Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Tranquebar i dag — Tharangambadi

På websitet http://www.foreningen-trankebar.dk/ kan man se hvordan denne danske forening har støttet udvikling i den gamle danske handelsstation, i Danmark kaldet Trankebar, i India Tharangambadi.

Fra vor korrespondent har vi modtaget disse fortællende billeder fra Tranquenbar, Tharangambadi:

Lidt nyt fra UdkantsDanmark: det er mig og står og taler, ved kaffen efter frokosten på Neemrana’s non-hotel Hotel Bungalow on the Beach, vis a vis fort Dansborg. Det er fortet, der ses bag ambassadørerne.
Jeg havde ærligt talt lidt travlt, da jeg med meget kort varsel blev kaldt til for at give et rids af Trankebars historie, og foreningens arbejde med at retablere og restaurere bygningerne fra den danske tid før 1845. Det gik ret fint, Taksøe-Jensen og hans kone er flinke og lydhøre, ligesom broderfolkenes repræsentanter. Men jeg var egentligt på vej ud af byen mod Karur, 6 timers kørsel i tog på 3.klasse: så sidder man 5-6 mand på en bænk beregnet til 4, 3 mand sidder i baggagehylden, og 1 ligger under bænke, resten af gulvpladsen er nemlig optaget af siddende mennesker, der snakker, drikker te og spiser samosas, købt fra de handlende på perronen. Kort sagt: der hygges!
Der følger mere efter.
Med venlig hilsen
Aage

Her er så lidt mere. Vor lokale mand var ude, så det blev konen, Merinal, som fortjent fik chancen. Hun er læreruddannet, taler et fint engelsk, har besøgt Danmark, og gennem årene suget til sig og sat sig ind i stedets historie. Så hun strålede som en lille sol, dagen efter, da jeg var kommet hjem og fik et referat. På et af billederne iklæder hun Hans Excellence, Majestætens Ambassadør Peter Taksøe-Jensen, det traditionelle velkomstklæde.
Aage

Billederne 2, 3 og 4 viser en mand i blåternet skjorte, – det er AagePK.

Jeg mindes at have læst et sted, at den første dansker fra min generation, som ledte efter “Trankebar”, ikke kunne finde noget, men dog var heldig at få at vide at der lå nogle gamle ruiner i et lille fiskerleje.

Man taler i øjeblikket om en retfærdiggørelse til slavernes efterkommere på De Vestindiske Øer. Kunne man forestille sig lignende projekter på Saint John, Saint Croix og Saint Thomas øerne?

Advertisements

Written by Donald

Wednesday, March 15, 2017 at 12:24 UTC

Posted in Byggeri, Liv

Tagged with , ,

18 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Hvis man skal komme med et forslag til en retfærdiggørelse i forhold til Vestindien, må den også gælde i Trankebar: herfra blev der også udført slaver, op mod 20.000: når monsunen udeblev, og hungersnøden rasede, solgte folk deres børn, koner og sig selv, for at overleve.
    Men med tanke på, at nordafrikanske stater tog nogle millioner europæere som slaver, helt op til Island, og ind i Østersøen; svenskerne købte unge bornholmske mænd af Eleonore Christine som slaver til deres erobring af Polen, Finland og Rusland, osv, osv: hvilket land, hvilket folk eller stamme har ikke taget slaver til menneskeofring, arbejde eller tvangsægteskaber?
    Så lad dog alle nationers ledere mødes i FN, tage hinanden i hånden i rundkreds og sammen messe:”Undskyld, Undskyld, Undskyld: Vi skal aldrig gøre det mere!”
    Men så længe Tyrkiet oma stater ikke vil slippe deres folk fri af tvangs-statsborgerskab med militærtjeneste osv til følge, har det nok lange udsigter.

    AagePK

    Wednesday, March 15, 2017 at 12:42 UTC

    • Undskyldning i forbindelse med De Vestindiske Øer og lignende var det meningen, at man skulle give i form af projekter med god økonomi (ikke som rundkredspædagogik) – investering i økonomisk fornuftige projekter vil da være en god form for “undskyldning”. Ikke sandt?

      Det latterlige “undskyld”, undskyld Grønland, er når en region synes at de vil have det bedre uden “bloktilskud”.

      Donald

      Wednesday, March 15, 2017 at 17:33 UTC

      • Undskyld mig: men undskyldning for hvad?
        De stammer, hvorfra man tog slaver, var jo selv slavejægere: nogle fangede slaver for at ofre dem til forfædrene, andre, som ashantierne, drev en meget agressiv erobringspolitik, og havde et overskud af krigsfanger. Samtidigt havde Europa i mange år lidt af barbareskstaternes slavejagt: over 3 millioner europæere menes at være endt som slaver i Marokko, Algier, Tunis, Libyen, Ærgypten og ikke mindst: Tyrkiet.
        Det amerikanske marinekorps blev gen-oprettet lige før 1800 for at sætte en stopper for slavejægere i Nordatlanten, se engelsk wiki: First Barbary War.
        Derfor er det min påstand, at “rundkredspædagogiken” skal fremme forståelsen for, at “de hvide” ikke er enestående syndere i slavehandelen, men “bare” deltog på lige fod med alle andre. Hverken mere eller mindre. Og vi kan ikke bruge nutidens målestok til noget som helst.

        AagePK

        Wednesday, March 15, 2017 at 20:49 UTC

        • PS: jeg vil endda gå så vidt som til at hævde, at hvis ikke bl.a. danske slavehandlere havde frikøbt nogle af de afrikanske krigsfanger, ville der ikke have været efterkommere i Vestindien.

          AagePK

          Wednesday, March 15, 2017 at 20:51 UTC

          • Efter at du har læst om First Barbary War bør du læse om Human sacrifice, afsnittet om West Africa, engelsk wiki; dernæst Adae Kese Festival, der fortæller lidt mere om de store menneskeslagtninger. Til sidst om Awukudae: her skjules eufemistisk, hvad det drejer sig om: On this day Akamfoo people consider travels as dangerous and hence remain at home, as it is an emotional day for them.
            Det tror da pokker?
            Men husk lige: jeg fordømmer ikke, jeg fremdrager og konstaterer. Så vi undgår tvivlsomme forsøg på at give europæerne en ensidig skyld. For det er noget fordrukkent destilleret nonsense. Vore forfædre har skyld: ikke for deres handlinger, men for deres manipulation med årsagerne til deres handlinger, nemlig social kontrol. Vi har kun skyld i forhold til hvor meget vi lyver eller bortforklarer tingenes rette sammenhæng.
            Hvilket også gælder filmfolk, der tror, de kan score gyldne statuetter ved at lyve døde danskere en forbrydelse på Under sandet!

            AagePK

            Thursday, March 16, 2017 at 7:54 UTC

          • Dermed siger du tydeligt, at det er en mere alvorlig sag end den historiske beskrivelse, jeg tidligere har hørt, nemlig at det var kysthøvdinge, som fangede indlandsmennesker og solgte dem videre til enten arabere eller de Danske skibe (Thorkild Hansens tre slave-bøger jeg jeg desværre ikke læst, men husker så meget, at Peter Tordenskjold var med som skibsdreng på ét af togterne).

            Tror du ikke at den chance for at tjene lette penge var medvirkende til at holde slavehøvdingene igang? Er det ikke lige i overkanten at sige, at danskerne ligefrem “frelste” de indfødte afrikanere?

            Donald

            Saturday, March 18, 2017 at 11:12 UTC

  2. Undskyld mig at jeg svarer på flere kommentarer på én gang. Det er frygteligt, som vi er enige, det undskylder jeg mange gange, og derfor vil jeg lede med lys og lygte lede efter de punkter, hvor der kan spores en uenighed.

    Måske er det en lidt sølle undskyldning at sige at hvis ikke vi havde taget dem som slaver, så var der andre, der havde gjort det. Men OK – alle undskyldninger gælder. 🙂

    Og mere alvorligt: Jeg kan godt huske historien om islændingen, som blev taget til fange og blev slave, og som endte med at have en mild herre, der sendte ham i en dødsensfarlig mission – men hvis han overlevede den, ville han blive fri. Han overlevede og slaveejeren var lige ved at fortryde, meeen – han har nok tænkt over detteher med at sure, hævngerrige folk, som går rundt med knive, kan være farlige.

    Det er da nogle forfærdelige historier! Men tak for links.

    Donald

    Thursday, March 16, 2017 at 13:07 UTC

    • De VAR slaver: danskerne har ikke taget slaver i Afrika, vi købte dem “fri”, der var på vej til at få halsen skåret over ved de store fester for anerne i Dahomey, eller hos ashantefyrsterne. Hvis du går videre fra Human sacrifice til “Annual Custom”, vil du se, at denne fest på det lokale sprog hed Xwetanu, hvilket betyder:”Den årlige hoved-forretning”! Her fik 500 skåret halsen over.Velbekomme!
      Dertil kom begravelsesfestlighederne af høvdinge, eller årsdagen for deres død, hvor tusinder blev slået ihjel.
      Mon ikke du tænker på Harck Olufs, der endte som øverste general i den tyrkiske beys hær. Han kom fra Før, såvidt jeg husker. Hans gravsten står stadig på kirkegården der.

      AagePK

      Thursday, March 16, 2017 at 16:35 UTC

      • PS: Harck blev givet fri, da beyen mærkede døden nærme sig. Det var skik dengang blandt tyrkiske fyrster, at når den gamle døde, slog den nye sine brødre, den gamles øverste tjenere og officerer ihjel. ligesom det meste af haremmet: så undgik man brok.

        AagePK

        Thursday, March 16, 2017 at 16:37 UTC

        • Det er spændende, der var andre end Hark Olufs, men det kan godt være hans historie, jeg husker. Var der ikke også én, som bosatte sig på Ærø? Jeg er ret sikker på at jeg også har læst en historie om en Islænding, som blev fanget og slap fri; men jeg er røget ind i noget anstrengende social aktivitet, Fagforeningsfødselsdag, og vores forenings event Opensourcedays, som jeg hellere må besøge. Jeg er ellers godt mør og ville hellere blive hjemme, spille klaver og sove. Men jeg tager fat på websiderne Søndag.

          http://www.ancient-origins.net/ancient-places-africa/white-slaves-barbary-002171?nopaging=1
          6 October, 2014 – 13:26 aprilholloway
          The White Slaves of Barbary

          (Read the article on one page)

          Much attention and condemnation has been directed towards the tragedy of the African slave trade, which took place between the 16th and the 19th centuries. However, another equally despicable trade in humans was taking place around the same time in the Mediterranean. It is estimated that up to 1.25 million Europeans were enslaved by the so-called Barbary corsairs, and their lives were just as pitiful as their African counterparts. They have come to be known as the white slaves of Barbary.

          Donald

          Friday, March 17, 2017 at 22:05 UTC

          • Nå, så huskede jeg endnu engang forkert: det var ikke Før, men Amrum, han kom fra! Men det ligger lige ved siden af.
            DR1 sendte for øvrigt en serie om slaveriet for et par år siden, og her fik såvel Hark Olufs som en kvinde fra Vestmannaøerne en fremtrædende rolle, da de begge har udgivet deres selvbiografi efter deres frigivelse.
            Men allerede i 1200-hundrede-tallet kan man læse om slavernes skæbne: efter at et algiersk skib, på vej til tyrkiet, forliste på en italensk eller græsk kyst, fik den lokale præst forhørt/interviewet de reddede: en eller flere af dem fortalte, at de oprindeligt kom fra Frankrig, havde deltaget i et af Børnekorstogene, var kommet til Marseille, hvor de blev indskibet for at blive sejlet til Palæstina. Kaptajnen snød dem, og solgte dem til slaveri i Algier. Nu kom deres historie så frem.
            Alt på min hukommelse fra en tysk tv-udsendelse om emnet.

            AagePK

            Saturday, March 18, 2017 at 5:33 UTC

            • Det var i ZDF’s serie Sphinx, jeg så Der Kreuzzug der Kinder. Det kan læse mere om i tysk wiki: Kinderkreuzzug, Denne er den mest omfattende gennemgang, men der er også artikler på engelsk, svensk og norsk wiki.
              Der findes også en bogserie, om en pige fra Færøerne, der drager med sin høvding på pilgrimsfærd, og som bliver indfanget i malstrømmen omkring børnekorstogene: den hed noget med 1212. Nu kan jeg ikke finde den, pokkers, den blev også læst op i børneradioen.

              AagePK

              Saturday, March 18, 2017 at 6:47 UTC

            • Det gør ikke noget, at du ikke lige kan finde den specielle udsendelse, – jo hvis vi ville lave en bog om det var det bedst at finde dokumenterbare beretninger.

              Donald

              Saturday, March 18, 2017 at 11:26 UTC

            • Nå så fandt du det alligevel! Wow. Godt benarbejde 🙂

              Donald

              Saturday, March 18, 2017 at 11:26 UTC

            • En anden og meget kendt slave hos barbaresqerne var Miguel Cervantes Saavedra, kendt for bl.a romanen om Ridderen af den bedrøvelige Skikkelse, Don Quixote, og hans tro væbner, Sancho Panza. Cervantes var officer på et spansk krigskib undervejs fra Mallorca, da skibet blev erobret, og han røg i fangenskab i Algier. Wiki har en udførlig biografi

              AagePK

              Saturday, March 18, 2017 at 13:30 UTC

  3. Ja når du nævner det, så husker jeg Cervantes’ underlige og skrækkelige livshistorie, men inden jeg slår op vil jeg lige sige at jeg også husker, at han blev frikøbt af familien, som måtte gøre et eller andet alvorligt enten for at skaffe pengene eller “sende dem” (der var jo ikke ligefrem pengepost dengang!)

    Hukommelse er noget mærkeligt noget. Jeg hørte lige netop nu en forsker tale om at skriftsproget var den vigtigste opfindelse for vores civilisation, at skriftsproget har oprindelse i administrativt behov, at skrift forlænger vores hukommelse, at skrift gør det muligt at videregive viden fra generation til generation.

    Som 20 årig bliver han først præste-tjener, så soldat/mariner. Han indhøster hæder ved at deltage i et søslag med barbarerne, (Battle of Lepanto) men bliver såret af tre hit, to i brystet, og mister førligheden i venstre arm. (Ufatteligt at hospitalet kunne redde hans liv!)

    On September 6 or 7, 1575 Cervantes set sail on the galley Sol from Naples to Barcelona, with letters of commendation to the king from the Duke of Sessa.[23] On the morning of September 26, as the Sol approached the Catalan coast, it was attacked by Ottoman pirates and he was taken to Algiers, which had become one of the main and most cosmopolitan cities of the Ottoman Empire, and was kept here in captivity between the years of 1575 and 1580. After five years spent as a slave in Algiers, and four unsuccessful escape attempts, he was ransomed by his parents and the Trinitarians and returned to his family in Madrid.

    Hvem vil have en enarmet slave, kunne man jo også spørge. Det har været som gidsel, at han har haft værdi.

    Donald

    Monday, March 20, 2017 at 12:44 UTC

    • Og hvis du troede, han nu gik på velfortjent pension: han drog straks ud som soldat for Filip 2. og deltog i slag såvel i Portugal som på Azorerne.
      Hvorefter han var i Forsyningstropperne og røg i fængsel for påstået underslæb. Der skrev han så sine bøger, der blev succeser; alligevel døde han fattig i 1616. 10 dage før William Shakespeare.

      AagePK

      Monday, March 20, 2017 at 15:06 UTC

      • Man skulle ellers tro at han havde lært sig at vælge sine kampe med omhu.

        Mon mit psykologiske gæt er helt i skoven: Cervantes må have fået nogle oplevelser, som forfulgte ham og gjorde det vanskeligt for ham at fungere i dagliglivet, men ved at tage hyre som soldat kunne han få fast mad og faste tider? og i Gældsfængslet havde han fred og ro og tankerne om Don Quixote (måske et billede på ham selv?) gav ham fred og glæde, en slags frihed. Jaja, jaja det er et gæt, jeg undersøger det senere.

        [Lidt senere:]

        Not surprisingly, this traumatic period of Cervantes’ life supplied subject matter for several of his literary works, notably the Captive’s tale in Don Quixote and the two plays set in Algiers – El trato de Argel (Life in Algiers) and Los baños de Argel (The Dungeons of Algiers) – as well as episodes in a number of other writings, although never in straight autobiographical form.

        Donald

        Monday, March 20, 2017 at 15:22 UTC


Comments are closed.