Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Det rejser et spørgsmålstegn

with 12 comments

Efter at have fundet en VHS maskine, som jeg kunne købe for en rimelig pris, gik jeg en tur rundt om Gentofte Sø.

b70205-selfie-halv-kun-m-7011

b70205-stormfelle-skyder-fra-bark-m-7010

b70205-gaes-vender-ryggen-til-m-7008

b70205-gentoftesoe-motion-m-7007

==================================================

Martin Lidegaard er en dygtig politiker og dette er ikke brok over en sprogfejl, men et spørgsmål:

Hvordan kan det være, at vi bruger så mange metaforer og glemmer meningen med metaforen og brugen af ordene, som indgår?

Martin Lidegaard talte om udenrigspolitik, store, interessante spørgsmål om stabilitet, om Danmark ukritisk skulle sende soldater til USA-krigshandlinger.

Hans begrundelser var ikke de begrundelser, som jeg ville bruge. Nej. Men undervejs sagde han “det rejser spørgmålstegn ved …” og af en eller anden grund tabte jeg opmærksomheden.

Man rejser et spørgsmål, stiller spørgsmål, eller sætter et spørgsmålstegn, ikke? tænkte jeg.

Men jeg burde koncentrere mig om meningen med det, han sagde. Metaforer, hørte jeg for nylig, er en styrke. Den politiker, som forstår at danne og bruge metaforer, vil blive elsket og forstået af al folket.

Derfor må det da være en dyd at beskæftige sig med sproget, forbedre det, ikke? Men det gør de ikke i Danmark. Hvorfor ikke? Lige bagefter var Bent Winther gæst hos Trads i R24 og hakkede og stammede som et lokomotiv, der kører baglæns (jaja, jeg er ikke så god til metaforer!) men igen, det undrede mig. Og mindede mig om at en skolekammerat besluttede at holde op med at stamme (iflg. eget udsagn) og det var så det (med hjælp af nogle ting, han trods alt havde lært undervejs).

Advertisements

Written by Donald

Sunday, February 5, 2017 at 19:08 UTC

Posted in Ord

Tagged with

12 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Gentofte sø er en glimrende sø at gå rundt om. Du havde vel ikke videomaskinen med hele vejen?
    Jeg synes der er to svar på dit gode spørgsmål:
    1. Vi læser ikke gode bøger nok.
    2. Vi er ligeglade.
    Jeg forstår såre godt du ikke kunne holde opmærksomheden. Grunden er at Lidegaard så at sige indlægger en forstyrrelse i sin tale, hvilken forstyrrelse er sådan at du får associationer til netop det du skriver om spørgsmål m.v., du løser så at sige problemet. Det indebærer en irritation, som skal overvindes før det er muligt at lytte igen.
    I aftes læste jeg en kronik om hvad ledere kan lære af at iagttage naturen. Faktisk var emnet ganske interessant, men da jeg var færdig måtte jeg strege de sproglige stopklodser under. Der var 5-6 stykker, idet de “underlæggende processer” blev anvendt to gange. “Stæreflokke på op til over en halv million” må man lige tænke over, jeg måtte. Mon der menes at flokkene kan være både over og mindre end …? “…man skal rådgive sig med folk med erfaring på området …” var heller ikke en formulering der let gled ind i min måde at tænke på.
    Både dit eksempel og mine er egnede til at forstyrre tilegnelsen af stoffet. Det ville være rart med mere flydende tale fra folk der er højt på strå og fra skribenter, der har langvarige uddannelser. Men vi er ligeglade og læser ikke nok.

    Jørgen

    Sunday, February 5, 2017 at 20:49 UTC

    • Ja, det er nogle gode eksempeler, og ideen med at sætte nogle streger, når det er på papir, er god, så har man noteret sig det og kan gå videre. Det der ellers sker, er jo at man (jeg) bliver hængende i fejlen og tænker hvordan vil det lyde hvis man siger sådan og sådan.

      Kunsten, når man lytter, må være at nøjes med en mental note, som fx blot siger, “det er talesprog og der er fejl”.

      Underlæggende processer, ja det stritter og jeg bliver helt flov på sprogets vegne, når jeg hører at der er sprogfolk som mener, at ligge og lægge vil konvergere og blive til ét ord.

      Farmer opdagede engang at grundlæggende faktisk gerne må hedde grundliggende (iflg. ordnet.dk) – og det giver egentlig meget god mening: Den til grund liggende antagelse er sådan og sådan. Den anden sag har lignende grundliggende antagelser.

      Olsen, som grundlagde Kagerup Bageri, var grundlægger, og det er en grundliggende forudsætning for bageriet at der er hurtig transport til Hillerød.

      Selv om der ikke er opslag på “grundlæggende” i ODS (den gamle videnskabelige ordbog) så er der mange eksempler på anvendelse i “KorpusDK”, textsamlingen, hvor man kan søge på ordene og se dem anvendt.

      Donald

      Monday, February 6, 2017 at 12:43 UTC

      • Disse værdier havde vor tradition værnet om ud fra den fundamentale tankegang, at det i kunsten gjaldt om at give de råd om tilværelsen, der fastholdt læren om det gode liv. Denne lære hævdede, at der i mennesket var en uudryddelig og grundlæggende trang til at dele og leve i altruistisk fællesskab, hvis behov stod over den enkeltes.

        Title Symbolernes genoplivelse
        In Morgenavisen Jyllands-Posten
        Date 23-6-87
        Author Leo Tandrup

        Donald

        Monday, February 6, 2017 at 12:43 UTC

      • Der nævnes mange byer og steder, som det ville være rart at få stedfæstet. En aktuel bog, der oplyser danskerne grundlæggende om Baltikum har været stærkt savnet.

        Title Hvorfor glemte vi balterne
        In Berlingske Tidende
        Date 6-2-90
        Author Henrik Schultz

        Donald

        Monday, February 6, 2017 at 12:45 UTC

  2. Fine eksempler. Af og til ville det være rart ikke at blive forstyrret af underligheder man møder på sin vej sprogligt set, og naturligvis skal der være plads til fejl når man taler – og skriver. Blot ikke så mange af dem at lytningen eller læsningen forstyrres.
    Jeg har lært mig den glimrende sætning jeg for en uges tid siden hørte: Intet er så smitsomt som sproglige vendinger.

    Jørgen

    Monday, February 6, 2017 at 13:36 UTC

    • Ha – ja, sproglige vendinger smitter! Her hjælper ingen kære mor!

      Donald

      Monday, February 6, 2017 at 17:48 UTC

  3. Om de visste (hvilket de ikke gjør) hvor lett man taper sine tilhørere ved slike blemmer.
    Jeg har en liten feide gående med en redaktør, vår lille lokalavis er “pepret med” feilskrevne eller feilhuskede metaforer, riv, ruskende vill grammatikk og noen ganger finner jeg hverken hode eller hale på setningen.
    Hans vektigste argument var: “Jammen, folk forstår jo hva som menes.”
    NEI, gjør ikke, vil ikke, kanskje med mye velvilje, men det gjør jo ikke saken bedre at det ikke synes viktig for ham.
    De som leser blir jo ikke flinkere med det norske språket.
    Klem på deg ❤

    Mormor

    Monday, February 6, 2017 at 15:18 UTC

    • Der må være balance mellem at kræve for meget og være ligeglad. Jeg er heller ikke sikker på, at man forstår hvad der menes, når der er fejl – og det gælder både små og store fejl!

      Klem på dig ❤ 🙂

      Donald

      Monday, February 6, 2017 at 17:50 UTC

      • Det blir gjerne ullent og innholdstomt, når språket ikke er klart.
        Klem på deg 🙂

        Mormor

        Monday, February 6, 2017 at 17:59 UTC

  4. Hvordan det kan være?

    Det er min overbevisning, at det skyldes utilstrækkelig grundlæggende danskundervisning.

    Jeg tror nemlig ikke, at det ville hjælpe at læse flere gode bøger – og hvad skal man egentlig forstå ved gode bøger? – fordi alt for mange ikke interesserer sig for ordentligt dansk og derfor heller lægger mærke til det, når de støder på det. Jeg tror, at det skyldes, at det på et tidspunkt for efterhånden temmelig mange år siden hed sig, at det i danskundervisningen først og fremmest drejede sig om, at eleverne lærte at udtrykke sig, som det så smukt hed, ikke om sprogkvaliteten. Det var ganske vist efter min tid, så jeg har ingen førstehåndsviden, men noget tyder stærkt på, at den ide i vid udstrækning blev realiseret.

    Når man ikke har en solid basis, forfalder man let til at slumpe sig frem, herunder at absorbere uhæmmet fra det allestedsnærværende engelske, enten uoversat eller (alt for) direkte oversat, hvad der giver anledning til mange mærkværdigheder.

    Og så har vi jo det fantastiske Sprognævn.

    Tag nu for eksempel ‘grundliggende’. Det er med i Retskrivningsordbogen for første gang i 1996. Jeg har set den begrundelse for at godkende det, at man længe har set det hos ‘sikre sprogbrugere’. Ingen er perfekt, og selv ‘sikre sprogbrugere’ begår konsekvente fejl. Problemet med det famøse ‘ord’ er, at det er et præsens participium/en nutids tillægsmåde/form. Grundlæggende er præsens participium af grundlægge, hvor det første led af sammensætningen (grund) er objekt for det andet led (lægge, som er etctransitivt verbun), men grundliggende er ikke dannet af ‘grundligge’, for et sådant verbum findes ikke – endnu. Hvornår Sprognævnet udnævner ligge til at være transitivt, er ganske vist ikke til at vide, men hvis det skulle ske, skænker det os sikkert også gavmildt ‘grundligge’.

    Rasmine

    Monday, February 6, 2017 at 23:42 UTC

    • Jeg er også forarget! Og ked af at man ikke værdsætter sproglig udtryksformåen.

      Ordbøgerne mangler ofte etymologi, og i dette tilfælde er det ødelæggende. ODS har det med i tillæg fra 1992-2005 ordet “grundliggende” med og skriver om det:

      grundliggende, adj. (jf. -læggende u. -lægge 2; mindre br.). (ansigtets) altid grundliggende Udtryk af Lidelse eller dyb Sorg. KGBrøndst.​NG.163. jeg (skal) med hensyn til nogle mere grundliggende, teoretiske problemer gøre et forsøg på at lade grammatik og logik belyse hinanden. Jesp.​SprL.7. det grundliggende Raastof er i begge Tilfælde (: ved celluld og kunstsilke) Cellulose.

      Jeg mangler også her en etymologi. Fx.: Grundliggende: dannet af sammentrækning af “Ligge til grund” fx. Lidelse ligger til grund for ansigtets udtryk (om maleri) – eller – Lidelse er det altid grundliggende udtryk (i portrættet her).

      Men der er ikke, hvad skal man sige, ombyttelighed mellem “grundliggende” og “grundlæggende” i dette mit forsøg på at etablere en etymologi! Se bare her, hvad jeg stødte ind i ved at tænke exempler, noget som jeg ellers ikke er så god til eller glad for:

      Jalousi ligger til grund for denne forbrydelse, – eller – Jalousi er grundliggende for denne forbrydelse – nej vel?

      Men ODS tillægget virker som om det dog prøver at skelne lidt.

      Derimod skriver DDO (som er Sprognævnets mening om hvad der bør stå i en ordbog, ikke sandt?)
      grundlæggende
      eller
      grundliggende – adjektiv.

      De skelner simpelthen ikke!

      GRRRRR!!! 👿

      Donald

      Tuesday, February 7, 2017 at 1:04 UTC

    • Ligge=lægge! Uha! Ja, suk, og sikkert flere. Det er derfor jeg holder så meget af de sprog, hvor ordbøgerne ikke nøjes med registrering: Tysk, Engelsk, – og vistnok Spansk, Fransk, Italiensk …

      Klart nok er det nødvendigt at registrere ændringer i brugen, men man behøver ikke at nøjes med det, vel?

      Der er mange ord, som man bruger sjældent, og så er det jo man har ordbøgerne til at finde ud af om der er noget, der kan bruges, eller hvad han mente, ham, forfatteren med et stort ordforråd! 🙂

      Donald

      Tuesday, February 7, 2017 at 1:14 UTC


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s