignelse i vådt klima, medens den lyse hud er god til at danne forstadier til vitaminet D. I Guinea-Bissau er den genetiske udvikling påvirket af fødevaren rød palmeolie, der indeholder forstadiet til A-vitaminet: derfor tåler især pigerne ikke tilgift af A-vitaminer i spædbørnealderen. På Grønland har man bevaret de enzymer, der er gode ved en kødrig kost, medens vi bedre klarer kulhydrater fra korn. Men hold lige igen: korn i dag indeholder mere frøhvide i forhold til kimet, så der er stadig risiko for at æde sig en fedme og diabetes til ved for mange rundstykker eller pølsebrød!

        AagePK

        Wednesday, March 22, 2017 at 14:59 UTC

        • PS: jo, der findes hvileknopper i mange buske og træer, der kommer frem, hvis de første fryser bort, eller du klipper grene af. Eller hjorten gnaver spidsen af kvisten.

          AagePK

          Wednesday, March 22, 2017 at 15:02 UTC

          • Ja, jeg tænkte nok at der var en mekanisme, som planterne kan aktivere. Måske er der flere andre mekanismer.

            Donald

            Wednesday, March 22, 2017 at 20:18 UTC

        • Hmmm mærker man en vis irritation? Spørgsmålet er jo egentlig om der er en frostvædske mekanisme, som ligner “hvilende knopper”, og som træder i aktion når der er brug for den (nemlig når livet mærker at det er i fare, smerte). Vores biologi-lærer undervist bl.a. i flg. interessante men måske ikke helt korrekt iagttagelse: Når man gnider ovenud ihærdigt på fx. underarmen, sporer man en rødmen, og den skyldes (sagde han) at der er celler som dør pga. overophedning. (Mens andre siger det er blodgennemstrømning som øges, fordi der er varme på). Men bio’ens budskab var rigtigt nok: Smerte i en flercellet organisme kan skyldes at nogen af cellerne dør.

          Min undren går på dette med samme art med forskellige egenskaber. Du kan godt parre en nordsvensk fyr med en spansk (nej ikke pige!) fyr og de får afkom, smukke, levende kogler. Men en omplantning af den spanske til Nordsverige medfører visnedød eller hvad man nu kalder det. Vice versa. Jeg tror, at man skal søge i Wikipedia på tilpasningsevne for at finde svar på de spørgsmål.

          Men angående det med at “de udvikler …” Jeg brugte udtrykket om evnen til at svømme, ikke om en biologisk evne, som fx. at have svømmehud mellem tæerne. Det får man selvfølgelig ikke af at svømme, men af at ens forfædre døde, hvis de ikke havde den genetiske kode for svømmehud; please lad være med at skælde ud over noget, som jeg ikke har sagt.

          Det, som Morgan Freeman efterstræber i sin jagt på meningen med livet er, om fx. en forbryder, som har voldtaget 20 og myrdet 5 mennesker og som er idømt livsvarigt fængsel, om han kan beslutte at lade være med at være “ond”.

          Jeg efterstræber om “livskraften” i planterne har mulighed for at aktivere mere eller mindre skjulte genetiske egenskaber. Jeg tror, som du kan regne ud nu, ikke at livet kan forklares som genetik, men at universet kan forklares med livet, sådan, groft sagt.

          Donald

          Wednesday, March 22, 2017 at 20:17 UTC

          • Jeg har også set den udsendelse med Morgan Freeman, men han tager jo helt tydeligt afsæt i, at mennesker skulle have en fri vilje, så de, uanset hvad de har været udsat for igennem barndommen, har det fulde ansvar for, hvad de vælger at gøre med deres liv. Men han lader alligevel en kattelem stå åben. Og det gør han klogt i: denne morder og voldtægtsforbryder har jo tydeligvis levet i et kærlighedsløst miljø, og så bliver man jo afstumpet. Der skal altså voldsomt store iboende kræfter for at komme ud på den anden side som et rimeligt menneske.
            Det havde så nynazisten, der blev omvendt, da han selv fik et barn. Her var der noget at kæmpe for, hvad morderen så ikke havde. Det har man jo set før, også, at man hævner en pauver barndom på en svag sagesløs kvinde.
            Men menneskets handlinger er i udstrakt grad kulturbetinget. Den mulighed har planter ikke: der er det ren genetik: nej, en plante kan ikke tilpasse sig, enten overlever den, og kan videreføre nogle relevante gener til næste generation i en verden under forandring, eller også døer den. Hvis der er en kulturel grund til, at mennesker ikke tør lære at svømme: hekse flyder jo ovenpå, så hvis du kan svømme, må du jo være en heks, så lad venligst være med det! Men hvis du som vintergæk ikke har arvet evnen til at danne frostvædske, fordi dine forældreplanter har været udsat for bestråling under et atomforsøg, så stakkels dig: du fryser ihjel.
            Der er empirisk belæg for disse eksempler. 🙂

            AagePK

            Wednesday, March 22, 2017 at 21:50 UTC

            • I det store og hele er jeg med på de mekanismer, du beskriver. Det interessante spørgsmål er, om der findes en (nedarvet, af temperaturer udløst) mekanisme, som gør at planter kan overleve i koldt vejr, selv om de i generationer har været udvalgt efter hvilke, der bedst kunne udnytte “foderet” og lyset.

              Det lidt som diskussionen om hvorfor kulsukker vinder over andre planter, når vejret er godt – men ikke vinder, når der er mangel på næring. En plante (som fyr) der kan vinde nogenlunde godt i begge typer situationer må være stærkere. Og hvornår i evolutionen kom det ind?

              Angående fri vilie (med ‘i’ fordi det rimer på familie og fordi jeg synes RSO ser for snævert på varianter) er det klart at sociale forhold spiller ind, og at den udsendelse handlede om at du kan hæve dig over dit ophav, måske med lidt hjælp, men i princippet til enhver tid, du har et valg.

              Jeg har en bekendt, som har spillet meget musik i mange år, og som på sine gamle dage er begyndt at filosofere over naturlovene, “som er indbygget i os” som han siger (afspejlende en opfattelse af mennesket som noget, der rummer andre ting) og hvis nu kroppen følger naturlovene, hvor er så den frie vilie?

              Vores religionslærer sagde det på denne måde: Der er menneker (filosoffer og forfattere mfl) som er blevet sindssyge af at stille spørgsmålet: Har mennesket en fri vilie eller er vi underlagt forsynet, skæbnen, gudernes vilie, osv.

              Jeg ville sige omvendt: Hvad ville universet være, hvis der ikke var nogen til at se på det? Ingenting. Uden betydning.

              Donald

              Thursday, March 23, 2017 at 11:06 UTC

            • Eftersom ethvert menneske er bundet af genernes begrænsning, social kontrol og tidlig prægning, giver svaret sig selv: nej, du har ikke noget (totalt) frit valg. Da jeg gik til filosofikum på undervisitetet, diskuterede vi det med vor lærer, som hævdede det modsatte: hun har langt senere begået selvmord. Af egen fri vilje? Eller i skuffelse?
              Jeg ville godt vide, hvordan familieforholdene var i nynazistens barndom. Massemorderen var jo tydeligtvis vokset op i et følelseskoldt hjem, faderen var alkoholiker. Og så sammenligner vi lige med alle de andre, der måtte vokse op uden et kærligt forældrepar (nej, du tæller ikke, du havde trods alt din far længe nok til at han prægede dig, ikk’?) Men Stalin, Putin, Hitler, Erdogan, hvad med dem?

              AagePK

              Thursday, March 23, 2017 at 17:15 UTC

            • Lige den diskussion havde vi ikke i filosofikums-pensum, jeg kan ikke huske detaillerne, men vi havde Den Antike Filosofi, hvor Kjell Sellin blev populær for at formidle, så man forstod at de gamle filosoffer ikke bare havde hul i hovedet, når de sagde at alting kommer af luft, vand, ild og jord, han brugte nogle billeder på hvordan folk har undret sig: af jorden opstod der planter (især når der kom vand til) osv. Men som sagt indviede vores lærere os i filosofiens arbejdsmetoder i faget “religionshistorie” (altså ikke forkyndende religion).

              Det, som du fremhæver, er jo det sædvanlige med at miljøet har en stor indflydelse, og marxister kan jo finde på at sige at “mennesket producerer sig selv” eller noget i den retning, en intetsigende tautologi, fred være med den, den har i det mindste hjulpet folk med at forstå at overklassebørn ikke er født bedre end arbejderbørn.

              Derfor kan man sige at folk ikke har totalt frit valg, men det er jo ikke det samme som at sige at der *er* et valg. Man kunne også begynde at ærgre sig over, at man ikke bare kan vælge at flytte til en anden planet.

              Jeg nåede ikke at opfatte noget om hvilken baggund, de to mennesker i Morgan Freeman (3:5, Fri os fra det onde) havde. Det er klart og det blev sagt af ham selv, at nynazisten havde nået en kristen erkendelse ved at være heldig at finde kærlighed og få et barn. Andre, som fx. Jens Munk (beskrevet af Thorkild Hansen) må have haft mange flere svære valg.

              Som svar på det sidste spørgsmål: Hvad med Stalin, Putin etc.? vil jeg hævde at hvis det var vigtigt, så kunne man godt finde en forklaring på en stor del af deres personlighed, deres reaktioner. Man ved nok om dem, og tilføjes den generelle viden man har om modstandskraft (eller bare kraft) i de forskellige aldre, evners blomstring og aftagen, – ikke ens for alle, men dog sporbare – så kan man tegne nogle profiler af de personer, fordi vi har viden nok.

              Altså, ergo: man kan svare på hvad barndommen har betydet, men det kan ikke forklare hvorfor en politiker/magthaver vælger at begå mord.

              Donald

              Thursday, March 23, 2017 at 21:57 UTC


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s