Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for March 18th, 2017

Diset solskin og god motion, formkurver for pensionister

Det undrer mig, at man somme tider kan mærke “nu går det godt” og kroppen føles behageligt mere smidig, og de smerter, der ellers generer ved knyst, mellemfod, knæ, lår, lænd og så videre alle bliver af mindre betydning. Det er sådan en glæde at det er svært at beskrive, andet end ved modsætninger: Det er som at rejse sig efter et sygeleje.

Og selv det giver ikke rigtig indtryk af den livsglæde, den fornemmelse i fødderne, som vågner op og morer sig ved rytmen i tråd’et, de fødder, der igen accepterer at skulle bære hele kroppen og gør det med glæde — fødder og ben skubber rundt på de mange kilo lænd, mave og bryst, for slet ikke at tale om hoved og arme som danser gennem vinden og solen.

I indledningen til Antony Beevor’s bog om Slagene i Ardennerne så jeg – og jeg finder det frem til et indlæg i nærmeste fremtid – at officererne brokkede sig over at de fik reserver (soldater til erstatning for de døde) som var over 30 år gamle, ikke kun fordi de var uden kamp-træning, men fordi de ikke kunne tåle kulden og døde alt for let. Der var en sætning i retning af “der skal meget til at slå en 20-årig ihjel, han er fuld af liv.”

Siger det dig noget, kære læser?

Solen skinnede mellem de nøgne stammer – der ses en indhegning for tur-heste og spisebord eller picnic-bord –

Udsigten fra Brantebjert på nøjagtig samme tid som foregående billede er taget – men havgus og dis-skyer får billedet til at se ud som om det er gråvejr

Der er ingen skov-grill her, for enden af Vagtmesterstien, på toppen af Brantebjerg (ca. 20 meter højt) men blot bord og bænke.

Andre steder i Tisvilde Hegn er der størr eller mindre grill-steder med halvtag og frisk, tørt brænde.

Solglimt i bølgerne samtidig med at disen gør himlen gråhvid

Advertisements

Written by Donald

Saturday, March 18, 2017 at 12:53 UTC

Posted in Skov og have

Tagged with ,