Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for March 16th, 2017

PROSA 50 år

PROSA – udtalt Prosa – gad vide om det ikke opr. stod for PROgrammørernes SAmmenslutning. Eller måske Professionelle i SAS? Antallet af elektroniske regnemaskiner var begrænset. GEAR er der måske nogle af os over 60, som kan huske, maskiner, som (selvfølgelig) programmeredes med papirstrimler og som udspyede printordrer så resultater blev skrevet på skrivemaskiner af forskellig slags – ikke noget med at gemme resultater som “filer” eller “dokumenter”, memory og disk plads var yderst begrænset. Man kunne gemme data på hulkort eller papirstrimler, det svarer til i dag at skrive data på en disk.

Reservation af fly-sæder, telefon- og elektricitetsregninger var de første, indlysende områder, som kunne finansere brug af de voldsomt dyre maskiner dengang.

Prosa låner lokalerne i Arbejdermuseet til større festivitas

Prosa-bladet skriver:

PROSA blev oprettet af nogle systemplanlæggere og programmører hos SAS. Allerede i 1965 dannede de en faglig klub for itfolk, fordi de ikke følte, at de hørte hjemme i nogle af de fagforeninger, der havde overenskomst med SAS. Arbejdsgiveren ville godt have en fagforening at forhandle med, og specielt souschefen i SAS’ itafdeling pressede på for at få itfolkene til at omdanne deres klub til en rigtig fagforening.

John Brix, der var ansat i IT-afdelingen, udarbejdede et forslag til fagforeningens vedtægter. Kollegerne fik dem til gennemsyn, og derefter sendte han en indkaldelse ud til alle IT-folkene i SAS. Den 15. februar 1967 mødte 44 itfolk op på PROSAs stiftende generalforsamling.

[…]
De ville jo pludselig have mere. Og så blev de mødt den anden vej med en fast hånd. Det var starten på en relativ løntilbagegang, som fulgte de næste 10 år. Jeg hørte ikke til “strammerne”. Jeg hørte til “slapperne”. Det var derfor, jeg blev væltet, siger John Brix til PROSAVISEN.

Mogens fortalte om reklamerne i S-togene dengang i 70’erne: Hvis du kan løse denne opgave inden næste station, kan du få et job i EDB-branchen …

Prosa kage blev fremstillet til fri nydelse, men der var også andre (sundere) små lækkerbidskener, som parmaskinke, roastbeef, syltede jordskokker, lax, mv.

Written by Donald

Thursday, March 16, 2017 at 23:59 UTC

Posted in Tidsmaskinen

Tagged with