Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Klima i Tranquebar, Tharangambadi

Vores korrespondent er I Tranquebar for tiden, hvilket fremgår af nogle kommentarer, og det må være spændende at se hvordan et område i Indien udvikler sig i en tid som vores, global kommunikation, maskiner i de rige lande, håndkraft i de fattigere lande.

Det var i en kommentar til indlægget om Folkevandinghov! Folkevandring på Tisvilde Strand at der stod noget om regnvejr, monsun:

Næ du, kom til Tranquebar, så skal du opleve folke-vanding! Det har øset ned i flere byger om dagen, og et par stykker om natten, så vort gårdsrum er blevet et akvarium! Da taget hælder indad , er der tagrende midt i huset, med et nedløb, der åbenbart er totalt stoppet af blade, så det står til alle sider, og det nedsænkede gulv løber fuldt af vand.

Og husker i drengebøgerne? Om Peder Most eller Paw, hvor vi læste at det regnede i tykke tove! Men det øser ned i kort tid hver gang.

Så vi må vel til at undersøge, hvordan vejret er i Indien nu og i større linier gennem de seneste år. Wikipedia skriver:

Indiens klima varierer extremt og man kan ikke generalisere. Ifølge Köppens systematik er der 6 klimazoner, fra tør ørken i vest, alpine gletschere og tundra mod nord, til fugtige tropiske regioner med regnskov i sydvest og på øerne. Mange regioner har kraftige variationer i mikroklima.

india_climatic_zone_map_en-svg

Tranquebar ligger i den del af Indien, som kaldes Tamil Nadu. Det ligger i en klimazone, som er tropisk-våd-tør (Tropical wet-dry) på kortet fra wikipedia over klimazoner i Indien, det lysegrønne område.

Indiens geoformationer bestemmer klimaet; ørkenen og Himalaya frembringer monsunen. Himalaya massivet, verdens højeste, skygger for kolde nordenvinde fra Tibet og Sibirien, og derfor er det meste af det nordlige Indien varmt om vinteren.

Kan man se på kalenderen, hvornår monsunen (regntid) kommer? Jeg ville undersøge det, og der er forsket meget i det.

A Purdue University research group found that climate change could influence monsoon dynamics and cause less summer precipitation, a delay in the start of monsoon season and longer breaks between the rainy periods.

Noah Diffenbaugh, whose research group led the study, said the summer monsoon affects water resources, agriculture, economics, ecosystems and human health throughout South Asia.

“Almost half of the world’s population lives in areas affected by these monsoons, and even slight deviations from the normal monsoon pattern can have great impact,” said Diffenbaugh, an associate professor of earth and atmospheric sciences and interim director of the Purdue Climate Change Research Center.

Noah Diffenbaugh, Purdue Universitetet, USA, har indtegnet målinger:

These maps show projected future changes in South Asian summer precipitation and monsoon onset date. A Purdue-led team found that rising future temperatures could lead to less rain and a delay in the start of monsoon season by up to 15 days by the end of the 21st century. (Diffenbaugh lab image)

These maps show projected future changes in South Asian summer precipitation and monsoon onset date. A Purdue-led team found that rising future temperatures could lead to less rain and a delay in the start of monsoon season by up to 15 days by the end of the 21st century. (Diffenbaugh lab image)

Monsun-nedbøren udgør ca. 75% af vand-tilførselen i Indien.

Ligesom i andre tropiske områder kan monsunen (og vejret generelt i Indien) variere voldsomt, med tørke, storme, oversvømmelser, og har forårsaget tab af millioner af menneskeliv.

Med globale temperaturstigninger kan monsunen kan blive endnu mere ustabil. Diffenbaughs klimamodeller beregner hvor meget senere monsunen kan komme og hvor meget mængden vil variere. Selv mindre ændringer kan påvirke landbrug og vandforsyning på uheldige måder.

Menneskeheden har været velsignet af forholdsvis stabilt vejr i mange hundrede år, hvor mange, 400? 800 år? Men det kan ændre sig.

“Vores simulations-modeller (beregninger) er de mest detaillerede for denne del af kloden, men det betyder ikke at vi har svaret”, siger Diffenbaugh. “Den lægger vægt på rumlig komplexitet i klimapåvirkningerne og det tyder på, at forståelse af fremtidige ændringer i regionens klima forudsætter forbedret forståelse af en lang række klimaprocesser.” (Min oversættelse

Advertisements

Written by Donald

Tuesday, February 7, 2017 at 23:59 UTC

Posted in Vejr

Tagged with , ,

4 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Det er vist ikke godt at vide hvad der sker, men man kan vel ikke så godt se bort fra et indtryk af at vejret i fremtiden kommer til at påvirke befolkningerne endnu mere end de sidste 400-800 år (eller ca.). Hvornår mon korrespondenten vender næsen hjemad?

    Jørgen

    Wednesday, February 8, 2017 at 19:48 UTC

    • I DR1-TV-avisen kl.18:30 har de til slut 10 minutter om vejret med de skærm-vante meteorologer fra DMI, som hver dag fortæller noget om klima i større perspektiv (foruden om vejret de kommende dage).
      Det er nu en kendsgerning at islaget over Nordpols-havet er blevet mindre, temperaturen i Arktis er steget med 5 grader, forklarede Jesper Teglgaard, fordi isen var et “låg” på det varmere vand (som regel omkring 0 grader på de kanter, men isen er jo koldere).

      Vejret omkring ækvator påvirkes mindre indtil videre, men jeg frygter at menneskene omkring ækvator får svært ved at klare omskiftelserne.

      Ja, hvornår mon AagePK vender hjem? Jeg håber på flere beskrivelser af, hvad der sker dernede – jeg har lige samlet et par ord fra de nye billeder på Foreningen Trankebars websider.

      Donald

      Thursday, February 9, 2017 at 1:32 UTC

  2. Det bliver 1. Marts, jeg tager hjem. I mellemtiden nyder jeg højt solskin og 31 grader i skyggen, som afløste en udløber af monsunen. Den har vist gjort det godt for risen, og jordnødderne, som også er en vigtig afgrøde. Også pga dens kvælstoffikserende egenskaber, jeg havde et hyggeligt møde med en ung bonde, han dyrker sin jord komplet uden kemi, og afgrøderne stod flotte. Han var ved at flytte sit vandingsanlæg, her tæt ved kysten er der meget vand i floden Kaveri og i jorden, derfor kan han dyrke vand-krævende afgrøder. Men indførte vand-hyacinter er et problem, mon ikke man kunne kompostere dem?
    Der er også meget ler pga aflejringerne fra flodens mange arme gennem tiderne, så der er en stor produktion af mursten. Det kræver træ, så der hugges ret meget. Også af mangroverne, og så har vi problemet: havet æder af kysten, selv om foreningen har betalt for udlægning af store sten til kystsikring: mangrover ville have været en bedre løsning, også pga presset inde fra floden ved monsunens vandmængder over land helt op til Nilgiri, eller Western Ghats.

    AagePK

    Thursday, February 9, 2017 at 3:10 UTC

    • Det må have været en hel måned i sol og varme! Det kan jeg godt forstå er tiltrækkende. Her er det sne i dag, og led og muskler brokker sig, det var ikke som for bare 30 år siden at kroppen automatisk satte fyret igang, når der var brug for det!

      De udløbere af monsunen, som du taler om, er karakteristiske for Indien, står der, fordi mange små bjergkæder eller rettere højdedrag er nok til at presse vandet ud af skyerne, og kun få kilometer længere fremme er der knastørt og bar jord.

      A semi-arid area in the rain shadow region near Tirunelveli, Tamil Nadu. Monsoon clouds dump torrents of rain on lush forests that are only kilometres away in windward-facing Kerala, but are prevented from reaching Tirunelveli by the Agasthyamalai Range of the Western Ghats (background).

      Donald

      Thursday, February 9, 2017 at 13:52 UTC


Comments are closed.