Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Sygdom og morfologi

Allerførst må jeg sige at jeg ikke ved, om man kalder den slags knuder på et træ for kræft-knuder, men det ligner. Det kunne måske også være en skade efter en stor gren, som er knækket af.

Men i alle tilfælde er der noget, der har ødelagt træets normale form, og det giver anledning til at studere, hvordan levende væv opfører sig.

På afstand ses det som en stor kræftknude

På nærbilledet her nedenfor ses hvordan barken har dannet noget, der ligner grene, fra det nederste område til ovenfor det syge sted – træets top kan få mere næring og noget går tilbage til rødderne.

På nært hold kan man se hvordan vækstlaget har forsøgt at komme udenom og over det syge sted

Vores biologilærer (fra 6-12 skoleår) hed Hans Hvass og var kendt for at have oversat og skrevet texter til “Fugle i Farver”, “Planter i Farver” og mange andre i serien “i Farver” fra Politiken.

Den serie gjorde det nemt for almindelige mennesker at genkende fugle og planter i naturen. Hans Hvass ville også gerne formidle andre ting: han vidste at Darwins opdagelser var svære at forstå og at den almindelige medborger ikke helt kunne forlige sig med at mennesket ikke var Guds skabning og den slags.

Derfor lagde han vægt på nogle enkle eksempler på, at “naturen” ikke altid frembringer levedygtige individer. Fx. havde han en historie (måske med billeder) af en tyr eller en ged, hvis ene horn ville vokse ind i øjet, med mindre det blev savet væk eller knækkede.

Han havde også en låknogle fra en gris, der havde brækket benet. Knoglen havde været knækket helt og var dislokeret, men vækstlaget omkring knoglen sørger jo for vævsfornyelse, og processen havde dannet knogle-tråde hen fra den ene ben-pibe til den anden, og på den måde havde grisen fået et ben, som den kunne støtte på.

Sammenfattende kan man sige at vækst-processen (i dyr og planter) følger ganske få, forholdsvis enkle “regler” eller proces-mønstre, når der én gang er dannet de forskellige vævstyper ud fra stamceller.

Jeg ville gerne vide mere om morfologien – der må være opdaget mange, mange ting i forbindelse med forskning i stamceller. Nogle af opdagelserne tegner til at kunne hjælpe mod alvorlige sygdomme, sidst jeg hørte noget var det i forbindelse med en kur af Alzheimers og/eller Parkinsons, sygdomme, som skyldes væksthæmning i hjernevæv.

Advertisements

Written by Donald

Monday, March 13, 2017 at 0:08 UTC

Posted in Liv

Tagged with ,

6 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Det du kalder grene ser ud som rødder. De kommer vist fra sundt træ og har tilsyneladende kunnet finde næring i jorden der er dannet i det syge sted. Det er en spændende illustration af overlevelse efter sygdom.

    Jørgen

    Tuesday, March 14, 2017 at 13:28 UTC

    • Ja, jeg kan godt se ligheden med rødder. Noget af det er måske rødder, men på nogle steder er der bark som på grene. Det er morsomt at tænke sig at toppen har reageret på såret som en kæmpestor stikling! 🙂

      Donald

      Wednesday, March 15, 2017 at 11:37 UTC

  2. Rent umiddelbart må jeg give Jørgen ret: vi ser også ret tit, at stynede popler kan samle blade, skidt og skrammel, der kan danne grobund for frø af diverse slags, såsom hyld. Og her ser det ud til, at træet selv har sendt rødder i den af en eller anden grund ansamlede humus.
    Den øvrige del af kræftknuden, hvad det så end er, er til dels mere et udtryk for, at barken gror videre hen over et sygt sted, og skaffer træet oven for såret næring. Vi har hos os set det efter at en ged åd det meste af barken rundt om en æbletræstamme. Det bærer fint efter nogle års rekonvalescens.
    Disse knuder har også stor interesse for knivmagere og trædrejere: der kan være smukt spil i den slags ved, hvor årerne vender og drejer. Men det kan også gøre bearbejdningen mere besværlig, når tørringsprocessen får veddet til at kaste sig i alle mulige, og især umulige retninger! 🙂

    AagePK

    Wednesday, March 15, 2017 at 6:34 UTC

    • Ja det ser ud som om det er toppen, der har sendt “noget” nedad. Men jeg er nu ikke helt sikker på, hvad der gemmer sig nederst – måske nogle steder, hvorfra rester af bark har vokset sig opad. Måske har de vokset sig sammen med toppen som en podning, måske har toppen sendt fibre ned, som har taget fat i fibrene nedefra.

      Barken vokser udenom syge steder – det vises helt tydeligt med denne knude, og under barkens vækstlag har vi nyt ved; knækkede gene giver anledning til knaster osv.

      Knivmagere bør finde sundt og smukt træ, denne bøg vil ikke give godt materiale; det er morsomt at lave ting, som har de smukke former og afvigende sorte pletter mv. men det forringer i mine øjne kvaliteten, det forringer holdbarhed og brudstyrke. Den lokale violinbygger har købt flammet ahorn fra trælagre i Schwartzwald, og det er smukt – men pga. fibrenes drejning er det også en afvigelse, som bevirker mindre styrke; hvis man laver en tynd violin-bund, får man ikke sammenhængende fibre fra hals til fod – altså i længderetningen.

      På vores lille lokale lørdagsmarked var for et årstid siden en træmager, som havde brugt træ med fejl til skærebrætter, og da jeg spurgte om det ikke var vanskeligt at gøre sådanne fejl rent, og om det ikke var uhygiejnisk var svaret et tøvende ja – man måtte bruge dem som dekorative serveringsfade.

      Men selv det synes jeg er en dårlig idé.

      Donald

      Wednesday, March 15, 2017 at 11:46 UTC

      • Jeg har nogle meget fine stykker elme-knude liggende, til den dag, hvor jeg tager mig sammen og bruger dem til et eller andet. Men jeg har måtte skære en del væk, der ikke var ret godt, nærmest svampeagtigt pga huller og hulrum.
        Men andre sender deres træ til stabilisering, hvis træet er fint, men for blødt: i den proces presser man kunstharpiks ind i alle hulrum og venter til det har hærdet. Men støvet er noget stads at få i lungerne.

        AagePK

        Wednesday, March 15, 2017 at 12:34 UTC

        • Jeg har tit undret mig over, hvor godt det fungerer med “stabilisering”, idet en vindueskarm her er lavet af et stykke træ med en ordentlig knast, som imidlertid er limet eller “stabiliseret” med (kunst)harpiks eller en god lim.

          Mine vinduer skal vedligeholdes, jeg har sjusket med det, men tømreren sagde sidste år at vinduestræet har det godt – det er virkelig godt træ, også selv om der er en “limknast” eller hvad man kalder sådan en.

          Donald

          Wednesday, March 15, 2017 at 17:42 UTC


Comments are closed.