Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for March 14th, 2017

Skovbønder, kulsviere og andet folk

Fra:

Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre
          Gilleleje Museum
                 2005

[…]
I ældre tid eksisterede det nuværende skarpe skel mellem landbrug og skovbrug ikke. Man talte om skov, når bare der var træer. Hvis der f.eks. var træer mellem bøndernes agerstriber regnedes området for både skov og mark.

Omvendt fandtes der ofte spredte enge og agre i de tættere skove, og mange steder, hvor der i dag er skov, lå der gårde og marker.

Da der ikke har været dyrket i skovene, siden skovbebyggelserne blev nedlagt, er sporene bevaret i skovbunden. […]

Ud fra materialerne vil jeg tro at dette fundament er fra 1800-tallet; er det for småt til at være rester af en skovbondes hus?

Side 15, Kerneområdet Gribskov – Esrum Sø

De mange bebyggelsesspor i Gribskov har national betydning, fordi der ingen andre steder i landet er bevaret hustomter og højryggede agre i et omfang, som kan give et helhedsbillede af bebyggelsen på denne tid. Samtidig repræsenterer bebyggelsessporene et uvurderligt arkæologisk kildemateriale til belysning af skovbøndernes levevilkår.

Side 15:
Stednavnene kunne tyde på, at de små moræneflader i Gribskov først blev opdyrket i vikingetid og tidlig middelalder, men et pollendiagram fra Store Gribsø viser, at disse bebyggelser blev lagt i delvist åbne områder af Gribskov, hvor der tidligere havde ligget oldtidsbebyggelser. Der synes at være tale om en fremadskridende skovrydningsproces, som starter i begyndelsen af bondestenalderen for ca. 6000 år siden og slutter i 15-1600 tallet, hvor ca. 10 procent af skovens areal er dyrket.

Side 68:
Første led i skovens navn er ordet “at gribe”, hvilket kan hentyde til, at Gribskov oprindelig var en skov, som man måtte gribe i eller tage af. Gribskov var altså en alminding, hvor alle frit kunne opdyrke jord eller bruge af skoven. Da Danmark blev en stat og kongemagten snart hævdede sin ejendomsret til al jord uden ejer, blev skovbønderne, som boede i Gribskov, automatisk fæstebønder hos kongen. Dette fremgår af Kong Valdemar Sejrs jordebog fra 1200-tallet: “Gripscogh med sit tilliggende (dvs. bebyggelser) “hører til kongelev på Sjælland”.

Advertisements

Written by Donald

Tuesday, March 14, 2017 at 10:53 UTC

Posted in Tidsmaskinen

Tagged with