Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for March 5th, 2017

Olie til bilmotorer

with 8 comments

Fornylig opdagede jeg at der var emulgeret olie på oliepåfyldningslåget (mayonnaise)

Hvis man ønsker at bilmotoren skal holde så længe som muligt, skifter man olie med jævne mellemrum og ser til, at der ikke bruges for meget olie. Tænk, det glemte jeg i nogle måneder, men jeg vidste dog at den ikke bruger for meget olie. Da jeg så kiggede efter 3000 km konstaterede jeg at der skulle lidt olie påfyldes (dejlig ordstilling) og i låget sad der noget cremefarvet smat. Alarm! der må ikke være “mayonnaise” i olien! Den kommer, hvis olie piskes sammen med vand, og den smører ikke så godt. I motoren er der jo mange metalflader som glider og gnider mod metal, og hvis de ikke “flyder” på en mikroskopisk oliehinde, slides motoren med det samme.

Der står i vejledningen (brugerhåndbogen) til min gamle bil, at et olieforbrug på en halv liter pr. 1000 km. er fint nok; det kan accepteres, men mere end det, så skal man på værksted, underforstået, motoren er for slidt eller der er en utæthed.

Oliens farve skal være mørkebrun, men ikke sort og ikke ugennemsigtig, mayonnaiseagtig, så er der noget galt:

Sort: Motoren brænder olien (og altså for meget af den, der vil altid gå en smule tabt) eller benzinblandingen er for tyk (for lidt luft).

Brun eller cremefarvet: Toppakningen kan være utæt.

Men jeg havde ikke fået en vejledning (heller ikke fra instruktionsbogen) om hvad der kan forårsage “mayonnaise” i oliepåfyldningslåget (godtordigen).

Men de sidste 12-17 år har vi fået en rigdom af gode oplysninger på Internettet, og jeg kunne finde en vejledning, som lød nogenlunde således:

Hvis man ikke kører så ofte og hvis det har været fugtigt med rim og tåge om natten, så kan der dannes kondens i krumtap-huset og denne blandes med vand og sætter sig på låget. Den har en ringere smørende effekt, men hvis olien ellers er god, vil en længere tur bevirke at vandet fordamper.

Olien har en pæn farve, ikke sort, ikke som brun mayonnaise …

Written by Donald

Sunday, March 5, 2017 at 12:12 UTC

Posted in Brok

Tagged with